Bibelen på hverdagsdansk

Apostelenes gerninger 20

Paulus tilser menighederne i Grækenland

1Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene. Han opmuntrede dem til at holde fast ved troen, tog afsked med dem og tog af sted til Makedonien. I alle de byer, han kom igennem, talte han opmuntrende ord til menigheden.

Efter rejsen gennem Makedonien ankom han til den græske halvø, hvor han blev i tre måneder.[a] Han havde netop besluttet at tage ned til havnebyen for at sejle til provinsen Syrien, da han fik at vide, at jøderne havde planlagt et baghold imod ham. Derfor besluttede han at tage den anden vej gennem Makedonien. Adskillige mænd var med Paulus på rejsen. Det var Sopatros fra Berøa,[b] Aristark og Sekundus fra Thessaloniki, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikos og Trofimos fra provinsen Asien. De var i forvejen sejlet til Troas og ventede på os der. Vi andre sejlede ud fra Filippi, så snart påskehøjtiden var forbi, og fem dage senere mødtes vi med dem i Troas, hvor vi blev i syv dage.[c]

Paulus taler i menigheden i Troas

Om søndagen var vi samlet til fællesskabsmåltidet, og Paulus ledte samtalen i menigheden. Da vi skulle videre allerede næste dag, fortsatte samtalen lige til midnat. Lokalet, som vi var samlet i, lå på anden sal, og der var trykkende varmt på grund af de mange olielamper, der brændte i rummet. En ung mand, Eutykos, sad i vindueskarmen, og da Paulus holdt samtalen i gang så længe, faldt han til sidst i søvn, styrtede ud ad vinduet og faldt ned på gaden. Da man tjekkede efter, var han død. 10 Paulus løb også derned, lagde sig oven på ham og slog armene om ham. „I skal ikke være kede af det,” sagde han, „der er liv i ham!” 11 Paulus gik så op igen, brød brødet til måltidet, hvorefter de spiste, og han fortsatte med at tale med dem indtil daggry. Først derefter rejste han videre. 12 De bragte den unge mand hjem i live, og de var i det hele taget meget opmuntrede over Paulusʼ besøg.

Paulus tager afsked med lederne for menigheden i Efesos

13 Paulus havde valgt at gå til fods ned til Assos, mens vi andre sejlede med skibet uden om pynten. 14 Da vi atter mødtes i Assos, sejlede vi sammen videre og lagde til ved øen Mitylene. 15 Næste dag ankom vi til Kios, den efterfølgende dag nåede vi øen Samos, og dagen efter ankom vi til Milet.[d]

16 Paulus havde besluttet sig til denne gang at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. Han ville nemlig skynde sig til Jerusalem for om muligt at nå frem inden pinse.

17 Fra Milet sendte han bud efter lederne fra menigheden i Efesos. 18 Da de var kommet, sagde han til dem: „I ved, hvordan jeg i al den tid, jeg var hos jer, lige fra den første dag jeg satte mine ben i provinsen Asien, 19 til stadighed har tjent Herren i al ydmyghed og med tårer under de forfølgelser, jeg har måttet gennemgå på grund af jødernes sammensværgelser imod mig. 20 Jeg har aldrig holdt mig tilbage fra både offentligt og i hjemmene at forkynde og undervise jer om alt det, som kunne være jer til hjælp. 21 Jeg har forkyndt det samme budskab for jøder og for grækere om at tage afstand fra det onde og komme til Gud og om at tro på Jesus, vores Herre.

22 Nu er jeg på vej til Jerusalem. Jeg tager derhen i lydighed mod Helligånden uden at vide, hvad der skal ske mig der. 23 Dog ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden gentager for mig, at lidelse og fængsel venter mig forude. 24 Men jeg regner ikke mit eget liv for noget, når blot jeg kan fuldføre den gerning, som Herren Jesus har givet mig, nemlig at forkynde det gode budskab om Guds nåde.

25 Jeg ved, at ingen af jer, som jeg har været sammen med og undervist om Guds rige, kommer til at se mig igen. 26 Derfor er det mig i dag magtpåliggende at sige til jer, at det ikke er mit ansvar, hvis nogen af jer forspilder jeres liv, 27 for jeg har ikke undladt at forkynde jer alt, hvad der er Guds vilje. 28 Tag derfor vare på jer selv og på de mennesker, som Helligånden har sat jer som ledere for. Vær hyrder for Herrens menighed,[e] som han købte med sit eget blod. 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil falske lærere dukke op iblandt jer som ulve, og de vil angribe menigheden uden barmhjertighed. 30 Endog mænd fra jeres egen kreds vil være parate til at fordreje sandheden for at hverve tilhængere. 31 Vær derfor på vagt! Og husk på, hvordan jeg på grund af min omsorg for jer blev ved med at vejlede hver enkelt af jer dag og nat i tre år. 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.

33 Jeg har aldrig stræbt efter at eje guld eller sølv eller dyrt tøj. 34 I har selv set, hvordan jeg med egne hænder har arbejdet, ikke blot for at klare mig selv, men også for at kunne sørge for dem, der fulgtes med mig. 35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi bør huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: ‚Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage!’ ”

36 Efter at have sagt det knælede han ned og bad sammen med dem. 37 Derefter omfavnede de ham til afsked, og de brast alle i gråd. 38 Det, der smertede dem mest, var, at han havde sagt, at de aldrig ville få ham at se igen. Så fulgte de ham ned til skibet.

