Paulus’ sidste rejse til Jerusalem
1Da vi endelig fik revet os løs fra dem, gik vi om bord og sejlede direkte til Kos. Næste dag nåede vi til Rhodos og derfra videre til Patara. 2Her fandt vi et skib, der skulle til Fønikien. Vi gik om bord og sejlede af sted. 3Da vi fik Cypern i sigte, sejlede vi syd om øen og satte kursen mod provinsen Syrien. Den første havneby, vi kom til på den fønikiske kyst, var Tyrus, hvor vi opholdt os nogle dage, fordi skibet skulle losse. 4Vi gik i land og opsøgte menigheden der, og vi blev hos dem i syv dage. Tilskyndet af Helligånden advarede de Paulus mod at tage ind til Jerusalem. 5Da de syv dage var gået, var vi nødt til at gå tilbage til skibet. Hele menigheden, både mænd, kvinder og børn, fulgte med os ud af byen og ned til kysten. Dér knælede vi ned på strandbredden og bad sammen. 6Så sagde vi farvel til dem alle, hvorefter vi gik om bord, og de andre vendte hjem.
7Fra Tyrus sejlede vi sydpå og ankom til Ptolemais. Vi gjorde en dags ophold i byen og besøgte menighedens ledere. 8Den næste dag tog vi videre og ankom til Cæsarea, hvor vi boede hos evangelisten Filip, som var en af de første syv menighedstjenere. 9Han havde fire ugifte døtre, der alle havde profetisk gave. 10Under vores ophold dér, som varede i flere dage, kom der en profet ned fra Judæa. Hans navn var Agabos. 11Han trådte frem, tog Paulus’ bælte, bandt sig selv på hænder og fødder med det og sagde: „Helligånden siger: ‚Den mand, som ejer dette bælte, vil jøderne binde på denne måde i Jerusalem og udlevere til de romerske myndigheder.’ ” 12Det fik både os, som var hans rejsefæller, og de lokale kristne til at bønfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem. 13Men han sagde: „Hvad klynker I over? I gør mig jo bare modløs! Jeg er parat til ikke blot at blive fængslet i Jerusalem, men til at dø, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.” 14Da vi så, at han var urokkelig, sagde vi stille: „Herrens vilje ske.”
15Kort tid efter gjorde vi klar til afrejse og begyndte turen mod Jerusalem. 16Nogle fra menigheden i Cæsarea fulgte med os den første dag for at føre os til den mands hus, hvor vi skulle overnatte på vejen: Han hed Mnason og var fra Cypern, og han var en af de første kristne overhovedet.
Mødet hos lederne af den jødekristne menighed i Jerusalem
17Da vi næste dag ankom til Jerusalem, blev vi hjerteligt modtaget af menigheden. 18Den følgende dag mødtes vi med Jakob og menighedens ledelse. 19Paulus bragte dem alle en hilsen og fortalte derefter udførligt om alt det, Gud havde gjort gennem hans arbejde ude blandt de ikke-jødiske folkeslag. 20Da de hørte det, lovpriste de Gud, men fortsatte: „Kære bror, du kan se, at tusinder og atter tusinder af jøder er kommet til tro, og de er alle ivrige efter at holde fast ved de jødiske, religiøse love. 21De har fået fortalt, at du lærer jøderne i udlandet, at de skal gøre oprør mod Moses ved at holde op med at omskære deres børn og ved ikke længere at følge de jødiske traditioner. 22De vil snart få at vide, at du er kommet til byen, så vi må gøre noget. 23Vi vil foreslå dig følgende: Der er fire mænd her, som har aflagt et naziræerløfte.21,23 Se noten til 18,18. 24Tag med dem hen i templet, men pas på at rense jer selv, før I går derind.21,24 Der var et utal af rituelle bade (på hebraisk: mikvah) ved indgangen til tempelområdet, så man kunne rense sig selv, før man gik derind. Betal så udgifterne til de ofre, mændene skal bringe, så de kan afslutte deres løfteperiode og få håret klippet og skægget barberet af. Når det er gjort, vil alle kunne forstå, at det, de har fået fortalt om dig, ikke passer, men at du også følger og overholder den jødiske lov. 25Vi forventer ikke, at de ikke-jøder, som er kommet til tro, skal overholde alle de jødiske love. For dem gælder det, som vi allerede har skrevet til dem: At de ikke må spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod, og at de skal holde sig fra al seksuel synd.”
