Saul og Barnabas bliver udsendt på deres første missionsrejse
1I menigheden i Antiokia var der en række profeter og lærere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. 2En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” 3Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.
Første stop: Cypern
4Efter at Barnabas og Saul på den måde var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, hvorfra de sejlede til Cypern. 5Da skibet lagde til i den østlige havneby Salamis, gik de fra borde og opsøgte øens jødiske synagoger, hvor de forkyndte Guds ord. De havde taget Johannes Markus med på rejsen som deres hjælper. 6De vandrede tværs over øen, indtil de kom til den vestlige havneby Pafos. Her traf de en jødisk troldmand og falsk profet, der hed Bar-Jesus. 7Han holdt til hos guvernøren, Sergius Paulus, som for øvrigt var en begavet mand. Guvernøren inviterede Barnabas og Saul på besøg, for han ville gerne høre Guds ord. 8Men Bar-Jesus, der også var kendt som Elimas,13,8 Navnet betyder muligvis „troldmand” eller „vismand”. modarbejdede dem og prøvede at forhindre guvernøren i at komme til tro. 9Saul, som også kaldes Paulus, blev da fyldt med Helligåndens kraft. Han så fast på Elimas og sagde: 10„Du er et Djævelens barn, fuld af løgn og bedrag, modstander af alt, hvad der er ret og rigtigt. Hvornår vil du holde op med at modarbejde Herrens planer? 11Nu vil Herren straffe dig ved at gøre dig blind for en tid!” I det samme blev alt mørkt omkring ham, så han begyndte at famle rundt for at finde en, der kunne lede ham ved hånden. 12Da guvernøren så det mirakel, kom han til tro, så forbløffet var han over den kraft, der fulgte med budskabet om Herren.
Videre til Antiokia i Pisidien
13Paulus og hans ledsagere sejlede derefter ud fra Pafos og ankom til havnebyen Perge i provinsen Pamfylien i Lilleasien. Her forlod Johannes Markus dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14Men Barnabas og Paulus fortsatte til fods ind i landet til Antiokia i provinsen Pisidien. På sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. 15Efter den foreskrevne oplæsning fra Toraen og Profetbøgerne sendte synagogens ledere en besked over til dem: „Venner, hvis I har et opmuntrende ord til folket, så sig frem!”
16Paulus rejste sig, løftede hånden for at få ro og sagde så: „Israelitter og gudfrygtige grækere, hør, hvad jeg har at sige! 17Israels Gud udvalgte vores stamfædre, og han gjorde folket talrigt, da de levede som fremmede i Egypten. Derefter førte han dem ud af Egypten med stor kraft, 18og han viste stor tålmodighed over for dem under de 40 års ørkenvandring. 19-20Han udryddede syv folkeslag i Kana’an og hjalp vores forfædre til at indtage hele det lovede land i løbet af ca. 450 år. Derefter gav han dem en række dommere til at lede landet indtil profeten Samuel. 21-22Men så tiggede folket om at få en konge, og Gud gav dem Saul, en søn af Kish fra Benjamins stamme. Han regerede i 40 år, indtil Gud fjernede ham og i stedet gav dem David til konge. Om ham har Gud sagt: ‚David, Isajs søn, er en mand, jeg kan stole på. Han vil gøre min vilje i alle ting.’13,21-22 Jf. 1.Sam. 13,14. 23Af Davids slægt har Gud nu udvalgt og sendt en frelser til Israels folk, sådan som han lovede, og det er Jesus.13,23 Det var et løfte både til Abraham og til David. Jf. Gal. 3,16, 1.Mos. 22,18, Es. 11,1.
24Men før Jesus begyndte sit virke, forkyndte Johannes Døber for hele Israels folk, at de skulle vende om fra deres synder og lade sig døbe. 25Da Johannes var ved at have afsluttet sin gerning, sagde han til folket: ‚Jeg er ikke den Messias, I venter på. Men han kommer snart, og jeg er ikke engang værdig til at løse remmen på hans sandaler.’
