Daniels venner nægter at tilbede den gyldne statue
1Kong Nebukadnezar lod fremstille en forgyldt statue, der var 27 m høj og 2,7 m bred, og den blev opstillet på Durasletten i provinsen Babylon. 2Derpå sendte han bud til alle sine statholdere, generaler, administratorer, rådgivere, skatmestre, dommere, jurister og andre embedsmænd i provinsen og inviterede dem til indvielse af statuen. 3Da de alle sammen var ankommet og havde taget opstilling foran statuen, 4råbte kongens herold så højt, han kunne: „Hør, hvad kongen har befalet mennesker af alle folkeslag, stammer og sprog at gøre: 5Når orkestret med alle dets forskellige instrumenter begynder at spille, skal I falde på knæ med ansigtet mod jorden og tilbede kong Nebukadnezars gyldne statue! 6Hvis nogen ikke gør det, bliver de kastet i den gloende ovn!”
7Da orkestret med alle dets forskellige instrumenter begyndte at spille, faldt alle de tilstedeværende fra alle folkeslag, stammer og sprog på knæ med ansigtet mod jorden og tilbad Nebukadnezars gyldne statue.
8Inden længe kom nogle af kaldæerne3,8 Kaldæerne boede oprindeligt helt mod syd i Mesopotamien, men på dette tidspunkt var de dominerende i hele Babylonien specielt inden for astrologi og afgudsdyrkelse. til kongen for at anklage judæerne. 9„Deres Majestæt længe leve!” sagde de. 10„De har påbudt, at når orkestret med alle dets instrumenter spiller, skal alle falde på knæ og tilbede den gyldne statue, 11og De har bestemt, at de, der nægter at gøre det, skal kastes i den gloende ovn. 12Men der er nogle judæiske mænd, som ikke retter sig efter Deres påbud. Det drejer sig om Shadrak, Meshak og Abed-Nego, som De har sat til at administrere provinsen Babylon. De judæere nægter at dyrke Deres gud og tilbede den statue, De har ladet opstille.”
13Nebukadnezar blev rasende og lod straks Shadrak, Meshak og Abed-Nego hente. Da de blev ført frem for ham, sagde han: 14„Shadrak, Meshak og Abed-Nego, er det for at trodse mig, at I ikke vil dyrke min gud og tilbede den statue, jeg har ladet opstille? 15Jeg giver jer én chance mere! Hvis I falder på knæ og tilbeder min statue, når orkestret med alle dets instrumenter om lidt begynder at spille igen, så vil jeg tilgive jer. Men hvis I ikke gør det, bliver I omgående kastet i den gloende ovn. Og hvilken gud kan så redde jer?”
16„Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. 17Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. 18Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”
19Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. 20Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.
21De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. 22Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. 23De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.
24Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”
„Jo,” svarede de.
25„Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”
26Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”
Så trådte de tre mænd ud af ilden, 27og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!
28Da sagde Nebukadnezar: „Priset være Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud! Han sendte sin engel for at frelse sine tjenere, der i tillid til ham trodsede en kongelig befaling og var villige til at dø frem for at tjene eller tilbede nogen anden gud end deres egen. 29Derfor befaler jeg nu, at hvis noget menneske, uanset hvilket land eller folkeslag de kommer fra, siger et ondt ord om judæernes Gud, bliver han skåret i småstykker og hans hus jævnet med jorden. For ingen gud kan gribe ind og frelse, som denne Gud har gjort!”
30Derefter genindsatte kongen de tre judæere i deres stillinger i provinsen Babylon.
Nebukadnezars anden drøm
31Kong Nebukadnezar udsendte senere følgende bekendtgørelse til sine undersåtter fra alle folkeslag, stammer og sprog:
Hilsen med ønsket om alt godt! 32Jeg ønsker at informere jer om de tegn og undere, den højeste Gud har ladet mig opleve! 33Hvilke utrolige tegn! Hvilke mægtige undere! Hans rige ophører aldrig. Han hersker over alt og alle fra slægt til slægt.
