Bibelen på hverdagsdansk

Daniel 6

Daniel i løvekulen

1Efter Belshazzars død overtog mederen Dareios[a] magten over det babyloniske storrige i en alder af 62 år. Han opdelte riget i 120 provinser og indsatte en guvernør i hver provins. Over dem satte han tre statholdere, som de skulle stå til regnskab for, så riget blev effektivt administreret. Daniel var en af dem.

Daniel udviste større administrative evner end de andre statholdere og guvernører, for han sad inde med en helt speciel visdom, og kong Dareios overvejede at gøre ham til rigets øverste administrative leder. De andre statholdere og guvernører blev derfor misundelige på Daniel, og de søgte at finde noget ved hans embedsførelse, som de kunne anklage ham for. Men de kunne ikke finde noget at kritisere, for Daniel var ærlig og ikke det mindste korrupt eller forsømmelig. „Vi kan ikke finde noget at anklage ham for, hvad hans arbejde angår,” konstaterede de. „Men måske vi kan finde noget i hans gudsdyrkelse.”

I samlet trop gik de derfor til kongen og sagde: „Deres Majestæt længe leve! Vi statholdere, guvernører, rådgivere og andre højtstående embedsmænd er blevet enige om, at De burde udstede en lov, som siger, at hvis nogen i de næste 30 dage beder en bøn til nogen anden end Dem—det være sig til en gud eller til et menneske—skal de kastes for løverne. Vi opfordrer Dem til personligt at underskrive denne lov, så den ifølge medisk-persisk tradition ikke kan omstødes.” 10 Kong Dareios udstedte da en sådan lov.

11 Selvom Daniel vidste besked med den nye lov, gik han alligevel hjem og knælede, som han plejede, i det værelse ovenpå, hvor vinduerne stod åbne i retning af Jerusalem. Han blev ved med at bede og takke Gud tre gange dagligt, som han altid havde gjort. 12 De misundelige embedsmænd stormede da ind i Daniels hus og fandt ham i færd med at bede til Gud. 13 Straks gik de hen til kongen. „Deres Majestæt husker nok den lov, De lige har udstedt,” begyndte de. „Hvis nogen i de næste 30 dage beder en bøn til nogen anden end Dem—det være sig til en gud eller til et menneske—så skal de kastes for løverne.”

„Jo,” svarede kongen, „det står fast efter den medisk-persiske tradition. Loven kan ikke trækkes tilbage.”

14 „Men Daniel, en af de bortførte judæere, er ligeglad med Dem og Deres lov. Han beder stadig til sin Gud tre gange om dagen.”

15 Da kongen hørte det, blev han meget ked af det og spekulerede på, hvordan han mon kunne redde Daniel. Hele resten af dagen prøvede han at finde en udvej til at hjælpe Daniel.

16 Om aftenen troppede mændene igen op hos kongen. „Deres Majestæt,” sagde de. „Vi vil gerne minde Dem om, at De ifølge medisk-persisk tradition ikke kan tilbagetrække en lov, De selv har underskrevet.”

17 Så blev Daniel hentet og kongen sagde til ham: „Gid din Gud, som du tjener så trofast, må redde dig ud af det her!” Derpå blev Daniel kastet ned til løverne, 18 og man hentede en stor sten, som blev lagt over løvekulens åbning. Til sidst forseglede kongen stenen både med det kongelige segl og regeringens segl, så det var umuligt at ændre noget i den sag. 19 Derpå vendte kongen tilbage til paladset. Men han ville ikke spise, aflyste sin sædvanlige aftenunderholdning og lukkede ikke et øje hele natten.

20 Næste morgen ved daggry stod kongen op og skyndte sig hen til løvekulen. 21 Endnu inden han var nået helt derhen, råbte han sørgmodigt: „Åh, Daniel, du den levende Guds tjener! Mon den Gud, som du tjente så trofast, kunne redde dig fra løverne?” 22 Straks svarede Daniel: „Deres Majestæt længe leve! 23 Min Gud sendte en engel og lukkede løvernes gab, så de ikke kunne skade mig. I Guds øjne er jeg nemlig uskyldig, og jeg har heller ikke gjort noget forkert over for Dem, Deres Majestæt.”

24 Kongen var ude af sig selv af glæde. Han fik straks Daniel hejst op fra løvekulen. Ikke en skramme havde han fået, for han havde sat sin lid til Gud.