26Hør, venner, budskabet om frelse gælder både jer, som er Abrahams fysiske efterkommere, og jer grækere, som har ærefrygt for Gud. 27Jerusalems indbyggere og de jødiske ledere tog ikke imod Frelseren. De accepterede ham ikke som Messias, men dømte ham til døden og opfyldte derved profeternes ord, som bliver oplæst sabbat efter sabbat. 28Selv om de ikke kunne finde nogen gyldig grund til at dømme ham til døden, fik de alligevel Pilatus til at slå ham ihjel. 29Da alle disse profetier således var gået i opfyldelse, blev han taget ned fra korset og lagt i en gravhule. 30Men Gud oprejste ham fra de døde, 31og i dagene derefter viste han sig flere gange for dem, der havde fulgt ham fra Galilæa til Jerusalem. De vidner nu offentligt om, hvad de har set.
32-33Vi står her i dag for at fortælle jer det glædelige budskab: Guds løfte til forfædrene er nu gået i opfyldelse for deres efterkommere. Det skete ved, at han sendte os Jesus som den lovede Profet.13,32-33 De forskellige græske manuskripter har en lidt forskellig tekst, og teksten er derfor usikker. Løftet, der her er tale om, er løftet fra 5.Mos. 18,15-18, om at Gud ville sende (oprejse, lade fremstå) en profet som Moses, en Frelser og Messias, jf. ApG. 3,22-26 og 7,37. Der er ikke her tale om, at Jesus blev oprejst fra de døde. Det står også omtalt i Salme 2: ‚Du er min Søn, i dag er jeg blevet din Far.’13,32-33 Sl. 2,7b. Igen her er der tale om inkarnationen, ikke opstandelsen, jf. Hebr. 1,5.
34Men det, at Jesus skulle opstå fra de døde, og at hans krop ikke skulle gå i forrådnelse, er antydet blandt andet i følgende skriftsted: ‚Jeg vil give jer de hellige, troværdige løfter, jeg gav David.’13,34 Frit citat fra Es. 55,3 LXX.
35Løftet forklares ud fra en anden salme, hvor der står: ‚Du vil ikke lade din hengivne tjener gå i forrådnelse.’13,35 Sl. 16,10, ApG. 2,27.
36Der er ikke tale om David her, for efter at han havde tjent sin egen samtid ved at udføre Guds planer, døde han og blev begravet, og han er gået i forrådnelse. 37Men der er tale om den hellige Tjener, som Gud nu har oprejst fra de døde. Hans krop er jo ikke gået i forrådnelse.
38-39I skal vide, kære venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at få tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro på ham, at enhver kan opnå Guds accept, noget som I aldrig kan opnå ved at forsøge at overholde de jødiske love og regler.13,38-39 Mere ordret: „Moseloven”. Der tænkes dels på de ti bud, dels på alle de love og regler, som er indeholdt i Toraen, de fem første bøger i Bibelen, også kaldet Mosebøgerne.
40Men pas på, for hvis I ikke tager imod budskabet i tro, så går det jer, som der står et sted i de profetiske bøger: 41‚Luk øjnene op, I vantro mennesker! I vil blive stumme af undren og gå til grunde! For jeg gør noget i jeres samtid, som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.’13,41 Frit citat fra den græske oversættelse af Hab. 1,5.”
42Da mødet i synagogen var forbi, var der mange, som bad Paulus og Barnabas om at komme igen den følgende sabbat for at fortælle mere. 43En del jøder og grækere fra synagogen kom til tro på Jesus, og de fulgte med Paulus og Barnabas, som talte videre med dem og opmuntrede dem til at holde fast ved Guds nåde.
44Ugen efter var næsten hele byen stuvet sammen i synagogen for at høre dem forkynde om Herren. 45Da de jødiske ledere så det vældige opbud af mennesker, blev de jaloux og begyndte hånende at modsige alt, hvad Paulus sagde. 46Paulus og Barnabas lod sig dog ikke kue, men sagde: „Vi var nødt til først at bringe budskabet fra Gud til jer, som er jøder. Men når I afviser det og ikke regner jer selv for værdige til at få del i det evige liv, ja, så vender vi os til dem, der ikke er jøder. 47Herren har nemlig givet os følgende befaling: ‚Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne.’13,47 Es. 49,6.”
48Da grækerne hørte det, blev de jublende glade og lovpriste Herren for det budskab, og alle, som var beredt til at opnå det evige liv, kom til tro. 49Det var begyndelsen til, at Herrens ord blev kendt på hele den egn.
