Bibelen på hverdagsdansk

Dommer 20

Benjaminitterne straffes

1Da samledes alle Israels mænd—fra Dan i nord til Beʼersheba i syd og fra Gilead i øst—for Herrens ansigt i Mitzpa. Alle Israels stammeledere mødte op, og alle stammerne mønstrede tilsammen 400.000 bevæbnede krigere. 3-4 (Benjaminitterne hørte, at alle de andre stammer havde forsamlet sig i Mitzpa.)

„Fortæl os nu, hvordan den forbrydelse gik til,” sagde folkets ledere til den myrdede kvindes mand.

„Jeg og min medhustru ankom til Gibea i Benjamins land for at overnatte,” begyndte han. „Om natten omringede nogle af byens mænd huset i den hensigt at slå mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun døde. Derefter skar jeg hendes lig i 12 stykker og sendte stykkerne ud til Israels 12 stammer for at vise, hvilken afskyelig forbrydelse disse israelitter havde begået. Nu må det være op til forsamlingen her at beslutte, hvad der skal gøres.”

8-11 Alle rejste sig, og deres beslutning var enstemmig: „Ingen af os vender hjem, før vi har udført en hævnaktion mod Gibea. Vi vil udtage en tiendedel af hæren til at sørge for forsyningslinierne—og resten af os vil udslette Gibea for den afskyelige forbrydelse, der er begået blandt Israels folk. Hvem der skal være hærens fortrop, vil blive bestemt ved lodkastning.”

12 Så sendte man delegationer ud til hele Benjaminstammens område med følgende besked: „Hvad er det dog for en skamløs handling, der er blevet begået hos jer? 13 Udlever de onde mænd fra Gibea til os, så vi kan henrette dem og på den måde udrydde det onde fra Israels midte.” Men benjaminitterne ville ikke høre på dem. 14-15 I stedet samlede de en hær på 26.000 mand og sendte hæren til Gibea for at hjælpe byens 700 våbenføre mænd imod den israelitiske hær. 16 I hæren var der 700 udvalgte, venstrehåndede skarpskytter, der med deres stenslynger kunne ramme plet hver eneste gang. 17 Over for dem stod de 400.000 krigere fra de øvrige stammer.

18 Før slaget gik israelitterne til Betel for at rådspørge Gud. „Hvilken stamme skal danne fortrop i slaget mod benjaminitterne?” spurgte de. Herren svarede: „Judas stamme skal gå forrest.”

19-20 Tidligt næste morgen drog hæren af sted og slog lejr tæt ved Gibea. Derfra gik de til angreb mod byen, 21 men benjaminitterne stormede ud af byen og dræbte den dag 22.000 israelitter. 22-24 Da gik israelitterne op til Betel og græd for Herrens ansigt indtil aften. „Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne, som dog er en del af vores eget folk?” spurgte de. Herren svarede: „Ja, gå i kamp imod dem igen!”

Så opmuntrede israelitterne hinanden og gjorde klar til at fortsætte kampen samme sted næste dag. 25 Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dræbte yderligere 18.000 krigere.

26 Da gik hele hæren op til Betel. De græd og fastede indtil aften og bragte brænd- og takofre til Herren. 27-28 På det tidspunkt var Guds Ark flyttet til Betel, og Pinehas, en efterkommer af Arons søn Eleazar, var præst ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: „Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne?” Herren svarede: „Fortsæt! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.”

