Bibelen på hverdagsdansk

Apostelenes gerninger 2

Helligånden kommer pinsedag

1Pinsemorgen[a] var alle disciplene forsamlet på ét sted. Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt åndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de sad. Samtidig dalede der små flammer ned, som landede på hver enkelt af de tilstedeværende. Således blev de alle fyldt med Helligåndens kraft, og de begyndte at tale på fremmede sprog, som de ellers ikke kendte. Det var Ånden, der gav dem ordene.

I Jerusalem boede der religiøse jøder fra alverdens lande. Da den susende lyd kom, strømmede en masse mennesker derhen for at se, hvad der var på færde, og de blev meget forbavsede over at høre disciplene tale alle deres forskellige sprog. „Hvad sker der her?” råbte de undrende. „Alle de mænd er jo fra Galilæa, og nu hører vi dem tale til os på vores eget modersmål! Hvordan går det til, at vi partere, medere og elamitter, vi, der bor i Mesopotamien, Judæa, Kappadokien, Pontus, provinsen Asien,[b] 10 Frygien, Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi, der kommer fra Rom, både jøder og grækere, der har sluttet sig til jødedommen, 11 vi kretere og arabere—hvordan går det til, at vi kan høre de her mænd fortælle os om de mægtige ting, Gud har gjort, hver på vores eget sprog?” 12 Der var stor forvirring, og folk råbte i munden på hinanden: „Hvad sker der?”

13 Men de, der ikke forstod ordene, gjorde nar af disciplene. „De har bare drukket for meget vin!” råbte de.

Peters pinsetale

14 Da trådte Peter frem, og de andre 11 apostle stillede sig ved siden af ham. Han råbte til folkemængden: „Hør efter, alle I jøder, og I, som bor i Jerusalem. 15 Det er ikke sandt, som nogle af jer siger, at de her mænd har drukket sig fulde. Klokken er jo kun ni om formiddagen. 16-17 Nej, her opfyldes det, som Gud åbenbarede for profeten Joel:

‚Det vil ske i de sidste tider,
    at jeg vil udgyde af min Ånd over hele menneskeheden.
Alle vil komme til at profetere,
    både mænd og kvinder.
De unge vil få åbenbaret min vilje gennem syner,
    de gamle vil få det gennem drømme.
18 Ja, mine tjenere vil blive fyldt med min Ånd,
    og de skal profetere.
19 Jeg vil gøre utrolige ting i himmelrummet
    og store tegn nede på jorden:
Blodsudgydelser,
    ildebrande og røgskyer.
20 Solen skal formørkes,
    og månen skal blive mørkerød som blod,
før Herrens store og frygtindgydende dag kommer.
21     Men enhver, der råber til Herren om hjælp, skal blive frelst.’[c]

22 Lyt til mine ord, venner! I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus. 23 Han blev efter Guds forudbestemte plan forrådt, og med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt. 24 Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham. 25 David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:

‚Jeg stoler altid på Herren.
    Han står ved min side, så jeg ikke falder.
26 Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.
    Der er også håb for mit legeme,
27 for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.
    Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.
28 Du har vist mig vejen til livet,
    hos dig fyldes jeg med glæde.’[d]

29 Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag. 30 Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge. 31 Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.

32 Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne. 33 Efter at han er blevet taget op til Himlen og har indtaget sin plads ved Guds højre side, har han nu sendt os Helligånden, som Faderen havde lovet. Det kan I selv både se og høre.

34 David talte heller ikke om sig selv, da han profeterede om en, der skulle tages op til Himlen. Han siger et andet sted:

‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
35 imens jeg overvinder dine fjender.’[e]

36 Derfor erklærer jeg overfor hele Israels folk, at Gud har vist, at Jesus, som I korsfæstede, er både Herre og Messias!”

37 Peters ord ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: „Hvad skal vi dog gøre?” 38 Peter svarede: „Vend om fra jeres oprør mod Gud og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil I modtage Helligånden som gave, 39 for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere—ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde på fra både nær og fjern.”

40 Peter talte endnu i nogen tid til dem og opfordrede dem indtrængende til at lade sig redde ud af den vantro og vanartede verden.

De troendes fællesskab

41 Mange blev overbevist af Peters ord, og den dag blev cirka 3000 mennesker døbt og tilsluttet menigheden. 42 De deltog fremover ivrigt i apostlenes undervisning og var aktivt med i fællesskabet. De deltog, når der var fællesskabsmåltider,[f] og de var med, når man samledes til bøn.

43 I den følgende tid udførte Gud mange undere og tegn gennem apostlene, så alle i byen blev grebet af ærefrygt. 44 De, som kom til tro, holdt sammen og havde alle ting fælles. 45 Det skete ofte, at nogen solgte deres huse og ejendele, og pengene blev delt ud til dem i fællesskabet, der havde størst behov. 46 Hver dag samledes de på tempelpladsen i enhed og harmoni, og om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og oprigtig ydmyghed. 47 De lovpriste Gud og var vellidt af alle mennesker i byen. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.

