Daniels Bog 7 – BPH & NAV

Bibelen på hverdagsdansk

Daniels Bog 7:1-28

Daniels drøm om de fire dyr

1I kong Belshazzar af Babyloniens første regeringsår fik Daniel selv en profetisk drøm. Han skrev hovedindholdet af drømmen ned:

2I mit natlige drømmesyn så jeg vindene fra de fire verdenshjørner piske det store hav i oprør, 3og pludselig steg fire enorme dyr op af havet. De var alle forskellige.

4Det første dyr lignede en løve, men havde ørnevinger. Mens jeg betragtede dyret, blev dets vinger revet af. Kort efter rejste dyret sig på bagbenene og stod oprejst, og det blev givet et menneskehjerte.7,4 Løven er dyrenes konge, og ørnen er fuglenes konge. Dyret symboliserer sandsynligvis Nebukadnezar og det babyloniske kongerige.

5Det andet dyr lignede en bjørn, der var højere i den ene side end i den anden. Dyret holdt tre ribben mellem tænderne,7,5 Bjørnen hentyder sandsynligvis til det medisk-persiske rige, hvor den persiske del var stærkere end den mediske. De tre ribben er muligvis tre riger, som blev erobret: Babylonien, Lydien og Egypten. og jeg hørte en stemme sige til dyret: „Gå til angreb og spis dig mæt!”

6Det tredje dyr lignede en leopard, men med fire vinger på ryggen. Dyret havde fire hoveder7,6 Det tredje dyr hentyder sandsynligvis til det græske rige, der spredte sig hurtigt til alle fire verdenshjørner (de fire vinger) under Alexander den Store. Ved hans død blev det græske verdensrige opdelt i fire dele. og fik stor magt.

7Det fjerde dyr, jeg så i mit drømmesyn, var utrolig stærkt og ubeskriveligt skrækindjagende. Det havde store jerntænder, hvormed det flænsede og knuste sine ofre for derefter at trampe dem ned med sine fødder. Det var anderledes end de andre dyr, og det havde ti horn.7,7 Der hentydes sandsynligvis til Romerriget. Tallet 10 er symbolsk for magt, idet hånden står for magt, og der er ti fingre på to hænder. Hornet står symbolsk for styrke.

8Mens jeg betragtede hornene, så jeg, at et nyt lille horn voksede frem imellem dem, og at tre af de ti horn faldt af for at skaffe plads til det. Det nye horn havde menneskeøjne og en mund, der talte store ord.

Der gøres klar til dom

9Derefter så jeg, at troner blev stillet op, og at Den Gamle af Dage indtog sin plads. Hans tøj var hvidt som sne—hans hår som den hvideste uld. Tronen, som han sad på, skinnede som et flammehav, og dens hjul var som ild. 10Ud fra tronen strømmede der en flod af ild. Tusindvis af engle stod parat til at handle på hans mindste vink, og millioner af engle var samlet omkring ham. Så begyndte retssagen, og bøger blev åbnet.

11Jeg hørte, hvordan hornet på det fjerde dyr fortsatte med sit stolte praleri, og jeg så, hvordan dyret blev dræbt, kastet i ilden og brændt. 12(De tre andre dyr havde mistet deres magt, men deres indflydelse fortsatte nogen tid efter.)7,12 Teksten er vanskelig her. Mere ordret står der: „De øvrige dyr blev frataget deres magt, men fik lov at leve en tid og en halv.”

13Dernæst så jeg en, der lignede et menneske, komme på himlens skyer. Han nærmede sig Den Gamle af Dage og blev ført hen til tronen. 14Han fik overdraget al ære, magt og herlighed, så mennesker fra alle folkeslag, stammer og sprog måtte tjene ham. Hans magt er evig, og hans herredømme vil aldrig få ende.

Betydningen af drømmesynet

15Jeg, Daniel, blev grebet af forfærdelse over alt det, jeg så. 16Derfor gik jeg hen til en af de engle, der stod ved tronen, og bad ham forklare mig, hvad det alt sammen skulle betyde. Han svarede:

17„De fire enorme dyr repræsenterer fire konger, der vil få stor magt på jorden. 18Men til sidst vil Gud give sit udvalgte folk magten, og deres herredømme skal vare til evig tid.”

