Apostlenes Gerninger 8 – BPH & CRO

Bibelen på hverdagsdansk

Apostlenes Gerninger 8:1-40

1Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.

Forfølgelse i Jerusalem

Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. 3Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.

Filip bringer Guds rige til Samaria

4De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. 5Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. 6Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. 7Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, 8og der blev stor glæde i byen.

9Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. 10-11Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”

12De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. 13Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.

Helligånden falder på de troende i Samaria

14Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft, 16for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. 17Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.

18Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: 19„Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”

20Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! 21Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. 22Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”

24„Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

25Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.

Filip og den etiopiske hofembedsmand

26Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.” 27Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet, 28og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog. 29Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.” 30Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.

31„Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham. 32Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:

„Tavs gik han i døden,

som et får, der føres til slagtning,

som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.

33I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham.

Efterkommere har han ingen af,

for hans liv på jorden endte brat.”8,33 Citat fra den græske oversættelse af Es. 53,7-8.

34Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”

35Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit. 36Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”8,36 Enkelte håndskrifter har et vers 37: „Hvis du tror af hele dit hjerte, kan du blive døbt,” sagde Filip. Han svarede: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”

38Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham. 39Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort.8,39 Nogle håndskrifter siger: „Så snart de var kommet op af vandet, faldt Helligånden på embedsmanden, men en Herrens engel tog Filip bort.” Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.

40Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.8,40 Kong Herodes den Store byggede en stor og imponerende havneby ved Middelhavet og opkaldte byen efter den romerske kejser, Cæsar.

Knijga O Kristu

Djela Apostolska 8:1-40

1Savao je odobravao Stjepanovo smaknuće.

Progonstvo vjernika

Tog je dana započeo veliki val progona Crkve u Jeruzalemu pa su se svi osim apostola razbježali po Judeji i Samariji. 2Neki pobožni ljudi pokopali su Stjepana i održali veliko žalovanje za njim. 3Savao je pak pustošio Crkvu. Išao je od kuće do kuće te muškarce i žene odvlačio i predavao u tamnicu.

Filip propovijeda u Samariji

4Ali vjernici koji su pobjegli iz Jeruzalema posvuda su išli navješćujući Radosnu vijest o Isusu. 5Filip je, primjerice, otišao u Samariju i ondje ljudima propovijedao o Kristu. 6Mnoštvo je jednodušno prihvaćalo Filipove riječi slušajući ga i gledajući čudesa koja je činio. 7Izgonio je mnoge nečiste duhove koji su vrišteći izlazili iz opsjednutih. Iscijelio je mnoge uzete i hrome. 8U tomu je gradu tako zavladala velika radost.

9Neki čovjek imenom Šimun već se dugo ondje bavio čarobnjaštvom. Opčaravao je narod i izdavao se za velikog čovjeka. 10Samarijanci su mu se, od najmanjega do najvećega, priklanjali i nazivali ga “velikim” i “Božjom silom”. 11Činili su to zato što ih je dugo opčaravao svojim vradžbinama. 12Ali tada su povjerovali Filipu koji je navješćivao Radosnu vijest o Božjemu kraljevstvu i imenu Isusa Krista. Krstili su se muškarci i žene. 13I sam je Šimun povjerovao i krstio se te slijedio Filipa kuda god je išao. Zadivljeno je promatrao čudesa i znamenje koje je Filip činio.

14Kad su apostoli u Jeruzalemu čuli da su u Samariji prihvatili Božju riječ, pošalju onamo Petra i Ivana. 15Oni dođu i pomole se za obraćenike da prime Svetoga Duha. 16Jer Sveti Duh još nije sišao ni na koga od njih. Bili su samo kršteni u ime Gospodina Isusa. 17Polagali su ruke na njih te su primali Svetoga Duha.

18Kad je Šimun vidio da ljudi primaju Svetoga Duha kad apostoli na njih polože ruke, ponudi apostolima novac: 19“Dajte i meni tu moć da svatko na koga položim ruke primi Svetoga Duha!”

20Ali Petar mu odgovori: “Propao i taj novac i ti skupa s njim! Misliš li da Božji dar možeš kupiti novcem? 21Ti na ovo nemaš pravo jer ti srce nije pravo pred Bogom! 22Obrati se od svoje zloće i moli se Gospodinu pa će ti možda oprostiti nakane zlog srca. 23Vidim da si pun gorčine i okovan grijehom.”

24“Vi se za mene molite Gospodinu da me ne snađe to što ste rekli!” odgovori Šimun.

25Pošto su svjedočili i propovijedali Božju riječ u Samariji, Petar i Ivan vratili su se u Jeruzalem. Putem su se zaustavljali u samarijskim selima navješćujući Radosnu vijest.

Filip i Etiopljanin

26A Filipu reče anđeo Gospodnji: “Kreni na jug pustom cestom što iz Jeruzalema vodi u Gazu.” 27I Filip pođe. Susretne nekog Etiopljanina, dvorskog rizničara, visokog dostojanstvenika etiopske kraljice, kandake. On je išao u Jeruzalem da se pokloni Bogu. 28Vraćajući se iz Jeruzalema sjedio je u kočiji i čitao naglas iz Knjige proroka Izaije.

29Sveti Duh reče Filipu: “Priđi i hodaj uz kočiju!”

30Filip pritrči. Začuje kako čovjek čita Izaiju pa upita: “Razumijete li to što čitate?”

31“A kako da razumijem ako me tko ne pouči?” odgovori čovjek. Zamoli Filipa da se popne u kočiju i sjedne do njega. 32Čitao je ovaj ulomak:

“Odveli su ga kao ovcu na klanje.

Kao janje nijemo pred onima što ga strižu,

ni usta nije otvorio.

33Ponižen je i lišen pravde.

Tko da opiše njegov naraštaj?

Jer život je njegov uzet sa zemlje.”8:32-33 Izaija 53:7-8.

34Dostojanstvenik zatim upita Filipa: “Reci mi, molim te, govori li to prorok o sebi ili o kome drugome?” 35Filip mu, počevši od toga ulomka, objasni evanđelje i navijesti Isusa.

36Vozeći se tako naiđu na neku vodu, a dostojanstvenik upita: “Evo vode! Što me priječi da se krstim?”8:36 Neki rukopisi sadržavaju i 37. stih: “Možeš se krstiti”, odgovori Filip, “ako vjeruješ svim srcem.” Dostojanstvenik odgovori: “Vjerujem da je Isus Krist Božji Sin.” 38Zapovjedi da kočija stane pa obojica siđu do vode. Filip ga ondje krsti.

39Kad su izišli iz vode, Sveti Duh ponese Filipa i dostojanstvenik ga više nije vidio. On radosno nastavi svojim putem, 40a Filip se nađe u gradu Azotu. Kud god je išao, putem je po gradovima propovijedao Radosnu vijest sve dok nije stigao u Cezareju.