Paulus går med ind i templet og bliver arresteret
26Paulus gik ind på deres forslag, og den følgende dag gik han sammen med de fire mænd hen til tempelpladsens indgang, hvor de rensede sig i de rituelle bade. Derefter gik de ind på tempelområdet, og Paulus meddelte, at syv dage senere, når naziræerløftet var udløbet, ville han komme med de foreskrevne ofre for dem alle fire.
27Da de syv dage var ved at være forbi, var der nogle jødiske mænd fra provinsen Asien, som opdagede ham inde på tempelpladsen. De greb fat i ham og fik mængden hidset op imod ham 28ved at råbe: „Israelitiske mænd, kom og hjælp os! Her er den mand, som optræder alle vegne og taler imod vores folk, imod de jødiske love og imod templet her. Og nu har han oven i købet vanhelliget dette hellige sted ved at tage grækere med herind!” 29De havde nemlig tidligere set ham nede i byen sammen med grækeren Trofimos, der var fra Efesos, og nu troede de, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. 30Fra hele byen kom folk løbende, og de skreg og råbte. Paulus blev slæbt ud af templet, og portene blev omgående smækket i efter den larmende hob. 31Men da de ville til at slå ham ihjel, nåede en melding op til kommandanten for den romerske garnison, at hele Jerusalem var i oprør. 32Hurtigt kaldte han sine soldater og officerer sammen og styrtede ned til folkemængden. Da folk så kommandanten og soldaterne komme stormende, holdt de op med at slå løs på Paulus. 33Kommandanten lod ham arrestere og gav ordre til, at hans hænder og fødder skulle lægges i lænker. „Hvem er han?” råbte han. „Hvad har han gjort?” 34I larmen og forvirringen var det umuligt at finde ud af, hvad folk råbte i munden på hinanden. Derfor gav han ordre til, at Paulus skulle føres ind i kasernen. 35Da de nåede frem til trappen, var ophidselsen så voldsom, at soldaterne måtte bære Paulus imellem sig for at beskytte ham. 36Mængden pressede på og råbte hele tiden: „Han skal dø! Han skal dø!”