29 Så lagde en del af israelitterne sig i baghold på markerne rundt om byen. 30 Næste morgen gik den øvrige del af hæren frontalt til angreb mod Gibea som de øvrige dage. 31 Da benjaminitterne nu stormede ud af byen for at gå til modangreb, trak israelitterne sig tilbage i tre retninger og lokkede benjaminitterne væk fra byen. Benjaminitterne forfulgte de israelitiske soldater og huggede 30 af dem ned dels ude på markerne, dels langs vejen mod nordvest til Gibeon[a] og mod nord til Betel. 32 Det fik dem til at tænke: „Vi slår dem også denne gang!” Men israelitternes slagplan gik jo ud på, at deres hær skulle flygte og derved lokke modstanderne bort fra byen. 33 Da deres hovedstyrker nåede Baʼal-Tamar, forskansede de sig og gik til modangreb. I mellemtiden kom de andre frem fra deres baghold og indtog Gibea uden at møde væsentlig modstand. 34 Det drejede sig om 10.000 af israelitternes bedste krigere. Samtidig var der voldsom kamp mellem hovedstyrken og Benjamins hær, der var uvidende om, at det snart var ude med dem. 35 Den dag gav Herren israelitterne sejr over Benjamins hær, der med et tab på 25.100 mand blev næsten totalt udslettet. 36 Da måtte benjaminitterne acceptere, at de var blevet slået.

Bagholdsangrebet og kampens afslutning foregik på følgende måde: Den israelitiske hovedstyrke havde jo trukket sig væk fra benjaminitterne, da de satsede på deres bagholdsstrategi. 37 Den øvrige hærstyrke kom nu frem fra sit baghold, stormede Gibea og huggede indbyggerne ned. 38 Det var aftalt, at de skulle sætte ild til byen, og det gjorde de så. 39 Da israelitternes hovedstyrke så røgen, standsede de flugten og gik til modangreb på benjaminitternes hær. Da benjaminitterne allerede havde hugget 30 israelitiske soldater ned, og hele hæren var flygtet, var de overbeviste om, at sejren var en realitet ligesom de to foregående dage, 40-41 men da de så sig tilbage mod byen fik de et chok, for byen var i brand, og fjenderne kom imod dem både fra syd og nord. 42 Deres eneste udvej var at flygte i retning af ørkenen, men hovedstyrken og krigerne fra bagholdet, som nu havde sluttet sig til dem, satte efter benjaminitterne. 43-44 Et godt stykke øst for Gibea blev de indhentet, og mere end 18.000 af Benjamins krigere blev slået ihjel dér. 45 Resten af hæren flygtede videre mod nord ind i ørkenen i retning af Rimmons klippe, og endnu 5000 mand blev hugget ned undervejs. 2000 mand nåede frem til Gidom, inden de blev dræbt.

46 Den dag mistede Benjamins stamme mere end 25.000 dygtige krigere. 47 De eneste overlevende var 600 mænd, der undslap til Rimmons klippe og gemte sig i ørkenområdets klippehuler. Her levede de i fire måneder.

48 Efter slaget gik israelitterne en runde til hver eneste by i Benjamins land. De dræbte alt levende, både mennesker og husdyr, og derefter brændte de byerne ned til grunden.

Notas al pie

  1. 20,31 På hebraisk ligner de to navne „Gibea” og „Gibeon” hinanden meget. Selvom den hebraiske tekst, vi har adgang til, siger „Gibea”, er det sandsynligt, at originalen har sagt „Gibeon”, da det passer bedre i sammenhængen.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

士師記 20

討伐基比亞

1於是,從但到別示巴以及基列的全體以色列人萬眾一心,來到米斯巴,聚集在耶和華面前。 以色列各支派的首領都參加了這次上帝子民的聚會,當時有四十萬持刀的步兵。 便雅憫人也聽見以色列人聚集在米斯巴的消息。以色列人問那個利未人:「請告訴我們,這件邪惡的事是怎麼發生的。」 那利未人,就是被害女子的丈夫說:「我和我的妾到便雅憫的基比亞住宿。 那天晚上,基比亞人包圍我們住宿的房子,要殺死我。他們把我的妾蹂躪致死。 我就把她的屍體切成塊,送到以色列的各個地區,讓以色列人都知道基比亞人做了邪惡、無恥的事。 以色列人啊,你們看該怎麼處理吧!」

眾人起來異口同聲地說:「我們誰也不回帳篷,誰也不回家。 現在我們要抽籤去攻打基比亞。 10 我們要從各支派中抽出十分之一的人負責運糧,等軍隊到達基比亞後,就可以討伐在以色列做出這種卑鄙之事的基比亞人。」 11 於是,以色列人團結一致,一起去攻打那城。