25 Men de mænd, som havde udtænkt den snedige plan, blev derefter på kongens befaling hentet og kastet i løvekulen sammen med deres koner og børn, og løverne kastede sig straks over dem og knuste deres knogler.

26 Efter den oplevelse udsendte kong Dareios en meddelelse til alle sine undersåtter fra de forskellige folkeslag, stammer og sprog:

Alle gode ønsker fra kongen! 27 Jeg befaler hermed, at alle borgere i hele riget fremover skal vise respekt og ærefrygt for Daniels Gud. Han er den levende og uforanderlige Gud, hvis herredømme aldrig vil ophøre, og hvis magt aldrig vil få ende. 28 Han redder og frelser, hvem han vil. Han gør tegn og undere i himlen og på jorden. Han frelste Daniel fra løverne!

29 Således oplevede Daniel fortsat lykke og fremgang både under Dareios og den persiske kong Kyros.

Notas al pie

  1. 6,1 Det er ikke den samme Dareios, som er nævnt i Ezra og Nehemias. Adskillige konger bar samme navn.

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

但以理书 6

但以理在狮子坑

1大流士决定设立一百二十个总督治理全国。 总督之上,设三个总长,以维护王的统治,但以理是其中之一。 因为但以理有非凡的心智,远超过其他总长和总督,王便考虑让他治理全国。 于是,其他总长和总督想在但以理的政务中找把柄控告他,却找不到任何把柄或过失,因为他诚实可靠,毫无过失。 最后他们说:“除非我们从但以理上帝的律法下手,否则找不到指控他的把柄。”

于是,这些总长和总督齐来见王,说:“愿大流士王万岁! 所有总长、行政官、总督、谋士和省长都认为王应该下一道禁令,三十天内,任何人不得向王以外的神明或人祷告,违者必被扔进狮子坑。 王啊,求你颁布、签署这道禁令,使之不可更改,正如玛代人和波斯人的律令是不可更改的。” 于是大流士王签署了这道禁令。

10 但以理知道王签署禁令后,就回到家里。他楼上的窗户朝向耶路撒冷,他像往常一样每日三次跪下向上帝祷告、感恩。 11 那些官员一同来了,发现但以理向他的上帝祷告、祈求, 12 便去见王,提及王的禁令,说:“王啊,你不是签署禁令,三十天内,任何人不得向王以外的神明或人祷告,违者必被扔进狮子坑吗?”王说:“确有此事,按照玛代人和波斯人的律,这禁令不可更改。” 13 他们对王说:“王啊,被掳来的犹大人但以理不理会你和你的禁令,仍一日三次向他的上帝祈祷。” 14 王听了这些话,十分愁烦,一心想救但以理,直到日落都在筹划解救之道。 15 那些人齐来见王,说:“王啊,按照玛代人和波斯人的律,王颁布的禁令和律例是不可更改的。”

16 王便下令把但以理带来扔进狮子坑。他对但以理说:“愿你忠心事奉的上帝拯救你!” 17 坑口用大石封住,并加上王和大臣的封印,使惩办但以理的事不可更改。 18 王回宫后,整夜禁食,拒绝娱乐,无法入睡。

19 次日黎明,王起来匆忙赶往狮子坑, 20 到了坑边,凄声呼喊但以理:“永活上帝的仆人但以理啊,你忠心事奉的上帝有没有救你脱离狮子的口?” 21 但以理对王说:“愿王万岁! 22 我的上帝差遣天使封住了狮子的口,不让它们伤害我,因为我在上帝面前是清白的。王啊,我在你面前也没有过错。” 23 王非常高兴,便命人把但以理从坑中拉上来。于是,但以理从坑中被拉了上来,他因为信靠他的上帝,身上毫无损伤。 24 王下令把那些恶意控告但以理的人及其儿女妻子都带来,扔进狮子坑。他们还没到坑底,狮子便扑上去,咬碎了他们的骨头。

25 后来,大流士王传谕境内的各族、各邦、各语种的人,说:“愿你们大享平安! 26 我下令,我统治的国民都要敬畏但以理的上帝,

“因为祂是永活长存的上帝,
祂的国度永不灭亡,
祂的统治直到永远。
27 祂庇护、拯救,
在天上地下行神迹奇事,
救但以理脱离狮子的口。”

28 因此,在大流士和波斯人塞鲁士执政期间,但以理凡事亨通。