Apostelmødet i Jerusalem
1Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle jøder fra Judæa på besøg, og de stod frem og sagde til menigheden: „I kan kun blive frelst, hvis I bliver omskåret efter de jødiske forskrifter.” 2Det førte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas på den ene side og de tilrejsende jøder fra Judæa på den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de øvrige ledere i menigheden der.
3Menigheden udrustede dem til rejsen, og på vej gennem Fønikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at besøge de Jesus-troende dér. Her fortalte de til alles store glæde, at mange ikke-jøder nu også havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.
4Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de øvrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-jødiske folkeslag. 5Men nogle af de farisæere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: „Disse mennesker skal omskæres, og de skal have besked på at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.”
6Apostlene og menighedens ledere holdt nu et særskilt møde for at drøfte spørgsmålet. 7Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. „Venner,” sagde han. „I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-jøder, så også de kunne komme til tro. 8Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det blå stempel på dem ved at give dem Helligåndens kraft, ligesom han gav den til os. 9Han gjorde ingen forskel på dem og os, for vi har alle fået hjertet renset gennem troen. 10Skal vi nu til at gå i rette med Gud og lægge en byrde på disciplenes skuldre, som hverken vores forfædre eller vi selv har været i stand til at bære? 11Nej! Det er gennem Herren Jesu nåde, at vi kommer til tro og bliver frelst på samme måde som dem, der ikke er jøder.”
12Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udført gennem dem blandt de ikke-jødiske folkeslag.
13-14Da de var færdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: „Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og åbnede døren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilhører ham. 15Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der står jo skrevet: 16‚Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.15,16 Ordet betyder egentlig: „dække, løvhytte, midlertidigt vagttelt eller kommandotelt”. Her er det sandsynligvis brugt om Davids kongelige kommandotelt og derfor symbolet på hans herredømme. Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen. 17Det gør jeg, for at de øvrige må søge Herren, alle de andre folkeslag, som jo også tilhører mig. Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.’15,17 Frit citeret efter Amos 9,11-12. Den græske tekst er usikker, og det er ikke helt afgjort, hvor citatet slutter.”
18Jakob fortsatte: „Det har altså været kendt fra gammel tid, at de øvrige folkeslag også skulle med. 19Jeg mener derfor, at vi ikke skal lægge unødvendige byrder på de ikke-jøder, der vender sig til Gud. 20Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere bør de ikke spise blod, kød fra kvalte dyr eller kød, som først har været ofret til afguderne.15,20 Ifølge 3.Mos. 17,10-16 gjaldt de to regler om ikke at spise blod eller kød med blod i også blandt de fremmede, som boede blandt jøderne. I en menighed, der bestod af en blanding af jøder og ikke-jøder, var der særlige hensyn at tage, jf. Rom. 14. Afgudsofferkød og seksuel umoral var et stort problem i de store græske byer, mens det med blodet var et problem for jøderne. 21Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet oplæst og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.”
22Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samråd med hele menigheden at sende nogle repræsentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De mænd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas. 23De fik følgende brev med:
Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.
Til de ikke-jødiske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.
Mange hilsener til jer alle!
24Vi har fået at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om, 25og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte mænd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus, 26som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus. 27Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekræfte det, som vi her skriver om.
28Helligånden og vi har besluttet, at der ikke skal lægges nogen større byrde på jer, end det er strengt nødvendigt. 29Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!
30De fire mænd tog så af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet. 31Da brevet var blevet oplæst, blev der glæde i hele menigheden over de opmuntrende ord. 32Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber. 33De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.15,33 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 34: „Dog besluttede Silas at blive.” 35Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.
Paulus rejser ud med Silas, og Barnabas tager Markus med
36Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: „Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det går med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.” 37Men da Barnabas ønskede at tage Johannes Markus med, 38gjorde Paulus indsigelser. Han mente ikke, at Markus skulle med dem nu, eftersom han var rejst tilbage, da de kom til Pamfylien, i stedet for at fortsætte i arbejdet sammen med dem.
39De to mænds uenighed på det punkt blev så skarp, at de besluttede at tage hver sit sted hen. Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Cypern. 40Men Paulus valgte at tage Silas med, og efter at menighedens ledere havde bedt om, at Gud i sin nåde ville være med dem, 41tog de af sted og rejste til provinserne Syrien og Kilikien for at styrke menighederne der.
Imallata yachachinata yuyarinacungapajmi Jerusalenpi tandanacushcacuna
1Judeamanta maijan crijcuna Antioquía crijcunapajman shamushpami: «Cʼari charishca aicha punta carata pʼitichinata, ima shinalla rurachun Moisés mandashca shina mana rurashpaca, mana quishpiringuichijchu» nishpa yachachircacuna.