19Derefter bad jeg ham forklare betydningen af det fjerde dyr, der var anderledes end de andre, det, der havde jerntænder og bronzekløer, og som flænsede og knuste sine ofre og trampede dem ned med sine fødder. 20Jeg spurgte ham også angående de ti horn på dyrets hoved og det nye horn, der voksede frem og overtog de tre horns plads, det, der havde menneskeøjne og en mund, der talte store ord, og som var stærkere end de andre. 21Jeg så nemlig, at det horn forfulgte og førte krig mod Guds udvalgte folk, 22indtil det øjeblik da Den Gamle af Dage kom og fældede dom over det. Derefter fik det udvalgte folk overdraget magten.

23„Det fjerde dyr er den fjerde stormagt, der skal herske på jorden,” forklarede han. „Det vil være anderledes end alle de andre. Det vil indtage hele jorden, knuse al modstand og nedtrampe alt. 24De ti horn betyder, at ti konger vil fremstå af det rige. Derefter vil der så komme endnu en konge, anderledes end de ti, og han vil rydde tre af dem af vejen. 25Han vil sætte sig op imod den almægtige Gud, undertrykke hans udvalgte folk og forsøge at ændre deres love og højtider, og de vil være prisgivet hans magt én tid, to tider og en halv tid.

26Men så vil retten blive sat, og han vil blive dømt. Magten vil blive taget fra ham, og han vil blive tilintetgjort. 27Da skal magten over alle verdens riger gives til Guds udvalgte folk. De skal herske for evigt, og alle konger skal tjene og adlyde dem.”

28Her sluttede min drøm. Da jeg vågnede, var jeg forfærdet og bleg af skræk, og jeg talte ikke til nogen om min drøm.

Ketab El Hayat

دانيال 7:1-28

حلم دانيال بالحيوانات الأربعة

1فِي السَّنَةِ الأُولَى لِحُكْمِ بَيلْشَاصَّرَ مَلِكِ بَابِلَ رَأَى دَانِيَالُ حُلْماً وَرُؤىً، مَرَّتْ بِرَأْسِهِ وَهُوَ مُضْطَجِعٌ فِي فِرَاشِهِ، فَدَوَّنَ الْحُلْمَ وَحَدَّثَ بِخُلاصَةِ الرُّؤْيَا. 2قَالَ دَانِيَالُ: شَاهَدْتُ فِي رُؤْيَايَ لَيْلاً، وَإذَا بِأَرْبَعِ رِيَاحِ السَّمَاءِ قَدْ هَجَمَتْ عَلَى الْبَحْرِ الْكَبِيرِ، 3وَمَا لَبِثَ أَنْ صَعِدَ مِنَ الْبَحْرِ أَرْبعَةُ حَيَوَانَاتٍ عَظِيمَةٍ يَخْتَلِفُ بَعْضُهَا عَنْ بَعْضٍ. 