Notas al pie

  1. 20,3 Paulus har sikkert opholdt sig i menigheden i Korinth, som ligger i Akaja provinsen.
  2. 20,4 Teksten tilføjer: „en søn af Pyrrus”.
  3. 20,6 Det var normalt fragtskibe, der medtog passagerer. De sejlede langs kysten og lagde til i forskellige havne i flere dage, mens de lossede og tog ny last om bord.
  4. 20,15 Milet ligger et godt stykke syd for Efesos. Skibene lå så vidt muligt i havn om natten.
  5. 20,28 Nogle af de knap så pålidelige håndskrifter siger: „Guds menighed”.

Knijga O Kristu

Djela apostolska 20

Pavao u Makedoniji i Grčkoj

1Kad je sva strka prošla, Pavao pošalje po vjernike.[a] Ohrabri ih, pozdravi se s njima i otputuje u Makedoniju.

Putem je hrabrio braću u mjestima kuda je prolazio. Stigne tako u Grčku

i ostane ondje tri mjeseca. Baš kad se spremao otploviti natrag u Siriju, dozna da su mu židovi postavili zasjedu pa se odluči vratiti preko Makedonije.

Pratili su ga Pirov sin Sopater iz Bereje, Solunjani Aristarh i Sekund, Gaj iz Derbe, Timotej i Azijci Tihik i Trofim.

Otišli su prije nas i sačekali nas u Troadi.

A mi smo poslije Blagdana beskvasnih kruhova krenuli brodom iz Filipa i za pet dana stigli k njima u Troadu, gdje smo ostali sedam dana.

Pavao u Troadi

Prvoga dana u tjednu sastali smo se da lomimo kruh.[b] Pavao je propovijedao. Kako je sutradan kanio otputovati, govorio je sve do ponoći.

U sobi na katu gdje smo se okupili bilo je mnogo svjetiljki.

Na prozoru je sjedio mladić Eutih. Kako je Pavao dugo govorio, on duboko zaspi i svladan snom padne s trećega kata na zemlju. Kad su ga podignuli, bio je mrtav.

10 Pavao siđe, legne na dječaka i zagrli ga. 'Ne uznemirujte se!' reče. 'živ je!'

11 Popne se zatim na kat, razlomi kruh i blaguje s njima. Zatim je govorio još dugo, sve do svanuća. Onda otputuje.

12 A mladića su odveli živa, neizmjerno utješeni.

Pavao susreće efeške starješine

13 Mi smo prije Pavla krenuli lađom u As. On je tamo trebao doći pješice, a dalje smo ga trebali povesti.

14 Kad nam se u Asu pridružio, skupa smo otplovili u Mitilenu.

15 Onande smo sutradan projedrili nadomak Hija, dan poslije krenuli u Sam te sutradan stigli u Milet.

16 Pavao je, naime, odlučio izbjegnuti Efez da se ne zadrži u Maloj Aziji. žurio se da, ako bude mogao, stigne u Jeruzalem do Pedesetnice.

17 Ali iz Mileta pošalje u Efez po crkvene starješine.

18 Kad su došli, reče im: 'Znate kako sam postupao od prvog dana kad sam nogom kročio u Malu Aziju.

19 Služio sam Gospodinu ponizno, u suzama i kušnjama koje su me snašle zbog židovskih urota.

20 Ipak se nikada nisam sustezao propovijedati, u javnosti ili po kućama, sve što bi vam moglo biti korisno.

21 Upozoravao sam i židove i pogane da se odvrate od grijeha i obrate Bogu te da povjeruju u našega Gospodina Isusa.

22 Sada idem u Jeruzalem, neodoljivo vođen Svetim Duhom, ne znajući što me čeka,

23 osim što mi Sveti Duh u svakome gradu potvrđuje da me čekaju tamnica i nevolje.

24 Ali nije mi stalo hoću li živjeti ili ne, već hoću li dovršiti svoju trku, djelo koje sam primio od Gospodina Isusa: svjedočiti o Radosnoj vijesti i Božjoj milosti.

25 Sada znam da me vi, kojima sam propovijedao o Kraljevstvu, nećete više vidjeti.

26 Zato vam danas jasno kažem: čist sam od krvi svih vas. Nisam kriv propadne li tko od vas

27 jer se nisam sustezao navijestiti vam u potpunosti Božju nakanu.

28 Pazite na sebe i na Božje stado - na njegovu Crkvu otkupljenu njegovom krvlju, u kojoj vas je Sveti Duh postavio za starješine.

29 Znam da će se, kad odem, među vas uvući okrutni vuci koji ne štede stada.

30 Čak će i neki od nas neki iskrivljavati učenje ne bi li odvukli učenike za sobom.

31 Zato bdijte! Ne zaboravite da sam tri godine bio s vama i danonoćno vas bez prestanka opominjao lijući suze.

32 A sada vas povjeravam Bogu i Riječi njegove milosti, koja vas može izgraditi i dati vam baštinu kao i svima posvećenima.

33 Nikada nisam želio tuđe srebro, zlato ili odjeću.

34 Znate da sam vlastitim rukama radio za svoje potrebe i potrebe svojih pratitelja.

35 U svemu sam vam bio primjerom kako se treba truditi, pomagati nevoljnima i pamtiti riječi Gospodina Isusa: "Blaženije je davati nego primati.''

36 Kad je to rekao, klekne i pomoli se s njima.

37 Glasno su plakali, grlili Pavla i cjelivali ga

38 ražalošćeni posebice što je rekao da ga nikada više neće vidjeti. Zatim ga isprate na lađu.

Notas al pie

  1. Djela apostolska 20:1 U grčkome: učenike.
  2. Djela apostolska 20:7 Na Večeru Gospodnju.