2Chashna yachachicujpimi Pabloca, Bernabendij chai yachachijcunahuan achcata rimanacurcacuna. Shina cashpapish manataj shujlla yuyaiman chayarcacunachu. Chaimantami Antioquía crijcunaca, maijan alli crijcunata, Pablohuan Bernabehuan Jerusalenman cachanata yuyarircacuna. Paicunataca, huillagrichun mingashcacunahuan, cunaj yuyajcunahuan chai yachaicunamanta parlanacugrichunmi cacharcacuna. 3Tandanacushca crijcuna cachajpi rishpaca, Feniciata, Samariatami rircacuna. Chai llajtacunapica crijcunamanmi, mana israelcunapish Diospajman cutirishcata parlarcacuna. Chaita parlajpica, chai crijcunaca tucuicunami achcata cushicurcacuna. 4Paicuna Jerusalenman chayajpica, tandanacushca crijcunapish, huillagrichun mingashcacunapish, cunaj yuyajcunapish allimi chasquircacuna. Pablohuan, Bernabehuanca Taita Dios paicunahuan imalla allicunata rurashcatami parlarcacuna.
5Ashtahuanpish fariseocunapaj yuyaita catijcunapuramanta maijan crijcuna shayarishpaca, cashnami nircacuna:
—Mana israelcuna crij tucujpica, cʼaricunataca charishca aicha punta carata pʼitichinatajmi. Moisés Mandashcatapish, pajtachichun mandanatajmi— nircacunami.
6Chashna nijpica, huillagrichun mingashcacunapish, cunaj yuyajcunapish, chai jahua alli yuyarinacungapajmi tandanacurcacuna. 7Ña unaita rimanacushca qʼuipami, Pedro shayarishpa cashna nirca:
—Huauquicuna, cancunallataj yachanguichijmi. Taita Diosca, mana israelcunatapish quishpichingapajmi, alli huillaita paicunamanpish huillachun, ñucataca sarunman agllarca. 8Tucuicunapaj shunguta rijsij Pai Diosca, mana israelcunatapish chasquishcata ricuchingapajmi, paicunamanpish ñucanchijman shinallataj, jucha illaj Paipaj Espirituta curca. 9Chashnallataj paicunapish ñucanchij shinallataj cashcata ricuchingapajmi, crijllapi paicunapaj shunguta pʼicharca. 10Chashna cashca jahuaca, ¿ima nishpataj ñucanchij ñaupa yayacunapish, ñucanchijpish mana apai tucushca yugotaca cai crijcunaman apachishunri? 11Ñucanchijca, mana cʼuyaipaj cajpi Apunchij Jesús cʼuyashpalla, ñucanchijtapish paicunata shinallataj quishpichij cashcatami crinchij— nircami.
12Shina nijta uyashpaca, tucuicuna upallashpami Bernabetapish, Pablotapish alli uyarcacuna. Paicunaca, mana israelcunapaj ñaupajpi jatun señalcunatapish, mancharinacunatapish Taita Dios rurachishcatami parlarcacuna. 13Paicuna ña tucui parlajpica, Jacoboca cashnami nirca:
—Tucui huauquicuna, ñucata uyahuaichij. 14Taita Dios ima laya mana israelcunatapish agllashpa, Paipaj huahuacunata rurai callarishcataca, Simonllataj ñamari ñucanchijman parlarca. 15Chashna rurana cashcatamari, Dios ima nishcata huillajcunaca cashna quillcashca:
16“Chai qʼuipa tigramushpaca,
Davidpaj urmashca huasitami cutin allichisha.
Urmashpa siricujtami,
cutin huasichishpa shayachisha.
17Chashna rurajpimi, tucui shujtaj llajta runacunapish, Mandaj Diosta mashcangacuna.
Tucui llajtacunallatajmi, ñuca shutita apancuna.
18Ñaupamantapacha ña huillachishpa,
tucui caicunata ruracuj Mandaj Diostajmi chashna nin” nishcami.
19Chaimanta, ñuca yuyaipica, mana israelcunapish Diosta catisha nijpica, ima chaicunata nishpa, mana pʼiñachinachu canchij. 20Chaipaj randica, paicunamanca: “Rurashcalla dioscunaman ima cushcatapish ama micunguichij, ama huainayanguichij, sipishpa huañuchishca aichatapish, ima yahuartapish ama micunguichij” nishpami, quillcashpa cachana canchij. 21Chaicunaca ñaupallamantatajmi Moisespaj Quillcapi tiyacun. Chaitaca tucui pueblocunapi tandanacuna huasicunapimi, tucui sabadocuna reźashpa huillancuna— nircami.