4فَكَانَ الأَوَّلُ كَالأَسَدِ بِجَنَاحَيْنِ كَجَنَاحَيِ النَّسْرِ. وَبَقِيتُ أَنْظُرُ إِلَيْهِ حَتَّى اقْتُلِعَ جَنَاحَاهُ، وَانْتَصَبَ عَلَى الأَرْضِ وَاقِفاً عَلَى رِجْلَيْنِ كَإِنْسَانٍ، وَأُعْطِيَ عَقْلَ إِنْسَانٍ. 5وَرَأَيْتُ حَيَوَاناً آخَرَ شَبِيهاً بِالدُّبِّ، قَائِماً عَلَى جَنْبٍ وَاحِدٍ، وَفِي فَمِهِ بَيْنَ أَسْنَانِهِ ثَلاثُ أَضْلُعٍ وَقِيلَ لَهُ: انْهَضْ وَكُلْ لَحْماً كَثِيراً. 6ثُمَّ رَأَيْتُ بَعْدَ هَذَا حَيَوَاناً آخَرَ مِثْلَ النَّمِرِ، لَهُ عَلَى ظَهْرِهِ أَرْبَعَةُ أَجْنِحَةٍ كَأَجْنِحَةِ الطَّائِرِ، وَكَانَ لِهَذَا الْحَيَوَانِ أَرْبَعَةُ رُؤُوسٍ، وَفُوِّضَتْ إِلَيْهِ سُلْطَاتٌ. 7وَشَهِدْتُ بَعْدَ ذَلِكَ فِي رُؤَى اللَّيْلِ وَإذَا بِحَيَوَانٍ رَابِعٍ هَائِلٍ وَقَوِيٍّ وَشَدِيدٍ جِدّاً، ذِي أَسْنَانٍ ضَخْمَةٍ مِنْ حَدِيدٍ، افْتَرَسَ وَسَحَقَ وَدَاسَ مَا تَبَقَّى بِرِجْلَيْهِ. وَكَانَ يَخْتَلِفُ عَنْ سَائِرِ الْحَيَوَانَاتِ الَّتِي قَبْلَهُ وَلَهُ عَشَرَةُ قُرُونٍ. 8وَفِيمَا كُنْتُ أَتَأَمَّلُ الْقُرُونَ إِذَا بِقَرْنٍ آخَرَ صَغِيرٍ نَبَتَ بَيْنَهَا، وَاقْتُلِعَتْ ثَلاثَةُ قُرُونٍ مِنْ أَمَامِهِ، وَكَانَ فِي هَذَا الْقَرْنِ عُيُونٌ كَعُيُونِ الإِنْسَانِ وَفَمٌ يَنْطِقُ بِعَظَائِمَ. 9وَفِيمَا كُنْتُ أَنْظُرُ، نُصِبَتْ عُرُوشٌ وَاعْتَلَى الأَزَلِيُّ كُرْسِيَّهُ وَكَانَتْ ثِيَابُهُ بَيْضَاءَ كَالثَّلْجِ، وَشَعْرُ رَأْسِهِ كَالصُّوفِ النَّقِيِّ، وَعَرْشُهُ لَهِيباً مُتَوَهِّجاً وَعَجَلاتُهُ نَاراً مُتَّقِدَةً. 10وَمِنْ أَمَامِهِ يَتَدَفَّقُ وَيَجْرِي نَهْرٌ مِنْ نَارٍ، وَتَخْدُمُهُ أُلُوفُ أُلُوفِ الْمَلائِكَةِ، وَيَمْثُلُ فِي حَضْرَتِهِ عَشَرَاتُ الأُلُوفِ. فَانْعَقَدَ مَجْلِسُ الْقَضَاءِ وَفُتِحَتِ الأَسْفَارُ. 11وَبَقَيتُ أُرَاقِبُ الْقَرْنَ مِنْ جَرَّاءِ مَا تَفَوَّهَ بِهِ مِنْ عَظَائِمَ، حَتَّى قُتِلَ الْحَيَوَانُ وَتَلِفَ جِسْمُهُ وَطُرِحَ وَقُوداً لِلنَّارِ. 12أَمَّا سَائِرُ الْحَيَوَانَاتِ فَقَدْ جُرِّدَتْ مِنْ سُلْطَانِهَا، وَلَكِنَّهَا وُهِبَتِ الْبَقَاءَ عَلَى قَيْدِ الْحَيَاةِ لِزَمَنٍ مَا.

