Apostlenes Gerninger 15 – BPH & NSP

Bibelen på hverdagsdansk

Apostlenes Gerninger 15:1-41

Apostelmødet i Jerusalem

1Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle jøder fra Judæa på besøg, og de stod frem og sagde til menigheden: „I kan kun blive frelst, hvis I bliver omskåret efter de jødiske forskrifter.” 2Det førte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas på den ene side og de tilrejsende jøder fra Judæa på den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de øvrige ledere i menigheden der.

3Menigheden udrustede dem til rejsen, og på vej gennem Fønikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at besøge de Jesus-troende dér. Her fortalte de til alles store glæde, at mange ikke-jøder nu også havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.

4Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de øvrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-jødiske folkeslag. 5Men nogle af de farisæere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: „Disse mennesker skal omskæres, og de skal have besked på at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.”

6Apostlene og menighedens ledere holdt nu et særskilt møde for at drøfte spørgsmålet. 7Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. „Venner,” sagde han. „I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-jøder, så også de kunne komme til tro. 8Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det blå stempel på dem ved at give dem Helligåndens kraft, ligesom han gav den til os. 9Han gjorde ingen forskel på dem og os, for vi har alle fået hjertet renset gennem troen. 10Skal vi nu til at gå i rette med Gud og lægge en byrde på disciplenes skuldre, som hverken vores forfædre eller vi selv har været i stand til at bære? 11Nej! Det er gennem Herren Jesu nåde, at vi kommer til tro og bliver frelst på samme måde som dem, der ikke er jøder.”

12Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udført gennem dem blandt de ikke-jødiske folkeslag.

13-14Da de var færdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: „Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og åbnede døren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilhører ham. 15Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der står jo skrevet: 16‚Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.15,16 Ordet betyder egentlig: „dække, løvhytte, midlertidigt vagttelt eller kommandotelt”. Her er det sandsynligvis brugt om Davids kongelige kommandotelt og derfor symbolet på hans herredømme. Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen. 17Det gør jeg, for at de øvrige må søge Herren, alle de andre folkeslag, som jo også tilhører mig. Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.’15,17 Frit citeret efter Amos 9,11-12. Den græske tekst er usikker, og det er ikke helt afgjort, hvor citatet slutter.

18Jakob fortsatte: „Det har altså været kendt fra gammel tid, at de øvrige folkeslag også skulle med. 19Jeg mener derfor, at vi ikke skal lægge unødvendige byrder på de ikke-jøder, der vender sig til Gud. 20Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere bør de ikke spise blod, kød fra kvalte dyr eller kød, som først har været ofret til afguderne.15,20 Ifølge 3.Mos. 17,10-16 gjaldt de to regler om ikke at spise blod eller kød med blod i også blandt de fremmede, som boede blandt jøderne. I en menighed, der bestod af en blanding af jøder og ikke-jøder, var der særlige hensyn at tage, jf. Rom. 14. Afgudsofferkød og seksuel umoral var et stort problem i de store græske byer, mens det med blodet var et problem for jøderne. 21Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet oplæst og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.”

22Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samråd med hele menigheden at sende nogle repræsentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De mænd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas. 23De fik følgende brev med:

Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.

Til de ikke-jødiske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.

Mange hilsener til jer alle!

24Vi har fået at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om, 25og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte mænd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus, 26som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus. 27Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekræfte det, som vi her skriver om.

28Helligånden og vi har besluttet, at der ikke skal lægges nogen større byrde på jer, end det er strengt nødvendigt. 29Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!

30De fire mænd tog så af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet. 31Da brevet var blevet oplæst, blev der glæde i hele menigheden over de opmuntrende ord. 32Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber. 33De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.15,33 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 34: „Dog besluttede Silas at blive.” 35Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.

Paulus rejser ud med Silas, og Barnabas tager Markus med

36Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: „Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det går med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.” 37Men da Barnabas ønskede at tage Johannes Markus med, 38gjorde Paulus indsigelser. Han mente ikke, at Markus skulle med dem nu, eftersom han var rejst tilbage, da de kom til Pamfylien, i stedet for at fortsætte i arbejdet sammen med dem.

39De to mænds uenighed på det punkt blev så skarp, at de besluttede at tage hver sit sted hen. Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Cypern. 40Men Paulus valgte at tage Silas med, og efter at menighedens ledere havde bedt om, at Gud i sin nåde ville være med dem, 41tog de af sted og rejste til provinserne Syrien og Kilikien for at styrke menighederne der.

New Serbian Translation

Дела апостолска 15:1-41

Апостолски сабор у Јерусалиму

1Али у Антиохију дођу неки из Јудеје и почну да уче браћу: „Ако се не обрежете по Мојсијевом обичају, не можете се спасти.“ 2Пошто су Павле и Варнава ушли у спор и велику расправу са њима, одређено је да Павле и Варнава са још некима од њих оду у Јерусалим и изнесу ово спорно питање пред апостоле и старешине.