Mana israelpura crijcunamanmi quillcata cachashcacuna
22Jacobo chashna nijpimi, huillagrichun mingashcacunapish, cunaj yuyajcunapish, tandanacushca tucui crijcunapish, tucuicuna alli nishca Barsabás nishca Judasta, Silasta Pablohuan, Bernabehuan Antioquiaman cachangapaj agllarcacuna. 23Paicunahuanmi, cashna quillcashpa cacharcacuna:
«Huillagrichun mingashcacuna, cunaj yuyajcunami:
Antioquiapi, Siriapi, Ciliciapi causacuj mana israel crijcunataca, ‘¿Allillachu canguichij?’ nipanchij.
24Caimanta ñucanchijpura maijancuna cancunapajman rishcata uyarcanchijmi. Paicunaca: “Cʼaricunaca charishca aicha punta carata pʼitichinami canguichij, Mandashcatapish pajtachinami canguichij” nishpami, cancunataca muspachigrishcacuna carca. Paicunataca mana ñucanchij cacharcanchijchu. 25Chaimantami, ñucanchij tucuicuna shujlla yuyai tucushpa, ñucanchijpurallamantataj cai huauquicunataca, ñucanchij cʼuyashca Bernabehuan, Pablohuan cancunapajman cachana tucurcanchij. 26Bernabehuan, Pablohuanmari huañunata yachashpapish, cancunamanca Apunchij Jesucristomanta huillashcacuna. 27Chaimantami Judastapish, Silastapish ñucanchij yuyarinacushcata ñahui ñahui cancunaman huillachun cachanchij. 28Jucha illaj Espiritupaj yuyaipipish, ñucanchij yuyaipipish alli yuyachijpimi, cancunataca imata ashtahuan mana mandashun ninchij. Ashtahuanpish, caillatami, yachanataj cajpi quillcashpa cachanchij: 29Rurashcalla dioscunaman cushcataca ama micunguichij, yahuartapish, sipishpalla huañuchishca aichatapish ama micunguichij, ama huainayanguichij. Caicunata caźushpaca, allitamari ruranguichij. Allilla causapanguichij» nishpa quillcashcatami cacharcacuna.
Cancunataca, tucuipi yalli cashca canman munanchijmi.
30Ña Antioquiaman chayashpaca, crijcunata tandachishpami chai quillcata curcacuna. 31Chai quillcata reźashpaca, chashna alli yuyaicunata cushpa cunashcata ricushpaca, tucuicunami achcata cushicurcacuna. 32Judaspish, Silaspish Dios ima nishcata huillajcuna cashpami, chai crijcunataca, alli catichun achcata cunashpa, sinchi cana yuyaita curcacuna. 33Ña tauca punllacunata chai crijcunahuan cashpami, paicunata cachajcunapajman tigrashun nircacuna. Chaimantami chai crijcunaca, ‘Sumajta ringuichij’ nishpa cacharcacuna. 34Shina cajpipish Silasca, chaipi saquirina alli yuyachijpi, chaipi saquirircarajmi. 35Pablopish, Bernabepish tauca shujtajcunandijmi, chai Antioquiallapitaj, Mandaj Diospaj Shimita yachachishpa, alli huillaitapish huillashpa catircacuna.
Pabloca Bernabehuan llaquirishpami chʼicanyarishca
36Ña unaita chaipi cashpami, Pabloca Bernabetaca:
—Mandaj Diospaj Shimita sarunman huillamushca pueblocunapi, crijcuna imanalla cashcata jacu ricumushun— nirca.
37Shina nijpi Bernabeca, Marcos nishca Juantapishmi pushashun nirca. 38Juan Marcosca, punta cutin huillanaman rishpami, paicunataca Panfiliapi saquishpa tigramushca carca. Chaimantami Pabloca paitaca mana pushasha nirca. 39Chaimanta rimanacushpa, mana shuj yuyailla tucushpami, raquirinacurca. Chaimantami Bernabeca, Marcosta pushashpa Chipreman barcopi rirca. 40Cutin Pabloca, Silastami pushana tucurca. Chaimantami crijcunaca, mana cʼuyaipajta cʼuyaj Mandaj Dios alli pushachun mingashpa cacharcacuna. 41Paicuna ishquimi Siriapi, Ciliciapi crijcunata ricugrishpa, ashtahuan alli catichun cada pueblopi tandanacushca crijcunata cunarcacuna.