50Nu fik de jødiske ledere ophidset de fornemme græske kvinder, som var gået over til jødedommen, samt byens ledende mænd. Det lykkedes dem at oppiske en så kraftig stemning imod Paulus og Barnabas, at de blev jaget ud af byen.
51De to apostle rystede byens støv af deres fødder som et tegn på, at de overlod dem til deres egen skæbne, og rejste så videre til Ikonion. 52Men disciplene i byen blev fyldt med glæde og med Helligåndens kraft.
Gipadala sa Espiritu Santo si Barnabas ug si Saulo
1Sa Antioquia may mga propeta ug mga magtutudlo nga miyembro sa iglesia. Sila mao si Barnabas, si Simeon nga gitawag nga Negro, si Lucio nga taga-Cyrene, si Manaen nga nagdako sa panimalay ni Herodes nga Gobernador, ug si Saulo. 2Samtang nagsimba sila sa Ginoo ug nagpuasa, miingon ang Espiritu Santo kanila, “Igahin ninyo alang kanako si Barnabas ug si Saulo tungod kay may ipabuhat ako kanila.” 3Human sa ilang pagpuasa ug pag-ampo, gipandongan nila si Barnabas ug si Saulo sa ilang mga kamot ug unya gipalakaw sila.
Si Barnabas ug si Saulo didto sa Cyprus
4Busa gipadala sa Espiritu Santo sila si Barnabas ug Saulo didto sa Seleucia. Gikan didto misakay sila padulong sa Cyprus. 5Pag-abot nila sa lungsod sa Salamina nagwali sila sa pulong sa Dios didto sa mga simbahan sa mga Judio. Si Juan Marcos kauban usab nila aron sa pagtabang sa ilang buluhaton. 6Gilibot nila ang tibuok isla hangtod nga nakaabot sila sa lungsod sa Pafos. Didto may nakita silang madyikero nga ginganlag Bar-Jesus. Judio siya, ug nagpakaaron-ingnon nga propeta sa Dios. 7Amigo siya ni Sergio Paulo nga gobernador sa maong isla. Si Sergio Paulo maalamon nga tawo. Gipatawag niya si Barnabas ug si Saulo tungod kay gusto siyang maminaw sa pulong sa Dios. 8Apan gibabagan sila sa madyikero nga si Elimas. (Mao kini ang ngalan ni Bar-Jesus sa pulong nga Griego.) Gipaningkamotan gayod niya nga ilikay ang gobernador sa pagtuo kang Jesus. 9Apan si Saulo nga gitawag usab nga Pablo gigamhan sa Espiritu Santo, mitutok kang Elimas ug miingon, 10“Anak ka ni Satanas! Kaaway ka sa tanang maayo! Pagpanglimbong ug pagpanunto lamang ang imong gipangbuhat. Kanunay nimong gituis ang kamatuoran nga gikan sa Ginoo. 11Karon silotan ka sa Ginoo. Mabuta ka ug dili makakita sulod sa pipila ka adlaw.” Ug diha-diha mingitngit ang panan-aw ni Elimas ug nabuta siya. Nagpangapkap na lang siya ug nagpangitag moagak kaniya. 12Sa dihang nakita sa gobernador ang nahitabo kang Elimas mituo siya, ug nahibulong gayod siya sa pagtulon-an mahitungod sa Ginoo.
Silang Pablo didto sa Antioquia
13Paggikan nila ni Pablo sa Pafos, milawig sila padulong sa Perga nga sakop sa probinsya sa Panfilia. Pag-abot nila gibiyaan sila didto ni Juan Marcos. Mibalik siya sa Jerusalem. 14Sila ni Pablo milahos sa Antioquia nga sakop sa probinsya sa Pisidia. Pag-abot sa Adlaw nga Igpapahulay miadto sila sa simbahan sa mga Judio ug milingkod didto. 15May mibasa sa Kasugoan ni Moises ug sa mga sinulat sa mga propeta. Ug unya may gisugo ang mga opisyal sa pag-ingon kanila ni Pablo, “Mga kaigsoonan, kon may isulti kamong ikalig-on sa mga tawo isulti ninyo.” 16Busa mitindog si Pablo ug gisinyasan niya ang mga tawo nga maminaw kaniya. Miingon siya:
“Mga kaigsoonan kong mga Israelinhon, ug kamong dili mga Israelinhon apan nagasimba usab sa Dios, paminawa ninyo ako! 17Ang Dios nga gisimba sa mga Israelinhon mao ang mipili sa atong mga katigulangan, ug gipadaghan niya sila samtang didto pa sila nagpuyo sa Ehipto. Ug pinaagi sa iyang gahom gitabangan niya sila aron makagawas sa Ehipto. 18Sulod sa 40 ka tuig, samtang didto sila sa kamingawan nagpailob ang Dios kanila.13:18 nagpailob ang Dios kanila: Sa ubang mga Griego nga teksto, giatiman sila sa Dios. 19Pagkahuman, gilaglag niya ang pito ka mga nasod sa Canaan, ug gihatag niya kining yutaa sa atong mga katigulangan. 20Kining tanan gihimo sa Dios sulod sa 450 ka tuig.