13وَشَاهَدْتُ أَيْضاً فِي رُؤَى اللَّيْلِ وَإذَا بِمِثْلِ ابْنِ الإِنْسَانِ مُقْبِلاً عَلَى سَحَابٍ حَتَّى بَلَغَ الأَزَلِيَّ فَقَرَّبُوهُ مِنْهُ. 14فَأَنْعَمَ عَلَيْهِ بِسُلْطَانٍ وَمَجْدٍ وَمَلَكُوتٍ لِتَتَعَبَّدَ لَهُ كُلُّ الشُّعُوبِ وَالأُمَمِ مِنْ كُلِّ لِسَانٍ. سُلْطَانُهُ سُلْطَانٌ أَبَدِيٌّ لَا يَفْنَى، وَمُلْكُهُ لَا يَنْقَرِضُ.

تفسير الحلم

15أَمَّا أَنَا دَانِيَالَ فَقَدْ ظَهَرَ الْحُزْنُ عَلَى رُوحِي فِي دَاخِلِي وَرَوَّعَتْنِي رُؤَى رَأْسِي. 16فَاقْتَرَبْتُ مِنْ أَحَدِ الْوَاقِفِينَ أَسْتَفْسِرُ مِنْهُ حَقِيقَةَ الأَمْرِ، فَأَطْلَعَنِي عَلَى مَعْنَى الرُّؤْيَا قَائِلاً: 17«هَذِهِ الْحَيَوَانَاتُ الأَرْبَعَةُ الْعَظِيمَةُ هِيَ أَرْبَعَةُ مُلُوكٍ يَظْهَرُونَ عَلَى الأَرْضِ. 18غَيْرَ أَنَّ قِدِّيسِي الْعَلِيِّ يَسْتَوْلُونَ عَلَى الْمَمْلَكَةِ وَيَتَمَلَّكُونَهَا إِلَى أَبَدِ الآبِدِينَ. 19حِينَئِذٍ أَرَدْتُ أَنْ أَطَّلِعَ عَلَى حَقِيقَةِ الْحَيَوَانِ الرَّابِعِ الَّذِي كَانَ يَخْتَلِفُ عَنْ سَائِرِ الْحَيَوَانَاتِ، إِذْ كَانَ هَائِلاً جِدّاً ذَا أَسْنَانٍ مِنْ حَدِيدٍ وَمَخَالِبَ مِنْ نُحَاسٍ، وَقَدِ افْتَرَسَ وَسَحَقَ وَدَاسَ مَا تَبَقَّى بِرِجْلَيْهِ. 20وَعَنِ الْقُرُونِ الْعَشَرَةِ النَّامِيَةِ فِي رَأْسِهِ، وَعَنِ الْقَرْنِ الآخَرِ الصَّغِيرِ الَّذِي نَبَتَ، فَاقْتُلِعَتْ أَمَامَهُ ثَلاثَةُ قُرُونٍ. هَذَا الْقَرْنُ ذُو الْعُيُونِ النَّاطِقُ بِالْعَظَائِمِ وَمَنْظَرُهُ أَشَدُّ هَوْلاً مِنْ رِفَاقِهِ. 21وَقَدْ شَهِدْتُ هَذَا الْقَرْنَ يُحَارِبُ الْقِدِّيسِينَ وَيَغْلِبُهُمْ. 22إِلَى أَنْ جَاءَ الأَزَلِيُّ وَانْعَقَدَ مَجْلِسُ الْقَضَاءِ الَّذِي فِيهِ تَبَرَّأَتْ سَاحَةُ قِدِّيسِي الْعَلِيِّ، وَأَزِفَ الْوَقْتُ الَّذِي فِيهِ امْتَلَكُوا الْمَمْلَكَةَ.

23فَأَجَابَ: إِنَّ الْحَيَوَانَ الرَّابِعَ هُوَ رَمْزٌ لِلْمَمْلَكَةِ الرَّابِعَةِ عَلَى الأَرْضِ، وَهِيَ تَخْتَلِفُ عَنْ سَائِرِ الْمَمَالِكِ لأَنَّهَا تَسْتَوْلِي عَلَى كُلِّ الأَرْضِ وَتُخْضِعُهَا وَتَسْحَقُهَا. 24أَمَّا الْقُرُونُ الْعَشَرَةُ مِنْ هَذِهِ الْمَمْلَكَةِ فَهِيَ عَشَرَةُ مُلُوكٍ يَتَوَلَّوْنَهَا، ثُمَّ يَقُومُ بَعْدَهُمْ مَلِكٌ آخَرُ يَخْتَلِفُ عَنِ الْمُلُوكِ السَّالِفِينَ، وَيُخْضِعُ ثَلاثَةَ مُلُوكٍ، 25وَيُعَيِّرُ الْعَلِيَّ وَيُنَكِّلُ بِقِدِّيسِيهِ، وَيُحَاوِلُ أَنْ يُغَيِّرَ الأَوْقَاتَ وَالْقَوَانِينَ، فَيُذِلُّ الْقِدِّيسيِنَ ثَلاثَ سَنَوَاتٍ وَنِصْفَ السَّنَةِ. 26وَلَكِنْ يَنْعَقِدُ مَجْلِسُ الْقَضَاءِ، فَيُجَرَّدُ مِنْ سُلْطَانِهِ فَيُدَمَّرُ وَيَفْنَى إِلَى الْمُنْتَهَى. 27وَتُوهَبُ الْمَمْلَكَةُ وَالسُّلْطَانُ وَعَظَمَةُ الْمَمَالِكِ الْقَائِمَةِ تَحْتَ كُلِّ السَّمَاءِ إِلَى شَعْبِ قِدِّيسِي الْعَلِيِّ، فَيَكُونُ مَلَكُوتُ الْعَلِيِّ مَلَكُوتاً أَبَدِيًّا، وَتَعْبُدُهُ جَمِيعُ السَّلاطِينِ وَيُطِيعُونَهُ. 28إِلَى هُنَا خِتَامُ الرُّؤْيَا. أَمَّا أَنَا دَانِيَالَ فَقَدْ رَوَّعَتْنِي أَفْكَارِي كَثِيراً وَتَغَيَّرَتْ هَيْئَتِي، وَلَكِنِّي كَتَمْتُ الأَمْرَ فِي قَلْبِي».