12 他們派人去對便雅憫各地的人說:「你們中間怎麼發生了這種邪惡的事! 13 現在把那些基比亞的無賴交出來,我們要處死他們,從以色列剷除罪惡。」便雅憫人卻充耳不聞, 14 還從各城聚集到基比亞跟以色列人打仗。 15 便雅憫人從各城召集了兩萬六千刀兵,還從基比亞召集了七百精兵。 16 軍中有七百精兵善用左手甩石,毫髮不差。 17 其他十一個以色列支派則召集了四十萬善戰的刀兵。

18 以色列人到伯特利去求問上帝,說:「我們當中哪個支派應當先去攻打便雅憫人呢?」耶和華說:「猶大支派。」

19 第二天清早,以色列人就在基比亞附近安營, 20 擺開陣勢,準備攻打便雅憫人。 21 便雅憫人從基比亞出來,當天殺了以色列軍兩萬二千人。 22 以色列人重整士氣,仍在第一天列陣的地方列陣。 23 列陣之前,他們在耶和華面前一直哀哭到晚上。他們求問耶和華,說:「我們應該再去攻打我們的同胞便雅憫人嗎?」耶和華說:「可以去。」

24 第二天,以色列人前去攻打便雅憫人。 25 便雅憫人從基比亞出來迎戰,又殺了以色列軍一萬八千刀兵。 26 以色列全軍來到伯特利,坐在耶和華面前哀哭,那天他們一直禁食到晚上,又在耶和華面前獻上燔祭和平安祭。 27-28 那時,上帝的約櫃就在那裡,亞倫的孫子、以利亞撒的兒子非尼哈任祭司。以色列人求問耶和華,說:「我們應該再去攻打我們的同胞便雅憫人嗎?還是退兵?」耶和華說:「去攻打吧,因為明天我必把他們交在你們手中。」

29 以色列人在基比亞周圍設下伏兵。 30 第三天,以色列人又像前兩次一樣在基比亞列陣,攻打便雅憫人。 31 便雅憫人前來迎戰,被以色列人誘到城外。他們又像前兩次一樣擊殺以色列人,大約三十名以色列人死在通往基比亞和伯特利的兩條路上。 32 便雅憫人說:「我們又打敗他們了。」但以色列人已經商議好,用詐敗的方法誘敵離城到大路上來。 33 以色列全軍在巴力·他瑪列陣反攻,埋伏在基比亞西面的以色列人也衝了出來。 34 有一萬以色列精兵從正面攻打基比亞,戰事非常激烈。便雅憫人大禍臨頭了仍懵然不知。 35 耶和華幫助以色列人戰勝了便雅憫人。那天,以色列人殺了便雅憫兩萬五千一百刀兵。 36 便雅憫人這才意識到自己戰敗了。

原來以色列人在便雅憫人面前詐敗,因為他們已在基比亞附近設下伏兵。 37 那些伏兵迅速衝進基比亞,殺了全城的人。 38 以色列人和伏兵已有約定,伏兵在城內點起一股濃煙時, 39 以色列人便轉身殺回。便雅憫人殺了詐敗的以色列軍大約三十人,以為像以前一樣打敗了他們。 40 這時基比亞城已濃煙滾滾,便雅憫人回頭觀望,只見全城濃煙四起。 41 以色列人轉身殺了回來,便雅憫人大驚失色,知道大禍臨頭了。 42 他們從以色列人面前轉身逃往曠野,卻無法逃脫。以色列人從各城出來夾攻他們。 43 以色列人圍攻便雅憫人,一路追殺他們直到基比亞的東邊。 44 便雅憫人共死了一萬八千名勇士。 45 餘下的人都逃往曠野的臨門岩,沿途有五千人被殺。以色列人追殺他們,一直追到基頓,又消滅了他們兩千人。 46 那天,便雅憫人共死了兩萬五千名英勇的刀兵, 47 只有六百人逃到了臨門岩,在那裡住了四個月。 48 以色列人回師便雅憫境內,將各城的男女老少以及牲畜全部殺死,又放火燒毀所有的城邑。