Menigheden i Korinth grundlægges
1Derefter forlod Paulus Athen og rejste videre til Korinth. 2-3Dér traf han en jøde, som hed Akvila. Hans kone hed Priskilla. Deres arbejde var at sy telte, ligesom Paulus gjorde, så han fik lov til at bo hos dem og arbejde sammen med dem. Akvila stammede oprindelig fra Pontus, men han og hans kone var netop ankommet fra Italien, for kejser Claudius havde givet ordre til, at alle jøder skulle forvises fra Rom. 4Hver sabbat var Paulus i synagogen, hvor han debatterede med og søgte at overbevise både jøder og grækere. 5Da Silas og Timoteus kom ned til Korinth fra Makedonien, var Paulus helt opslugt af at forkynde Guds ord og søge at overbevise jøderne om, at Jesus virkelig var den ventede Messias. 6Men da jøderne hånende afviste ham, rystede Paulus symbolsk18,6 En jødisk symbolik, der svarer til, da Pilatus vaskede sine hænder. støvet af sin kappe og sagde: „Det er jeres egen skyld, hvis I går fortabt. Jeg kan ikke tage ansvaret for det. Fra nu af vil jeg forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag.”
7Han flyttede så sin undervisning fra synagogen over til et hus, som lå lige ved siden af og tilhørte Titius Justus, en græker som var gået over til jødedommen, men nu var kristen. 8Synagogeforstanderen Krispus og hele hans husstand kom også til tro på Herren. Mange af byens indbyggere kom for at lytte til Paulus, og mange kom til tro, hvorefter de blev døbt.18,8 Hvis Akvila og Priskilla ikke allerede var kommet til tro, må vi formode, at det gjorde de nu.
9-10En nat havde Paulus et syn, i hvilket Herren sagde til ham: „Du skal ikke være bange, for jeg vil beskytte dig, så ingen gør dig fortræd. Fortsæt med at tale og giv ikke op, for jeg har et stort folk i denne by.” 11Så blev Paulus i Korinth i halvandet år og underviste i Guds ord.
12Mens Gallio var guvernør i den romerske provins Akaja,18,12 Akaja provinsen udgør den sydlige del af det nuværende Grækenland og havde Korinth som hovedstad. gennemførte jøderne en samlet aktion mod Paulus og fik ham slæbt hen til guvernøren. 13Dér kom de frem med følgende anklage: „Manden her overtaler folk til at dyrke Gud på en måde, som er imod vores lov.” 14Men da Paulus skulle til at forsvare sig, vendte Gallio sig til jøderne og sagde: „Hør engang, I jøder, havde der været tale om en grov forbrydelse eller anden lovovertrædelse, så ville jeg godt have hørt på jer. 15Men når det drejer sig om ordstrid og magtkampe inden for jeres egen religion, så må I klare det selv. Den slags sager vil jeg ikke dømme i.” 16Så jog han dem væk fra domstolen.
17Alle18,17 Det er ikke klart, hvem der tænkes på her. De ældste håndskrifter siger kun „alle”. En del siger „alle grækerne”, og enkelte siger „alle jøderne”. Muligvis er der tale om de græske retsbetjente, der var lovlig hårdhændede, da de skulle jage jøderne væk. En anden mulighed er, at det var jøderne, som udtrykte utilfredshed med deres leder, fordi sagen mislykkedes for dem. greb nu fat i synagogeforstanderen, Sostenes, og slog løs på ham lige uden for domstolen, men det tog Gallio sig ikke af.