“Ug gihatagan niya sila ug mga maghuhukom aron magdumala kanila hangtod sa panahon ni Samuel nga propeta. 21Sa kaulahian nangayo sila ug hari, busa gihatag sa Dios si Saulo nga anak ni Kish ug usa sa mga kaliwat ni Benjamin. Naghari si Saulo kanila sulod sa 40 ka tuig. 22Sa dihang gipapahawa na sa Dios si Saulo isip hari, si David na usab ang iyang gipili nga maghari kanila. Mao kini ang giingon sa Dios, ‘Gikahimut-an ko si David nga anak ni Jesse. Motuman siya sa tanan kong sugo kaniya.’ ”13:22 Tan-awa usab ang 1 Sam. 13:14. 23Nagpadayon pagsulti si Pablo sa mga tawo, “Sa kaliwat ni David naggikan si Jesus nga mao ang Manluluwas nga gisaad sa Dios sa Israel. 24Sa wala pa magsugod si Jesus sa iyang buluhaton, nagwali si Juan sa tanang mga Israelinhon nga maghinulsol sila sa ilang mga sala ug magpabautismo. 25Sa hapit na mahuman ni Juan ang iyang buluhaton, miingon siya sa mga tawo, ‘Siguro naghuna-huna kamo nga ako mao na ang inyong gipaabot. Apan dili! Gipauna lamang ako. Mosunod siya kanako, apan bisan gani himuon akong sulugoon niya,13:25 himuon akong sulugoon niya: sa literal, bisan tighubad sa higot sa iyang sandalyas. dili ako takos.’ ”
26Ug miingon si Pablo: “Mga kaigsoonan, kamong mga kaliwat ni Abraham ug kamong dili mga Judio apan nagasimba usab sa Dios, kita mao ang gipadad-an sa Dios sa Maayong Balita mahitungod sa kaluwasan. 27Apan ang mga Judio nga nagpuyo sa Jerusalem ug ang ilang mga tigdumala wala moila nga si Jesus mao ang Manluluwas. Wala usab sila makasabot sa gisulti sa mga propeta nga gibasa nila sa matag Adlaw nga Igpapahulay diha sa ilang mga simbahan; apan sila hinuon ang mituman sa mga panagna sa mga propeta pinaagi sa ilang paghukom kang Jesus nga patyon. 28Bisan wala silay lig-on nga katarungan aron patyon siya, ila gihapong gipangayo kang Pilato nga ipapatay si Jesus. 29Ug sa dihang nahimo na nila ang tanang giingon sa Kasulatan nga mahitabo kaniya, gikuha nila siya sa krus ug gibutang sa lubnganan. 30Apan gibanhaw siya sa Dios gikan sa kamatayon. 31Ug sulod sa daghang mga adlaw sa lain-laing higayon nagpakita siya sa mga tawo nga miuban kaniya gikan sa Galilea ngadto sa Jerusalem. Kadtong mga tawhana mao usab karon ang nagasulti sa mga Israelinhon mahitungod kang Jesus. 32Ug ania kami karon aron sultihan kamo sa Maayong Balita nga gisaad sa Dios sa atong mga katigulangan, 33nga gituman na niya kanato nga ilang mga kaliwat. Gihimo niya kini pinaagi sa pagbanhaw niya kang Jesus. Mao kini ang nahisulat sa ikaduha nga Salmo nga nagaingon:
‘Ikaw akong Anak ug karon ipakita ko nga ako ang imong Amahan.’13:33 Tan-awa usab ang Salmo 2:7.