Nebukadnessar Yɛ Sikakɔkɔɔ Ohoni
1Ɔhene Nebukadnessar yɛɛ sikakɔkɔɔ ohoni bi a na ne sorokɔ yɛ anammɔn aduɔkron, na ne trɛw nso yɛ anammɔn akron. Wɔde sii Dura tataw so wɔ Babiloniaman mu. 2Afei ɔde nkra kɔmaa ahenemma, mpanyimfo, amradofo, afotufo, sanaafo, atemmufo, asennifo ne ɔman no mu mpanyimfo se, wɔmmra ohoni a wɔreda no adi no afahyɛ ase. 3Bere a ahenemma, mpanyimfo, amradofo, afotufo, sanaafo, atemmufo, asennifo ne ɔman no mu mpanyimfo no behyiae sɛ wɔrebɛda ohoni a Ɔhene Nebukadnessar de asi hɔ adi no, wobegyinagyinaa ohoni no anim.
4Na wɔbɔɔ dawuru teɛɛ mu se, “Nnipa ahorow ne aman ahorow ne kasa ahorow nyinaa muntie nea ɔhene ahyɛ sɛ monyɛ! 5Sɛ mote abɛn, odurugya, sanku, sankuten, atɛntɛbɛn ne nnwontode ahorow nyinaa nnyigyei a, monkotow fam, na monsɔre ɔhene Nebukadnessar sikakɔkɔɔ ohoni no. 6Obiara a wankotow fam ansɔre ohoni no dɔn no ara mu no, wɔde no bɛto fononoo a ogya redɛw wɔ mu framfram mu.”
7Enti bere a wɔtee abɛn, odurugya sanku, sankuten, sanku, bɛnta, atɛntɛbɛn ne nnwontode ahorow nyinaa nnyigyei no, nnipa no nyinaa ne aman ahorow ne wɔn a wɔka kasa ahorow nyinaa kotow fam, sɔree ohoni a Ɔhene Nebukadnessar de asi hɔ no.
8Nanso Kaldeafo no bi kɔɔ ɔhene no nkyɛn kɔtoatoa faa Yudafo no ho se, 9“Nana wo nkwa so! 10Wohyɛɛ mmara maa ɔmanfo se, obiara te abɛn, odurugya sanku, sanbuka sanku, bɛnta, atɛntɛbɛn ne nnwontode ahorow nyinaa nnyigyei a, ɔnkotow fam, na ɔnsɔre sika ohoni no, 11na obiara a wantie ankɔtow ansɔre ohoni no, wɔde no bɛto fononoo a ogya redɛw framfram wɔ mu no mu. 12Nanso Nana, Yudafo bi a wɔn din de Sadrak, Mesak ne Abednego a wode wɔn atuatua Babiloniaman ano no abu wo animtiaa, na wɔansɔre wʼanyame anaa sikakɔkɔɔ honi a wode asi hɔ no.”
13Ɛhɔ ara, Nebukadnessar bo fuw yiye, na ɔhyɛe se, wɔmfa Sadrak, Mesak ne Abednego mmra nʼanim. Wɔde wɔn bae no, 14Nebukadnessar bisaa wɔn se, “Sadrak, Mesak ne Abednego, ɛyɛ nokware sɛ, moansɔre mʼanyame ne sikakɔkɔɔ honi a mede asi hɔ no? 15Mɛma mo kwan bio. Sɛ mote abɛn, odurugya sanku, sanbuka sanku, bɛnta, atɛntɛbɛn ne nnwontode ahorow nyinaa nnyigyei no, na mokotow fam, na mosɔre ohoni a mayɛ no a, na me ne mo nni asɛm biara. Na sɛ mopo a, wɔbɛtow mo agu fononoo a ogya redɛw wɔ mu no mu prɛko pɛ. Sɛ ɛba saa a, nyame bɛn na obetumi agye mo afi me tumi ase?”
