Paulus tilser menighederne i Grækenland
1Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene. Han opmuntrede dem til at holde fast ved troen, tog afsked med dem og tog af sted til Makedonien. 2I alle de byer, han kom igennem, talte han opmuntrende ord til menigheden.
Efter rejsen gennem Makedonien ankom han til den græske halvø, 3hvor han blev i tre måneder.20,3 Paulus har sikkert opholdt sig i menigheden i Korinth, som ligger i Akaja provinsen. Han havde netop besluttet at tage ned til havnebyen for at sejle til provinsen Syrien, da han fik at vide, at jøderne havde planlagt et baghold imod ham. Derfor besluttede han at tage den anden vej gennem Makedonien. 4Adskillige mænd var med Paulus på rejsen. Det var Sopatros fra Berøa,20,4 Teksten tilføjer: „en søn af Pyrrus”. Aristark og Sekundus fra Thessaloniki, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikos og Trofimos fra provinsen Asien. 5De var i forvejen sejlet til Troas og ventede på os der. 6Vi andre sejlede ud fra Filippi, så snart påskehøjtiden var forbi, og fem dage senere mødtes vi med dem i Troas, hvor vi blev i syv dage.20,6 Det var normalt fragtskibe, der medtog passagerer. De sejlede langs kysten og lagde til i forskellige havne i flere dage, mens de lossede og tog ny last om bord.
Paulus taler i menigheden i Troas
7Om søndagen var vi samlet til fællesskabsmåltidet, og Paulus ledte samtalen i menigheden. Da vi skulle videre allerede næste dag, fortsatte samtalen lige til midnat. 8Lokalet, som vi var samlet i, lå på anden sal, og der var trykkende varmt på grund af de mange olielamper, der brændte i rummet. 9En ung mand, Eutykos, sad i vindueskarmen, og da Paulus holdt samtalen i gang så længe, faldt han til sidst i søvn, styrtede ud ad vinduet og faldt ned på gaden. Da man tjekkede efter, var han død. 10Paulus løb også derned, lagde sig oven på ham og slog armene om ham. „I skal ikke være kede af det,” sagde han, „der er liv i ham!” 11Paulus gik så op igen, brød brødet til måltidet, hvorefter de spiste, og han fortsatte med at tale med dem indtil daggry. Først derefter rejste han videre. 12De bragte den unge mand hjem i live, og de var i det hele taget meget opmuntrede over Paulus’ besøg.
Paulus tager afsked med lederne for menigheden i Efesos
13Paulus havde valgt at gå til fods ned til Assos, mens vi andre sejlede med skibet uden om pynten. 14Da vi atter mødtes i Assos, sejlede vi sammen videre og lagde til ved øen Mitylene. 15Næste dag ankom vi til Kios, den efterfølgende dag nåede vi øen Samos, og dagen efter ankom vi til Milet.20,15 Milet ligger et godt stykke syd for Efesos. Skibene lå så vidt muligt i havn om natten.
16Paulus havde besluttet sig til denne gang at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. Han ville nemlig skynde sig til Jerusalem for om muligt at nå frem inden pinse.
17Fra Milet sendte han bud efter lederne fra menigheden i Efesos. 18Da de var kommet, sagde han til dem: „I ved, hvordan jeg i al den tid, jeg var hos jer, lige fra den første dag jeg satte mine ben i provinsen Asien, 19til stadighed har tjent Herren i al ydmyghed og med tårer under de forfølgelser, jeg har måttet gennemgå på grund af jødernes sammensværgelser imod mig. 20Jeg har aldrig holdt mig tilbage fra både offentligt og i hjemmene at forkynde og undervise jer om alt det, som kunne være jer til hjælp. 21Jeg har forkyndt det samme budskab for jøder og for grækere om at tage afstand fra det onde og komme til Gud og om at tro på Jesus, vores Herre.
22Nu er jeg på vej til Jerusalem. Jeg tager derhen i lydighed mod Helligånden uden at vide, hvad der skal ske mig der. 23Dog ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden gentager for mig, at lidelse og fængsel venter mig forude. 24Men jeg regner ikke mit eget liv for noget, når blot jeg kan fuldføre den gerning, som Herren Jesus har givet mig, nemlig at forkynde det gode budskab om Guds nåde.
25Jeg ved, at ingen af jer, som jeg har været sammen med og undervist om Guds rige, kommer til at se mig igen. 26Derfor er det mig i dag magtpåliggende at sige til jer, at det ikke er mit ansvar, hvis nogen af jer forspilder jeres liv, 27for jeg har ikke undladt at forkynde jer alt, hvad der er Guds vilje. 28Tag derfor vare på jer selv og på de mennesker, som Helligånden har sat jer som ledere for. Vær hyrder for Herrens menighed,20,28 Nogle af de knap så pålidelige håndskrifter siger: „Guds menighed”. som han købte med sit eget blod. 29Jeg ved, at når jeg er borte, vil falske lærere dukke op iblandt jer som ulve, og de vil angribe menigheden uden barmhjertighed. 30Endog mænd fra jeres egen kreds vil være parate til at fordreje sandheden for at hverve tilhængere. 31Vær derfor på vagt! Og husk på, hvordan jeg på grund af min omsorg for jer blev ved med at vejlede hver enkelt af jer dag og nat i tre år. 32Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.