Paulus rejser tilbage til Antiokia via Efesos og Jerusalem
18Efter den hændelse blev Paulus endnu en tid i Korinth, før han besluttede at tage tilbage til provinsen Syrien sammen med Priskilla og Akvila. Så tog de afsked med menigheden og kom ned til havnebyen Kenkrea. Her lod Paulus sit hår klippe, da tiden for hans naziræerløfte var udløbet.18,18 Baggrunden for et naziræerløfte findes i 4.Mos. 6. 19De gik om bord i et fragtskib og ankom til Efesos, hvor Paulus efterlod Akvila og Priskilla. Mens skibet lossede i havnen, havde Paulus tid til at aflægge et besøg i synagogen for at debattere med jøderne der. 20De bad ham blive nogle dage, men det kunne han ikke. 21Da han tog afsked med dem, sagde han: „Om Gud vil, kommer jeg tilbage til jer.” Derefter sejlede han videre med skibet sydpå langs kysten.
22Da de ankom til Cæsarea, fortsatte Paulus rejsen til fods mod Jerusalem. Efter at have aflagt et kort besøg i menigheden dér, tog han videre til Antiokia. 23Dér blev han et godt stykke tid, og da han igen rejste ud, tog han til den frygiske del af provinsen Galatien, hvor han tog rundt og styrkede disciplene i troen.
Apollos
24På den tid kom en jøde ved navn Apollos fra Alexandria i Egypten til Efesos. Han var en veltalende mand og var godt kendt med Skrifterne. 25Hjemme i Alexandria havde han lært om Jesus, og nu talte han begejstret om det og underviste korrekt ud fra det, han vidste, selv om den eneste dåb, han havde hørt om, var Johannes’ dåb. 26Da han frimodigt stod og talte om Jesus i synagogen, inviterede Priskilla og Akvila ham med hjem og gav ham yderligere undervisning. 27Apollos ville gerne rejse over til Akaja, og menighedens ledelse opmuntrede ham til at gøre det. De skrev til de kristne menigheder dér og bad dem tage godt imod ham. Og da han kom derover, blev han ved Guds nåde til stor hjælp for de troende der. 28Når der var offentlig debat, tilbageviste han med stor kraft alle de jødiske argumenter, idet han ud fra Skrifterne beviste, at Jesus var den lovede Messias.
Paulus i Korint
1Senere reiste Paulus fra Aten og kom til Korint. 2Der ble han kjent med en jøde som het Akvilas. Han var født i provinsen Pontos, men hadde nylig kommet fra Italia sammen med kona si Priskilla, etter som keiser Claudius hadde utvist alle jødene fra Roma. 3Paulus fant fram til Akvilas og Priskilla og bodde og arbeidet sammen med dem. De drev håndverk med lærvarer,18:3 På gresk: De var teltmakere. Ordet hadde fått en videre betydning. akkurat som han selv hadde erfaring fra.
4Hver uke på hviledagen18:4 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. gikk Paulus til synagogen18:4 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester eller den menighet som møtes der. og forsøkte å overbevise både jøder og dem som ikke var jøder. 5Etter at Silas og Timoteus var kommet fra Makedonia, konsentrerte Paulus seg helt om å snakke til jødene og vitne om at Jesus er Messias, den lovede kongen. 6Da jødene sa imot ham og hånte ham, børstet Paulus symbolsk støvet av kappen sin og sa: ”Dere får selv ta ansvar for handlingene18:6 På gresk: ”Deres blod må komme over deres egne hoder”. deres. Jeg har gjort det jeg kunne. Fra og med nå av tenker jeg å vende meg til andre folk.”
7Så forlot Paulus synagogen og gikk i stedet til et hus som var eid av en mann som het Titius Justus. Han var ikke jøde, men tilba Israels Gud. Huset hans lå vegg i vegg med synagogen. 8Forstanderen for synagogen het Krispus. Både han og hele familien hans begynte å tro på Herren Jesus. Mange andre i Korint som hørte Paulus, begynte også å tro og lot seg døpe.
9En natt viste Herren Jesus seg for Paulus i et syn og sa: ”Vær ikke redd! Fortsett bare med å fortelle om meg. La dem ikke skremme deg til taushet. 10Jeg er med deg. Ingen kommer til å skade deg, for det er mange som tilhører meg i denne byen.” 11Paulus stanset ett og et halvt år i Korint og underviste om Guds budskap.
