Apostlenes Gerninger 10 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Apostlenes Gerninger 10:1-48

Kornelius får besøg af en engel

1I Cæsarea boede der en mand, som hed Kornelius. Han var officer ved det romerske regiment, der kaldtes „Det italienske”. 2Han var en religiøs mand, der sammen med hele sin husstand var gået over til jødedommen. Han hjalp de fattige i den jødiske menighed og bad regelmæssigt til Gud. 3En eftermiddag ved tretiden10,3 Jøderne havde faste bedetimer hver dag kl. 9 og kl. 15, så Kornelius var i bøn på dette tidspunkt. så han ganske tydeligt i et syn en engel, der kom hen til ham og sagde: „Kornelius!” 4Han stirrede skrækslagen på englen og udbrød: „Hvad er der, Herre?”

Englen fortsatte: „Dine bønner og barmhjertighedsgaver har Gud taget imod som et vellugtende offer.10,4 En henvisning til røgelsesofrene, jf. 3.Mos. 2 og Åb. 8,4. 5Nu skal du sende nogle mænd til Joppe for at hente en mand, som hedder Simon Peter. 6Han bor nede ved stranden hos en garver, der også hedder Simon.”

7Så snart englen var forsvundet, kaldte Kornelius på to af sine tjenere og en gudfrygtig soldat blandt sine betroede folk. 8Han fortalte dem, hvad der var sket, og sendte dem derpå af sted til Joppe.

Peters syn om, hvad der er rent og urent

9Den følgende dag ved tolvtiden ankom de tre mænd til byen. Peter var gået op på husets flade tag for at bede. 10Han var godt sulten og ville gerne snart have noget at spise. Mens maden blev tilberedt, fik han et syn: 11Himlen var åben, og noget kom dalende ned mod jorden. Det lignede en stor dug, der blev holdt oppe i de fire hjørner. 12I dugen var der mange forskellige dyrearter, som jøderne regner for urene og derfor ikke må spise, både pattedyr, krybdyr og fugle. 13I det samme hørte han en stemme sige: „Rejs dig, Peter, slagt og spis!” 14„Ikke tale om, Herre!” erklærede Peter. „Jeg har jo aldrig spist noget urent eller vanhelligt.” 15Stemmen talte igen: „Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent.” 16Det hele skete tre gange, hvorefter dugen blev løftet op til himlen igen.

Peter får besked på at tage til et ikke-jødisk hjem

17Peter var forvirret. Hvad kunne det syn betyde? Hvad skulle han gøre? Men netop på det tidspunkt havde de mænd, som Kornelius havde sendt af sted, spurgt sig frem til huset. De stod nu uden for porten 18og spurgte, om der i huset var en gæst, der hed Simon Peter. 19Mens Peter stadig spekulerede over det syn, han lige havde haft, sagde Helligånden: „Der er kommet tre mænd for at tale med dig. 20Gå ned og tag imod dem. Derefter skal du gå med dem uden betænkeligheder, for det er mig, der har sendt dem.” 21Peter gik så ned ad trappen fra taget og hen til porten og sagde til dem: „Det er mig, I leder efter. Hvad vil I mig?” 22Så fortalte de ham om den romerske officer, Kornelius: „Han er en god og gudfrygtig mand, som jøderne sætter stor pris på, og han har af en engel fået besked på at hente dig til sit hjem, for at han kan høre, hvad du har at fortælle.” 23Så indbød Peter dem til at komme indenfor, og de blev godt beværtet.

Næste dag tog Peter af sted sammen med de tre udsendinge, og nogle af menighedens ledere fra Joppe tog også med.

24Dagen efter ankom de til Cæsarea. Kornelius ventede på ham og havde sammenkaldt sin familie og nærmeste venner. 25Da Peter var nået hen til huset, kom Kornelius ud til ham, faldt på knæ foran ham og bøjede hovedet mod jorden i dyb ærbødighed. 26Men Peter sagde til ham: „Rejs dig op! Jeg er bare et almindeligt menneske.”

27Mens de fortsatte med at tale sammen, gik de ind i huset, og dér opdagede Peter, at en stor forsamling ventede på ham. 28„I ved, at vi jøder ikke har lov til at have fællesskab med eller besøge ikke-jøder, for så bliver vi urene,” forklarede han. „Men Gud har vist mig, at jeg ikke må betragte noget menneske som urent eller uværdigt. 29Derfor gik jeg med uden indvendinger, da der blev sendt bud efter mig. Men nu vil jeg så gerne vide, hvorfor jeg skulle komme.”