3Тако су, послани од цркве, пролазили кроз Феникију и Самарију причајући о обраћењу незнабожаца, што је причинило велику радост свој браћи. 4Када су стигли у Јерусалим, примила их је црква, апостоли и старешине. Тада су им Павле и Варнава испричали о ономе што је Бог учинио преко њих.

5Тада су устали неки од верујућих који су припадали фарисејској странци и рекли: „Незнабошце треба обрезати и наредити им да држе Мојсијев Закон.“

Петров говор

6Апостоли и старешине су се окупили да размотре ову ствар. 7После дуге расправе, устаде Петар и обрати се присутнима: „Браћо, ви знате да ме је Бог одавно изабрао да би незнабошци из мојих уста чули поруку Радосне вести и поверовали. 8Бог, који познаје људска срца, потврдио је да их прихвата тиме што им је дао Светог Духа као и нама. 9Он није направио разлику између њих и нас, јер је и њихова срца очистио посредством вере. 10Зашто, дакле, изазивате Бога тиме што стављате ученицима јарам на врат који нисмо могли да носимо ни ми ни наши преци? 11Ми верујемо да смо спасени милошћу нашега Господа Исуса на исти начин као и они.“

12На то су се сви окупљени умирили, а Павле и Варнава су им приповедали о знацима и чудима које је Бог преко њих учинио међу незнабошцима. 13Када су завршили, узе реч Јаков: „Браћо, саслушајте ме. 14Симон је рекао да се Бог од почетка побринуо да између незнабожаца одвоји народ за себе. 15То је у складу са речима пророка, као што је написано:

16’Вратићу се након тога

и подићи пали шатор Давидов,

саградићу што је у њему срушено

и обновити га,

17да и остали људи потраже Господа,

и сви народи који носе моје име

– говори Господ који чини ово

18знаним од искона.’

19Зато сматрам да не треба узнемиравати незнабошце који се обраћају Богу. 20Уместо тога, нека им се напише да се уздржавају од меса које је окаљано приношењем на жртву идолима, да се клоне блуда, да не једу месо удављених животиња, нити крв животињску. 21Јер, у свим градовима од давнина постоје проповедници Мојсијевог Закона, који га сваке суботе читају по синагогама.“

Апостолско писмо

22Тада су апостоли и старешине са свом црквом одлучили да изаберу између себе људе и да их са Павлом и Варнавом пошаљу у Антиохију: Јуду званог „Варсава“ и Силу, водеће људе међу браћом. 23По њима су послали ово писмо:

Ми, апостоли и старешине, ваша браћа, поздрављамо сву браћу, некадашње незнабошце, у Антиохији, Сирији и Киликији.

24Пошто смо чули да су вас неки од нас, којима ми нисмо дали никакав налог, збунили и узнемирили својим тврдњама, 25једногласно смо одлучили да вам пошаљемо одабране људе заједно са нашим вољеним Варнавом и Павлом. 26То су људи који су изложили опасности своје животе ради нашег Господа Исуса Христа. 27Стога вам шаљемо Јуду и Силу да вам усмено саопште ово исто. 28Одлучили смо, наиме, заједно са Светим Духом, да вас не оптерећујемо ничим другим, осим ових неопходних ствари: 29да се уздржавате од меса жртвованог идолима, од крви, од меса удављене животиње, и од блуда. Добро ћете чинити ако се чувате тога.

Будите поздрављени!

30Пошто су били отпраћени, отишли су у Антиохију где су окупили заједницу и предали јој ово писмо. 31Када су прочитали писмо, радовали су се због охрабрења. 32А Јуда и Сила, који су и сами били пророци, многим су речима храбрили и утврђивали браћу. 33Пошто су тамо провели неко време, браћа су их у миру испратила к онима који су их послали.15,33 Стих 34, који се налази у неким манускриптима, је каснији додатак: Али Сила је одлучио да остане. 35Павле и Варнава су остали у Антиохији где су, заједно са многим другима, поучавали и проповедали реч Господњу.

Друго мисијско путовање

Павле и Варнава се разилазе

36После неког времена Павле рече Варнави: „Хајде да се вратимо и посетимо браћу по свим градовима у којима смо објавили реч Господњу, да видимо како су.“ 37Варнава је хтео да са собом поведу и Јована званог Марко, 38али је Павле мислио да није добро да са собом воде човека који их је био напустио у Памфилији и није пошао са њима на дело. 39Пошто је дошло до оштрог неслагања међу њима, Варнава узме Марка и отплови за Кипар. 40Павле је изабрао Силу, па је отишао пошто су га браћа поверила Господњој милости. 41Пролазио је кроз Сирију и Киликију утврђујући цркве.