33Jeg har aldrig stræbt efter at eje guld eller sølv eller dyrt tøj. 34I har selv set, hvordan jeg med egne hænder har arbejdet, ikke blot for at klare mig selv, men også for at kunne sørge for dem, der fulgtes med mig. 35Jeg har vist jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi bør huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: ‚Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage!’ ”
36Efter at have sagt det knælede han ned og bad sammen med dem. 37Derefter omfavnede de ham til afsked, og de brast alle i gråd. 38Det, der smertede dem mest, var, at han havde sagt, at de aldrig ville få ham at se igen. Så fulgte de ham ned til skibet.
保罗再访马其顿和希腊
1这场风波平息后，保罗召集众门徒勉励一番后，便辞别他们去了马其顿。 2他走遍那一带，用许多劝勉的话鼓励当地的门徒。之后，他又去希腊， 3在那里逗留了三个月。当保罗正要乘船去叙利亚时，听闻犹太人计划要害他，就决定经马其顿回去。 4同他到亚细亚去的人有庇哩亚人毕罗斯的儿子所巴特、帖撒罗尼迦人亚里达古和西公都，还有特庇人该犹、提摩太、亚细亚人推基古和特罗非摩。 5他们先到特罗亚等候我们。 6除酵节过后，我们从腓立比启航，五天后在特罗亚和他们会合，大家同住了七天。
犹推古死而复活
7七日的第一日20:7 照犹太人的算法，太阳下山后为一日的开始，基督徒又以礼拜天为一周之始，所以七日的第一日很有可能是礼拜六晚上。，我们聚会掰饼，保罗因为次日要离开，就向他们讲道，直到深夜。 8我们聚会的楼上整夜灯火通明。 9有个名叫犹推古的青年坐在窗台上听道。保罗讲了许久，犹推古不胜困倦睡着了，竟从三楼掉了下去。别人将他抱起来时，他已经死了。 10保罗下去伏在他身上，抱着他对众人说：“不要惊慌，他还活着！” 11保罗说完就回到楼上，与大家一同掰饼、用餐，又谈了很久，直到天亮才离去。 12大家非常欣慰地把活过来的犹推古送回了家。
保罗告别以弗所的众长老
13我们照保罗的吩咐先乘船到亚朔预备在那里接他，他打算由陆路步行到那里。 14他到了亚朔，我们接他上船，一同前往米推利尼。 15我们从米推利尼启航，第二天到了基阿附近，第三天到达撒摩，第四天在米利都停泊。 16保罗急于赶回耶路撒冷，希望在五旬节前赶到，所以决定不去以弗所，免得在亚细亚境内耽误太久。
17保罗从米利都派人到以弗所请教会的长老前来与他相会。 18他们都来了，保罗说：“各位，自从我踏进亚细亚那天起，在你们当中为人如何，你们都很清楚。 19我含着眼泪谦卑地事奉主，又遭到犹太人的迫害，历尽艰辛。 20你们也知道，凡是对你们有益的事，我没有避而不宣，我总是在公开场合和各人家中教导你们。 21我劝犹太人和希腊人都要悔改，归向上帝，信靠主耶稣基督。 22现在，我在圣灵的催促下去耶路撒冷，不知道在那里会发生什么事， 23只知道圣灵在各城镇指示我，前面必有监禁和苦难等着我。 24不过，只要能跑完我当跑的路程，完成主耶稣交托给我的使命——为上帝充满恩典的福音做见证，就是牺牲性命，我也在所不惜。
25“我一向在你们中间传扬上帝的国，如今我知道，以后你们再也见不到我的面了。 26所以今天我向你们声明，将来你们有谁灭亡，与我无关。 27因为上帝的整个计划，我没有向你们避而不宣。 28你们要为自己，也要为教会的群羊警醒，因为圣灵已经任命你们做群羊的监督，牧养上帝的教会。教会是主用自己的血赎回来的。 29我知道，在我离开以后，一定会有凶恶的豺狼闯进你们中间，残害羊群。 30就是你们中间也会有人起来歪曲真理，引诱门徒跟随他们。 31所以你们一定要警醒，牢记这三年来我怎样昼夜不住地流着泪劝诫你们。
32“现在，我把你们交托给上帝和祂充满恩典的道，这道能造就你们，使你们与一切圣洁的人同得产业。 33我从未贪图别人的金银和衣服， 34你们都知道，我亲手做工养活自己和同工。 35我凡事以身作则，教导你们勤奋工作，帮助软弱的人，并牢记主耶稣的话，‘施比受更有福。’”
36保罗说完这番话，就和大家一同跪下祷告。 37众人都哭了，抱着保罗与他亲吻， 38最使他们伤心的就是他说“你们再也见不到我的面了”。最后，众人送他上了船。