30Kornelius svarede: „For nøjagtig tre dage siden10,30 Teksten siger, at det nu er den fjerde dag, siden Kornelius fik besøg af englen. Da man i Mellemøsten tæller dagene inklusivt, mens vi tæller eksklusivt, er den korrekte oversættelse til dansk: „For tre dage siden”. En mere ordret gengivelse er: „Det er nu den fjerde dag siden”. lige ved den her tid, klokken tre, var jeg ved at bede min sædvanlige eftermiddagsbøn her i mit hjem. Pludselig stod en mand i en skinnende hvid dragt foran mig. 31Han sagde: ‚Kornelius, Gud har hørt din bøn, og han har lagt mærke til dine barmhjertighedsgerninger. 32Nu skal du sende nogle mænd til Joppe for at hente Simon Peter, som bor hos garveren Simon nede ved stranden.’ 33Jeg sendte derfor straks bud efter dig, og det var godt, du kom med det samme. Vi er alle samlet her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har befalet dig at sige til os.”

Kornelius med flere kommer til tro og modtager Helligånden

34„Nu forstår jeg virkelig, at alle mennesker er lige for Gud,” begyndte Peter. 35„Han accepterer alle, der ærer ham og handler efter hans vilje, uanset hvilket folk de tilhører. 36Og det er det budskab, som Gud sendte til Israels folk, idet han forkyndte fred gennem Jesus, Messias: Han er Herre for alle folkeslag. 37I ved, hvad der er sket i jødernes land, og at det hele startede i Galilæa, efter at Johannes begyndte at døbe. 38I har hørt om nazaræeren Jesus, hvordan Gud udrustede ham med Helligånd og kraft. Han gik omkring og befriede alle, der lå under for Djævelens herredømme. Det kunne han gøre, fordi Gud var med ham. 39Vi apostle er vidner om alt det, han gjorde ud over jødernes land, inklusive Jerusalem, hvor han til sidst blev henrettet på et kors. 40Men Gud oprejste ham fra døden på den tredje dag og lod ham træde synligt frem. 41Han blev ikke set af alle, men kun af os, som Gud i forvejen havde udpeget til at være vidner. Vi både spiste og drak sammen med ham, efter at han var genopstået fra de døde. 42Han pålagde os at bevidne hans opstandelse og fortælle det jødiske folk, at det er Jesus og ingen anden, som Gud har indsat til at være dommer over både de levende og de døde. 43Det er ham, alle profeterne har skrevet om. Han tilgiver mennesker deres synder, hvis bare de tror på ham.”

44Mens Peter endnu talte, faldt Helligånden på alle dem, der lyttede. 45De Jesus-troende jøder, der var kommet dertil sammen med Peter, var forbløffede over, at Helligåndens gave nu også var blevet givet til andre end jøderne, 46men de kunne jo høre dem tale i tunger og prise Gud. 47Da sagde Peter: „Er der noget i vejen for, at de mennesker her kan blive døbt, siden de har modtaget Helligåndens kraft, akkurat som vi gjorde?” 48Så gav han besked om, at de skulle døbes til at tilhøre Jesus, Messias. Derefter bad de ham om at blive nogle dage hos dem.

New International Reader’s Version

Acts 10:1-48

Cornelius Calls for Peter

1A man named Cornelius lived in Caesarea. He was a Roman commander in the Italian Regiment. 2Cornelius and all his family were faithful and worshiped God. He gave freely to people who were in need. He prayed to God regularly. 3One day about three o’clock in the afternoon he had a vision. He saw clearly an angel of God. The angel came to him and said, “Cornelius!”

4Cornelius was afraid. He stared at the angel. “What is it, Lord?” he asked.

The angel answered, “Your prayers and gifts to poor people are like an offering to God. So he has remembered you. 5Now send men to Joppa. Have them bring back a man named Simon. He is also called Peter. 6He is staying with another Simon, a man who works with leather. His house is by the sea.”

7The angel who spoke to him left. Then Cornelius called two of his servants. He also called a godly soldier who was one of his attendants. 8He told them everything that had happened. Then he sent them to Joppa.