37Mens de nu var ved at føre Paulus ind gennem porten, vendte han sig til kommandanten og sagde: „Må jeg sige noget til dig?” „Taler du græsk?” udbrød kommandanten. 38„Er du da ikke den egypter, der for nogen tid siden ledte et oprør og førte 4000 bevæbnede mænd ud i ørkenen?” 39„Nej,” svarede Paulus, „jeg er jøde og kommer fra Tarsos, en kendt by i Kilikien. Må jeg få lov at sige et par ord til folket?” 40Kommandanten gav ham lov, og Paulus stillede sig på trappen og løftede hånden. Stilheden sænkede sig over pladsen, og han begyndte at tale til dem på hebraisk:
保羅前往耶路撒冷
1我們和眾人道別之後，乘船直接駛往哥士，第二天到達羅底，從那裡前往帕大喇， 2在帕大喇遇到一艘開往腓尼基的船，就上了船。 3塞浦路斯遙遙在望，船從該島的南面繞過，一直駛向敘利亞。因為船要在泰爾卸貨，我們就在那裡上了岸， 4找到當地的門徒後，便和他們同住了七天。他們受聖靈的感動力勸保羅不要去耶路撒冷。 5時間到了，我們繼續前行，眾門徒和他們的妻子兒女送我們出城。大家跪在岸邊禱告之後，彼此道別。 6我們上了船，眾人也回家去了。
7我們從泰爾乘船抵達多利買，上岸探訪那裡的弟兄姊妹，和他們住了一天。 8第二天我們離開那裡，來到凱撒利亞，住在傳道人腓利家裡。他是當初選出的七位執事之一。 9腓利有四個未出嫁的女兒，都能說預言。 10過了幾天，一個名叫亞迦布的先知從猶太下來。 11他到了我們這裡，拿保羅的腰帶綁住自己的手腳，說：「聖靈說，『耶路撒冷的猶太人也要這樣捆綁這腰帶的主人，把他交給外族人。』」
12聽到這話，我們和當地的信徒都苦勸保羅不要去耶路撒冷。 13但保羅說：「你們為什麼這樣哭泣，令我心碎呢？我為主耶穌的名甘願受捆綁，甚至死在耶路撒冷。」
14我們知道再勸也無濟於事，只好對他說：「願主的旨意成就。」
15過了幾天，我們收拾行裝啟程上耶路撒冷。 16有幾個凱撒利亞的門徒和我們一起去，並帶我們到一個信主已久的塞浦路斯人拿孫家裡住宿。
保羅會見雅各和眾長老
17我們抵達耶路撒冷後，受到弟兄姊妹的熱烈歡迎。 18第二天，保羅和我們去見雅各，眾長老都在那裡。 19保羅向大家問安之後，便一一述說上帝如何藉著他傳福音給外族人。 20大家聽了，都同聲讚美上帝，又對保羅說：「弟兄，你知道數以萬計的猶太人信了主，他們都嚴守律法。 21他們聽見有人說你教導住在外族人中的猶太人背棄摩西的律法，不替孩子行割禮，也不遵守猶太人的規矩。 22他們一定會聽到你來這裡的消息，這該怎麼辦？ 23請你聽我們的建議，這裡有四位向上帝許過願的弟兄， 24你和他們一起去行潔淨禮，並由你替他們付費，讓他們可以剃頭，好叫眾人知道你嚴守律法，循規蹈矩，關於你的傳聞都是假的。 25至於那些外族信徒，我們已經寫信吩咐他們，不可吃祭過偶像的食物，不可吃血和勒死的牲畜，不可淫亂。」
保羅被捕
26於是，保羅和四位弟兄第二天行了潔淨禮，然後上聖殿報告他們潔淨期滿的日子，好在期滿後讓祭司為他們每個人獻祭物。 27當七日的潔淨期將滿的時候，有些從亞細亞來的猶太人發現保羅在聖殿裡，就煽動眾人去抓他。 28他們高喊：「以色列人快來幫忙！就是這人到處教唆人反對我們的民族、律法和聖殿。他還帶希臘人進聖殿，玷污這聖地。」 29這是因為他們在城裡見過一個名叫特羅非摩的以弗所人和保羅在一起，以為保羅一定把他帶進聖殿了。
30消息一傳開，全城轟動。眾人衝進聖殿把保羅拉出來，隨即關上殿門。 31正當他們要殺保羅的時候，有人把耶路撒冷發生騷亂的消息報告給羅馬軍營的千夫長， 32千夫長馬上帶著軍兵和幾個百夫長趕來了。眾人一見千夫長和軍隊，便停止毆打保羅。 33千夫長上前拿住保羅，命人用兩條鐵鏈把他鎖起來，問他是什麼人、做了什麼事。 34人群中有人這樣喊，有人那樣喊，情形混亂不堪，千夫長無法辨明真相，便命人將保羅帶回軍營。 35保羅剛走上臺階，眾人便兇猛地擁擠過來，士兵們只好把他舉起來抬著走。 36眾人擠在後面喊著說：「殺掉他！」
保羅的申辯
37士兵們抬著保羅來到軍營門口，保羅問千夫長：「我可以和你講幾句話嗎？」千夫長說：「你也懂希臘話嗎？ 38不久前煽動叛亂、帶著四千暴徒逃到曠野去的那個埃及人是你嗎？」 39保羅說：「我是猶太人，來自基利迦的大數，並非無名小城的人。請准許我向百姓講幾句話。」 40千夫長答應了，保羅就站在臺階上向眾人揮手示意，他們都安靜下來，保羅用希伯來話對他們說：