16Sadrak, Mesak ne Abednego buae se, “Nana Nebukadnessar, yennye nni sɛ ho hia sɛ yeyi yɛn ho ano wɔ wʼanim. 17Sɛ wɔtow yɛn gu fononoo a ogya redɛw wɔ mu no mu a, Onyankopɔn a yɛsom no no begye yɛn. Nana, obegye yɛn afi wo tumi ase. 18Na sɛ ɛba sɛ wannye yɛn mpo a, Nana nte ase sɛ, sɔre de, yɛrensɔre wʼanyame anaa sikakɔkɔɔ honi a wode asi hɔ no da biara da.”
Wɔde Mmerante Baasa Gu Fononoo Gyatannaa Mu
19Nebukadnessar bo fuw Sadrak, Mesak ne Abednego yiye, na wampɛ wɔn anim ahwɛ. Ɔhyɛɛ sɛ, wɔmma fononoo no gya no hyew no nnɔ mmɔho ason. 20Afei ɔhyɛɛ nʼasraafo mu mmarima ahoɔdenfo pa ara no bi sɛ, wɔnkyekyere Sadrak, Mesak ne Abednego, na wɔntow wɔn ngu fononoo no mu gyatannaa no mu. 21Enti wɔkyekyeree saa nkurɔfo yi a wɔhyehyɛ wɔn ntwontwo, wɔn ntade, wɔn mmotiri ne wɔn ntama papee, tow wɔn guu fononoo gya a ɛredɛw no mu. 22Na esiane ɔhene no abufuwtraso ne ɔhyɛ a ama fononoo no adɔ hyerehyere mmoroso no nti, asraafo a wɔde Sadrak, Mesak, ne Abednego regu fononoo no mu no wuwuu wɔ ogyatannaa no ano. 23Na Sadrak, Mesak ne Abednego a wɔakyekyere wɔn papee no hwehwee ogya fononoo a ɛredɛw no mu.
24Nebukadnessar gu so rehwɛ no, prɛko pɛ, ohuruw teɛɛ mu ahodwiriw so guu nʼafotufo no so se, “Ɛnyɛ mmarima baasa na yɛkyekyee wɔn tow wɔn guu fononoo no mu?”
Wobuae se, “Yiw, Nana, yɛyɛɛ saa pɛpɛɛpɛ.”
25Nebukadnessar teɛɛ mu se. “Monhwɛ! Mihu nnipa baanan a biribiara nkyekyeree wɔn sɛ wɔnenam ogya no mu. Ogyatannaa no nhyew wɔn. Onipa a ɔto so anan no te sɛ anyame ba bi!”
26Na Nebukadnessar twiw bɛn fononoo a ogya redɛw wɔ mu no pon ano, sɛnea obetumi, teɛɛ mu se, “Sadrak, Mesak ne Abednego, ɔsorosoro Nyankopɔn asomfo, mumfi mmra! Mommra ha!”
Ɛno nti, Sadrak, Mesak ne Abednego fii ogya no mu bae. 27Afei, ahenemma, mpanyimfo, amradofo ne afotufo betwaa wɔn ho hyiae, na wohuu sɛ, ogya no anka wɔn. Wɔn tinwi mpo ho anka. Na wɔn ntade anhyew. Na wusiw mpo mmɔn wɔn ho.
28Afei Nebukadnessar kae se, “Ayeyi nka Sadrak, Mesak ne Abednego Nyankopɔn. Ɔsomaa ne bɔfo, ma wobegyee nʼasomfo a wogye no di no. Wobuu me, ɔhene mmara so, na wɔde wɔn honam mae, sɛnea ɛbɛyɛ a wɔrensom na wɔrensɔre anyame biara, gye wɔn Nyankopɔn. 29Ne saa nti, merehyɛ saa mmara yi sɛ ɔman, nkurɔfo ne kasa ahorow nyinaa mu, obiara a ɔbɛka Sadrak, Mesak ne Abednego Nyankopɔn ho abususɛm no, ampa ara wobetwitwa wɔn mu asinasin na wɔadwiriw wɔn afi ama adan wura. Nyame biara nni hɔ a obetumi agye nkwa sɛɛ yi.”
30Afei, Ɔhene Nebukadnessar maa Sadrak, Mesak ne Abednego dibea a ɛkorɔn yiye wɔ Babiloniaman mu.