Peter Has a Vision

9It was about noon the next day. The men were on their journey and were approaching the city. Peter went up on the roof to pray. 10He became hungry. He wanted something to eat. While the meal was being prepared, Peter had a vision. 11He saw heaven open up. There he saw something that looked like a large sheet. It was being let down to earth by its four corners. 12It had all kinds of four-footed animals in it. It also had reptiles and birds in it. 13Then a voice told him, “Get up, Peter. Kill and eat.”

14“No, Lord! I will not!” Peter replied. “I have never eaten anything that is not pure and ‘clean.’ ”

15The voice spoke to him a second time. It said, “Do not say anything is not pure that God has made ‘clean.’ ”

16This happened three times. Right away the sheet was taken back up to heaven.

17Peter was wondering what the vision meant. At that very moment the men sent by Cornelius found Simon’s house. They stopped at the gate 18and called out. They asked if Simon Peter was staying there.

19Peter was still thinking about the vision. The Holy Spirit spoke to him. “Simon,” he said, “three men are looking for you. 20Get up and go downstairs. Don’t let anything keep you from going with them. I have sent them.”

21Peter went down and spoke to the men. “I’m the one you’re looking for,” he said. “Why have you come?”

22The men replied, “We have come from Cornelius, the Roman commander. He is a good man who worships God. All the Jewish people respect him. A holy angel told him to invite you to his house. Then Cornelius can hear what you have to say.” 23Then Peter invited the men into the house to be his guests.

Peter Goes to the House of Cornelius

The next day Peter went with the three men. Some of the believers from Joppa went along. 24The following day he arrived in Caesarea. Cornelius was expecting them. He had called together his relatives and close friends. 25When Peter entered the house, Cornelius met him. As a sign of respect, he fell at Peter’s feet. 26But Peter made him get up. “Stand up,” he said. “I am only a man myself.”

27As he was talking with Cornelius, Peter went inside. There he found a large group of people. 28He said to them, “You know that it is against our law for a Jew to enter a Gentile home. A Jew shouldn’t have any close contact with a Gentile. But God has shown me that I should not say anyone is not pure and ‘clean.’ 29So when you sent for me, I came without asking any questions. May I ask why you sent for me?”

30Cornelius answered, “Three days ago at this very hour I was in my house praying. It was three o’clock in the afternoon. Suddenly a man in shining clothes stood in front of me. 31He said, ‘Cornelius, God has heard your prayer. He has remembered your gifts to poor people. 32Send someone to Joppa to get Simon Peter. He is a guest in the home of another Simon, who works with leather. He lives by the sea.’ 33So I sent for you right away. It was good of you to come. Now we are all here. And God is here with us. We are ready to listen to everything the Lord has commanded you to tell us.”

34Then Peter began to speak. “I now realize how true it is that God treats everyone the same,” he said. 35“He accepts people from every nation. He accepts anyone who has respect for him and does what is right. 36You know the message God sent to the people of Israel. It is the good news of peace through Jesus Christ. He is Lord of all. 37You know what has happened all through the area of Judea. It started in Galilee after John preached about baptism. 38You know how God anointed Jesus of Nazareth with the Holy Spirit and with power. Jesus went around doing good. He healed all who were under the devil’s power. God was with him.

39“We are witnesses of everything he did in the land of the Jews and in Jerusalem. They killed him by nailing him to a cross. 40But on the third day God raised him from the dead. God allowed Jesus to be seen. 41But he wasn’t seen by all the people. He was seen only by us. We are witnesses whom God had already chosen. We ate and drank with him after he rose from the dead. 42He commanded us to preach to the people. He told us to tell people that he is the one appointed by God to judge the living and the dead. 43All the prophets tell about him. They say that all who believe in him have their sins forgiven through his name.”

44While Peter was still speaking, the Holy Spirit came on all who heard the message. 45Some Jewish believers had come with Peter. They were amazed because the gift of the Holy Spirit had been poured out even on the Gentiles. 46They heard them speaking in languages they had not known before. They also heard them praising God.

Then Peter said, 47“Surely no one can keep these people from being baptized with water. They have received the Holy Spirit just as we have.” 48So he ordered that they be baptized in the name of Jesus Christ. Then they asked Peter to stay with them for a few days.