Bibelen på hverdagsdansk

Daniel 1

Ved kong Nebukadnezars hof

1I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom Babylons konge, Nebukadnezar, med sin hær og belejrede Jerusalem, 2-4 og Herren hjalp ham, så Jojakim måtte overgive sig. Derefter tog Nebukadnezar de hellige kar fra Herrens hus med hjem til Babylon, hvor han anbragte dem i sin guds skatkammer. Han tog også en del unge mænd fra kongehuset og de fornemste familier i Israel med sig til Babylon.

Da han var kommet hjem, befalede han sin hofmarskal, Ashpenaz, at udvælge nogle af de unge mænd og undervise dem i tre år i kaldæisk sprog og kultur. De skulle være velskabte, se godt ud, være veluddannede, lærenemme og egnede til at gøre tjeneste i kongens palads.

I de tre år deres uddannelse varede, fik de unge mænd samme slags mad og vin som kongen selv. Hans plan var at gøre dem til sine personlige rådgivere.

Blandt de udvalgte var der fire unge mænd fra Judas stamme, som hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Hofmarskalen gav dem babyloniske navne.[a] Daniel kom til at hedde Belteshazzar, Hananja blev kaldt Shadrak, Mishael blev kaldt Meshak, og Azarja blev kaldt Abed-Nego.

Daniel besluttede af religiøse grunde,[b] at han ikke ville spise den mad og drikke den vin, som blev serveret, så han bad hofmarskalen om, at de måtte få noget andet at spise. Gud gjorde det sådan, at hofmarskalen blev venligt stemt over for Daniel, 10 men han var alligevel meget betænkelig ved sagen. „Hvis I ikke spiser den kongelige mad,” indvendte han, „er jeg bange for, at I bliver blege og tynde i sammenligning med de andre unge mænd, og i sidste ende bliver det mig, det går ud over. Kongen vil hugge hovedet af mig, fordi jeg har forsømt mine pligter.”

11 Daniel henvendte sig nu til den opsynsmand, som Ashpenaz havde udpeget til at tage sig af de fire unge mænd. 12 „Prøv i ti dage at give os grønsager og vand,” foreslog han. 13 „Derefter kan du sammenligne os med de unge mænd, som spiser kongens mad, og så afgøre, om du vil tillade, at vi fortsætter med at spise grønsager.”

14 Opsynsmanden gik med på det, 15 og da prøvetiden var overstået, så Daniel og hans tre venner både bedre og sundere ud end de andre, der havde spist kongens mad. 16 Derfor lod han dem fortsætte med at spise grønsager, og gav dem ikke mad og vin fra kongens køkken.

17 Gud gjorde disse fire unge mænd usædvanligt lærenemme, så de snart var godt kendt med datidens videnskab, og Gud gav Daniel en særlig evne til at tyde drømme og syner.

18-19 Da den treårige uddannelse var afsluttet, førte hofmarskalen alle de unge mænd frem for kongen, som stillede dem en række spørgsmål. Ingen kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mishael og Azarja i visdom, så kongen tog dem straks i sin tjeneste. 20 Hver gang der kom et problem, som krævede særlig visdom og dømmekraft, var det kongens erfaring, at disse fire unge mænd var ti gange dygtigere end alle hans øvrige rådgivere, astrologer og drømmetydere. 21 På den måde blev Daniel kongelig rådgiver i Babylon, indtil perserrigets kong Kyros erobrede byen.

Notas al pie

  1. 1,7 Deres hebraiske navne henviser til den Gud, de troede på. Daniel betyder „Gud er min dommer”, Hananja betyder „Jahve viser nåde”, Mishael betyder „Hvem er som Gud” og Azarja betyder „Jahve hjælper”. De nye babyloniske navne henviser til nogle babyloniske afguder, Bel, Ak og Nego.
  2. 1,8 Kongens mad var enten ikke kosher dvs. tilberedt efter kravene i Toraen, og derfor „uren”, eller også havde den først været ofret til afguderne.

The Message

Daniel 1

Daniel Was Gifted by God

11-2 It was the third year of King Jehoiakim’s reign in Judah when King Nebuchadnezzar of Babylon declared war on Jerusalem and besieged the city. The Master handed King Jehoiakim of Judah over to him, along with some of the furnishings from the Temple of God. Nebuchadnezzar took king and furnishings to the country of Babylon, the ancient Shinar. He put the furnishings in the sacred treasury.

3-5 The king told Ashpenaz, head of the palace staff, to get some Israelites from the royal family and nobility—young men who were healthy and handsome, intelligent and well-educated, good prospects for leadership positions in the government, perfect specimens!—and indoctrinate them in the Babylonian language and the lore of magic and fortunetelling. The king then ordered that they be served from the same menu as the royal table—the best food, the finest wine. After three years of training they would be given positions in the king’s court.

6-7 Four young men from Judah—Daniel, Hananiah, Mishael, and Azariah—were among those selected. The head of the palace staff gave them Babylonian names: Daniel was named Belteshazzar, Hananiah was named Shadrach, Mishael was named Meshach, Azariah was named Abednego.

8-10 But Daniel determined that he would not defile himself by eating the king’s food or drinking his wine, so he asked the head of the palace staff to exempt him from the royal diet. The head of the palace staff, by God’s grace, liked Daniel, but he warned him, “I’m afraid of what my master the king will do. He is the one who assigned this diet and if he sees that you are not as healthy as the rest, he’ll have my head!”

11-13 But Daniel appealed to a steward who had been assigned by the head of the palace staff to be in charge of Daniel, Hananiah, Mishael, and Azariah: “Try us out for ten days on a simple diet of vegetables and water. Then compare us with the young men who eat from the royal menu. Make your decision on the basis of what you see.”

14-16 The steward agreed to do it and fed them vegetables and water for ten days. At the end of the ten days they looked better and more robust than all the others who had been eating from the royal menu. So the steward continued to exempt them from the royal menu of food and drink and served them only vegetables.

17-19 God gave these four young men knowledge and skill in both books and life. In addition, Daniel was gifted in understanding all sorts of visions and dreams. At the end of the time set by the king for their training, the head of the royal staff brought them in to Nebuchadnezzar. When the king interviewed them, he found them far superior to all the other young men. None were a match for Daniel, Hananiah, Mishael, and Azariah.

19-20 And so they took their place in the king’s service. Whenever the king consulted them on anything, on books or on life, he found them ten times better than all the magicians and enchanters in his kingdom put together.

21 Daniel continued in the king’s service until the first year in the reign of King Cyrus.