Jøderne forsøger igen at få Paulus myrdet, men han appellerer til kejseren
1Tre dage efter at Festus havde overtaget sit nye embede som provinsguvernør, rejste han fra Cæsarea til Jerusalem. 2-3Der mødtes ypperstepræsterne og de andre jødiske ledere med ham for at forklare ham, hvad anklagen mod Paulus gik ud på. De lagde pres på ham for at få ham til at overføre Paulus til Jerusalem. De tænkte på at lægge sig i baghold og slå Paulus ihjel, mens han var undervejs. 4Men Festus svarede, at Paulus skulle blive i Cæsarea, og at han selv havde til hensigt at tage tilbage dertil så hurtigt som muligt. 5„Hvis manden har gjort noget galt,” tilføjede han, „så kan nogle af jeres ledere tage derned sammen med mig og komme frem med deres anklager der.”
6Guvernørens ophold i Jerusalem strakte sig over højst otte-ti dage. Så rejste han tilbage til Cæsarea, og dagen efter ankomsten satte han sig på dommersædet og gav ordre til, at Paulus skulle føres for retten.
7Så snart Paulus var kommet ind i retslokalet, blev han omringet af de jøder, som var fulgt med guvernøren fra Jerusalem, og de bombarderede ham med mange alvorlige anklager, som de dog ikke kunne bevise. 8Paulus forsvarede sig med ordene: „Jeg har ikke gjort oprør mod den jødiske lov, jeg har ikke vanhelliget templet, og jeg har heller ikke sat mig op mod de romerske myndigheder.”
9Festus ville gerne stå sig godt med jøderne, så han spurgte Paulus: „Er du villig til at tage til Jerusalem, så jeg kan afgøre sagen der?” 10„Nej,” svarede Paulus, „min sag er bragt frem for en romersk domstol, og dér bør den gå sin gang. Jeg har ikke gjort noget galt over for jøderne, og det ved du godt. 11Hvis jeg havde gjort noget, der var dødsstraf for, ville jeg være parat til at dø. Men da deres beskyldninger ikke har noget på sig, er der ingen, der har ret til at prisgive mig til dem. Jeg appellerer min sag til den kejserlige domstol!” 12Festus forhandlede derpå med sine rådgivere og svarede: „Godt, når du har appelleret til den kejserlige domstol, skal vi sørge for, at du bliver sendt til Rom.”
Paulus forsvarer sig over for Kong Agrippa II
13Nogen tid efter kom Kong Agrippa og Berenike25,13 Berenike var datter af Herodes Agrippa I og levede sammen med sin bror, Agrippa II. Hun var søster til Felix’ kone, Drusilla. til Cæsarea for at byde Festus velkommen. 14Besøget varede i adskillige dage, og på et tidspunkt sagde Festus til kongen: „Der er en fange her, hvis sag Felix har overladt til mig. 15Da jeg var i Jerusalem, kom ypperstepræsterne og en del andre jødiske ledere for at forklare mig, hvad sagen drejede sig om, og de forlangte, at jeg skulle dømme ham. 16Jeg gjorde dem opmærksom på, at man ifølge romersk lov ikke dømmer en mand, før hans sag har været for retten. Han skal have lov til at møde sine anklagere ansigt til ansigt, så han kan forsvare sig. 17Da de så kom herned for at få sagen genoptaget, sørgede jeg for allerede dagen efter at få retten sat og Paulus ført frem. 18Jeg havde ventet, at de ville anklage ham for en eller anden forbrydelse, men det gjorde de ikke. 19Deres anklager vedrørte nogle af deres religiøse stridsspørgsmål. Og de var uenige med hensyn til en mand ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstår er i live. 20Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den slags religiøse stridigheder, spurgte jeg, om han så ville lade sin sag prøve hos jøderne i Jerusalem. 21Men det fik ham til at appellere til kejseren. Derfor holder jeg ham fængslet, indtil jeg kan få ham overført til Rom.”
22„Jeg kunne godt selv tænke mig at høre den mand,” sagde Agrippa. „Det kan du få lov til allerede i morgen,” svarede Festus.