34Tungod kay gisaad nang daan sa Dios nga iya siyang banhawon ug ang iyang lawas dili madunot tungod kay nagaingon siya:
‘Ang mga gisaad ko kang David himuon ko diha kanimo.’13:34 Tan-awa usab ang Isa. 55:3.
35Giingon pa gayod diha sa usa pa ka Salmo:
‘Dili ikaw motugot nga madunot ang lawas sa imong matinumanon nga sulugoon.’13:35 Tan-awa usab ang Salmo 16:10.
36Dili si David ang iyang gipasabot, tungod kay sa pagkahuman sa pagpangalagad ni David sa mga tawo sumala sa mga gipahimo sa Dios kaniya, namatay siya ug gilubong didto sa kilid sa gilubngan sa iyang mga katigulangan ug nadunot ang iyang lawas. 37Apan si Jesus nga gibanhaw sa Dios gikan sa kamatayon wala gayod madunot. 38-39Busa mga kaigsoonan, kinahanglang mahibaloan ninyo nga pinaagi kang Jesus gisulti namo kaninyo ang balita nga kita mapasaylo sa Dios sa atong mga sala. Si bisan kinsa nga nagatuo kang Jesus gipakamatarong na sa Dios. Kini dili mahimo pinaagi sa pagsunod sa Kasugoan ni Moises. 40Busa pangandam kamo aron dili mahitabo kaninyo ang giingon sa mga propeta:
41‘Kamong mga bugalbugalon,
matingala gayod kamo sa akong buhaton.
Mangamatay kamo tungod kay sa inyong panahon may himuon ako nga dili gayod ninyo matuohan bisan kon may mopasabot pa niini kaninyo.’ ”13:41 Tan-awa usab ang Hab. 1:5.
42Sa paggawas na ni Pablo ug ni Barnabas sa simbahan sa mga Judio, giingnan sila sa mga tawo nga mobalik sa sunod Adlaw nga Igpapahulay aron sultihan pa gayod sila mahitungod niining mga butanga. 43Human sa tigom, daghang mga Judio ug mga dili Judio nga nakabig sa relihiyon sa mga Judio ang misunod kang Pablo ug kang Barnabas. Gidasig sila ni Pablo ug ni Barnabas nga magpadayon sila sa pagsalig sa grasya sa Dios.
44Sa pagkasunod Adlaw nga Igpapahulay halos ang tanang mga tawo sa Antioquia nagtigom didto sa simbahan sa mga Judio aron maminaw sa pulong sa Ginoo. 45Pagkakita sa kadagkoan sa mga Judio sa daghang mga tawo nga nanambong, nasina gayod sila ug gisaway nila ang mga gipanulti ni Pablo ug gipakaulawan pa nila siya. 46Apan nagmaisogon hinuon si Pablo ug si Barnabas. Miingon sila sa mga Judio, “Kinahanglan gayod nga iwali una dinhi kaninyong mga Judio ang pulong sa Dios. Apan tungod kay gisalikway ninyo siya nagpaila lamang kini nga kamo dili angayan nga hatagan sa kinabuhi nga walay kataposan. Busa sukad karon, sa mga dili Judio na kami mowali sa Maayong Balita. 47Tungod kay mao kini ang sugo sa Ginoo kanamo:
‘Gihimo ko ikaw nga kahayag sa mga dili Judio, aron nga pinaagi kanimo ang kaluwasan mokaylap sa tibuok kalibotan.’ ”13:47 tibuok kalibotan: sa literal, kinatumyan sa kalibotan.
48Sa dihang nadungog kini sa mga dili Judio nalipay sila ug miingon, “Dalaygon gayod ang pulong sa Ginoo.” Ug ang tanang mga napili alang sa kinabuhi nga walay kataposan nahimong magtutuo.
49Ug mikaylap ang pulong sa Ginoo niadtong dapita. 50Apan gisulsolan sa mga Judio ang mga pangulo sa siyudad apil na ang relihiyoso ug inilang mga babaye, nga mobatok kang Pablo. Busa gilutos nila si Pablo ug si Barnabas ug gipapahawa nila niadtong dapita. 51Gitaktak ni Pablo ug ni Barnabas ang abog sa ilang mga tiil isip pasidaan batok kanila. Unya miadto sila sa Iconium. 52Didto sa Antioquia nalipay gayod ang mga sumusunod ni Jesus ug napuno sila sa Espiritu Santo.