12Da Gallio var blitt landshøvding over provinsen Akaia,18:12 Gallio var landshøvding i den romerske provinsen Akaia i nåværende Hellas år 51-53. gikk jødene til angrep på Paulus og førte ham til landshøvdingen for å bli dømt. 13De anklaget Paulus og sa: ”Han lokker menneskene til å dyrka Gud på en måte som er i strid med Moseloven.18:13 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.” 14Før Paulus rakk å forsvare seg, vendte Gallio seg mot jødene og sa: ”Hør etter, dere jøder! Dersom tilfellet gjaldt noen forbrytelser eller andre onde ting som de hadde gjort, da skulle jeg gjerne hørt på dere. 15Men skal dere bare krangle om noen ord og personer i deres interne lov, da kan dere sannelig ta hånd om dette selv. Jeg vil ikke være dommer i slike spørsmål.” 16Så jaget han dem bort fra domstolen.
17Da kastet folkemassen seg over Sostenes, en av forstanderne for synagogen, og mishandlet ham rett foran dommersetet. Men Gallio brydde seg ikke om oppstyret.
Paulus i Antiokia og en ny reise
18Paulus stanset en tid i Korint etter at dette skjedde. Så tok han avskjed med de troende og seilte tilbake til Syria. Med på reisen hadde han også Priskilla og Akvilas. Paulus hadde like før dette besøkt Kenkreæ, der han i tråd med jødisk skikk hadde klippet håret sitt for å innfri et løfte til Gud.18:18 Løftet var sannsynligvis et nasirløfte. Se Fjerde Mosebok 6. 19Da de var kommet til havn i byen Efesos, skilte Paulus lag med Priskilla og Akvilas. Han gikk til synagogen18:19 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester eller den menighet som møtes der. for å diskutere med jødene. 20Folket i synagogen ba ham stanse noen dager, men han svarte: 21”Jeg kan dessverre ikke gjøre det. Men om Gud vil, kommer jeg tilbake til dere en annen gang.”18:21 I følge en del håndskrifter: ”Jeg må absolutt rekke fram i tide til høytiden i Jerusalem. Men om Gud vil…”. Så gikk han ombord igjen og dro fra Efesos.
22Da båten kom til byen Cæsarea, gikk Paulus i land og fortsatte opp til Jerusalem for å hilse på menigheten. Senere reiste han videre til Antiokia. 23Da han hadde vært der en tid, vendte han tilbake til provinsene Galatia og Frygia og besøkte alle disiplene og oppmuntret og styrket dem.
Apollos blir undervist i Efesos
24I mens hadde en jøde som het Apollos, kommet til Efesos. Han var fra Alexandria og en svært god taler som kjente godt til Skriften18:24 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.. 25Apollos hadde fått høre om Herren Jesu vei18:25 Troen på Jesus ble ofte kalt ”veien”, eller ”den sanne veien”., og han talte med stor entusiasme og underviste rett og riktig om Jesus. Men han kjente bare til den dåpen som døperen Johannes underviste om. 26Da Priskilla og Akvilas en dag fikk høre ham i synagogen18:26 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester eller den menighet som møtes der. der han med stort mot talte til folket, ble de med ham hjem og forklarte nærmere hva det betyr å følge Guds vei.
27Etter en tid ville Apollos seile over til provinsen Akaia, og de troende i Efesos oppmuntret ham. Han fikk med seg et brev der de ba disiplene i Akaia om å hilse ham velkommen. Da han kom dit, ble han til stor hjelp for de som Gud i sin godhet hadde latt komme til tro. 28Etter som han var så dyktig i å tolke Skriften, kunne han med stor kraft sette jødene til veggs i diskusjonene og bevise at Jesus virkelig er Messias, den lovede kongen.