23Næste morgen mødte Agrippa og Berenike op i deres fineste skrud, og sammen med de højeste officerer og de mest fremtrædende mænd i byen trådte de ind i retssalen. Festus gav så ordre til, at Paulus skulle føres ind. 24Festus begyndte med at sige: „Kong Agrippa! Ærede tilhørere! Foran jer står nu den mand, som alle de jødiske ledere har tryglet mig om at dømme til døden, både da jeg var i Jerusalem, og da de kom herhen. 25Men jeg har ikke kunnet finde noget, som han kan straffes med døden for. Eftersom han nu selv har appelleret sin sag til Hans Majestæt, har jeg truffet den afgørelse, at han skal sendes til Rom. 26Men jeg har ikke nogen reel anklage, jeg kan sende med til Majestæten. Det er grunden til, at jeg i dag har ført ham frem for jer alle og særlig for dig, Kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive. 27Jeg synes nemlig, det er urimeligt at sende en fange af sted uden klart at angive, hvad han sigtes for.”
保羅在非斯都面前申辯
1非斯都上任三天後，便從凱撒利亞啟程上耶路撒冷。 2祭司長和猶太人的首領向他控告保羅， 3懇求他將保羅押回耶路撒冷，他們想在途中埋伏殺害保羅。 4非斯都卻拒絕道：「保羅現在關押在凱撒利亞，我很快會回到那裡。 5讓你們的首領跟我一起去吧，如果那人有什麼過犯，可以在那裡告他。」
6非斯都在耶路撒冷只逗留了十天八天，便返回了凱撒利亞。第二天，他開庭審訊，命人將保羅帶上來。 7保羅被帶來後，那些從耶路撒冷下來的猶太人站在他周圍，指控他犯了各樣嚴重的罪，但是都沒有證據。 8保羅為自己辯護說：「我從來沒有違背猶太律法，褻瀆聖殿或反叛凱撒！」 9非斯都為了討好猶太人，就對保羅說：「你是否願意回耶路撒冷接受我的審訊？」
10保羅說：「我此刻正站在凱撒的法庭上，這就是我應該受審的地方。你很清楚，我並沒有做過什麼對不起猶太人的事。 11如果我做錯了，犯了該死的罪，我決不逃避！但他們對我的指控毫無根據，誰也不能把我交給他們。我要向凱撒上訴！」
12非斯都和議會商討後，說：「你說要上訴凱撒，就去見凱撒吧！」
非斯都請教亞基帕王
13過了幾天，亞基帕王和百妮姬一起到凱撒利亞問候非斯都。 14他們在那裡住了多日，非斯都對王提起保羅的案子，說：「我這裡有一個囚犯，是前任總督腓利斯留下來的。 15上次我去耶路撒冷的時候，猶太人的祭司長和長老控告他，要求我定他的罪。 16我告訴他們，按照羅馬人的規矩，被告還沒有跟原告對質和自辯之前，不能定他的罪。 17後來他們跟我一起來到這裡，我沒有耽誤，第二天就開庭，吩咐把那人帶出來審訊。 18他們都站起來當面指控他，但所告的並非我料想的罪行， 19不過是關於他們的宗教和一個叫耶穌的人的一些爭論。耶穌已經死了，保羅卻說他仍然活著。 20我不知如何審理這些事情，就問被告是否願意上耶路撒冷受審。 21但保羅請求留下來，聽皇帝定奪，所以我下令仍然扣留他，等著送交凱撒。」
22亞基帕對非斯都說：「我想親自聽聽他的申訴。」
非斯都說：「你明天就會聽到。」
23第二天，亞基帕和百妮姬在眾千夫長和城中達官貴人的陪同下，聲勢浩大地進了法庭。非斯都下令把保羅帶上來後， 24說：「亞基帕王和在座的各位，你們看，就是這個人，所有的猶太人在這裡和耶路撒冷都請求我處死他。 25但我發現他並沒有犯什麼該死的罪。既然他要向皇帝上訴，我決定把他押去。 26只是關於這個人，我沒有確切的事由可以奏明皇帝25·26 希臘文是「主上」，用於對羅馬皇帝的尊稱。。所以，我把他帶到各位面前，特別是亞基帕王面前，以便在審訊之後，我可以有所陳奏。 27因為在我看來，解送犯人卻不奏明罪狀不合情理。」