Notas al pie

  1. 2,1 Den jødiske fest på denne dag kaldes også „Ugefesten” eller „Høstfesten”. Den faldt syv uger efter påskesøndag, altså syv uger efter, at Jesus genopstod fra de døde. Man fejrede, dels at det var begyndelsen til den store hvedehøst, dels at Gud talte til Israels folk på Horebs bjerg (Sinaibjerget) og gav dem de ti bud og de øvrige love og forordninger i Toraen. Nu møder Gud mennesker igen, men giver dem Helligåndens kraft i deres indre i stedet for love skrevet på stentavler.
  2. 2,9 Den romerske provins, som dengang bar navnet Asien, svarer til den vestlige del af det nuværende Tyrkiet med Efesos som provinshovedstad.
  3. 2,21 Joel 3,1-5 LXX.
  4. 2,28 Sl. 16,8-11 LXX.
  5. 2,35 Sl. 110,1.
  6. 2,42 Teksten her taler om „brødsbrydelsen”. Sandsynligvis er der tale dels om et fællesmåltid blandt de kristne i hjemmene, dels en fejring af nadveren.

Knijga O Kristu

Djela apostolska 2

Silazak Svetoga Duha

1Na Pedesetnicu, sedam tjedana nakon Isusova uskrsnuća, svi su bili okupljeni na istomu mjestu.

Odjednom se začuje šum s neba, poput silnoga vihora, te ispuni kuću u kojoj su bili.

Pojave se zatim plameni jezici te se razdijele i siđu na njih - na svakoga po jedan.

Svi nazočni napune se Svetoga Duha i počnu govoriti drugim jezicima, kako je komu Duh davao govoriti.

A u Jeruzalemu su u to doba boravili pobožni židovi koji su došli iz svakog naroda pod nebom.

Kad začuju huk vjetra, dotrče vidjeti što se zbiva i zaprepaste se - jer svatko od njih čuo je vjernike kako govore na njegovu jeziku.

Iznenađeni i zadivljeni, pitali su: 'Nisu li svi ti ljudi što govore Galilejci?

Kako ih onda svatko od nas čuje na svojemu materinskom jeziku?

Ima nas ovdje Parta, Međana, Elamljana, žitelja Mezopotamije, Judeje i Kapadocije, Ponta i Male Azije,

10 Frigije i Pamfilije, Egipta i libijskih krajeva oko Cirene. Ima Rimljana koji su u prolazu,

11 židova i obraćenika na židovsku vjeru, Krećana i Arapa, a svi mi čujemo te ljude kako na našim jezicima govore o veličanstvenim Božjim djelima!'

12 Stajali su zaprepašteni i pitali jedni druge: 'Što bi to moglo značiti?'

13 Drugi su se pak rugali: 'Pijani su od slatkoga vina!'

Petar propovijeda mnoštvu

14 Tada istupi Petar s jedanaestoricom apostola i glasno reče mnoštvu: 'Poslušajte me, židovi i svi što boravite u Jeruzalemu! Znajte:

15 nisu ovi ljudi pijani kao što mislite. Pa tko se još opija u devet sati ujutro?[a]

16 To što vidite ostvarenje je proročanstva proroka Joela:
17     "U posljednje ću vrijeme
18     U te ću dane izliti svojega Duha
            na svoje sluge i sluškinje
            te će oni proricati.
19     Dat ću čudesa na nebesima
            i znakove na Zemlji:
            krv, oganj i sukljanje dima.
20     Sunce će se pretvoriti u tamu,
            a Mjesec postati krvavocrven
            prije nego što dođe velik i slavan
            Dan Gospodnji.
21     I tko god prizove Gospodnje ime,
            bit će spašen.'[b]

22 Čujte me, Izraelci! Bog je pred vama potvrdio Isusa Nazarećanina silnim djelima i čudesnim znacima koje je, kao što znate, činio.

23 Vi ste ipak postupili prema unaprijed odlučenomu Božjem naumu: bezbožničkom ste ga rukom raspeli na križ i pogubili.

24 Ali Bog ga je oslobodio grozote smrti i uskrisio ga u život jer smrt nije mogla njime vladati.

25 Kralj David za njega je rekao:
    "Znam da je Gospodin uvijek sa mnom
            jer uvijek stoji pokraj mene
            da ne posrnem.
26     Stoga mi se srce raduje,
            a jezik kliče od veselja.
            Tijelo mi spokojno počiva.
27     Jer nećeš ostaviti moju dušu među mrtvima[c]
            ni dopustiti da tvoj svetac istrune.
28     Pokazao si mi put života.
            Tvoja će me nazočnost ispuniti radošću.'[d]

29 Braćo draga, dopustite mi da vam otvoreno kažem: David time nije mislio na sebe - jer on je odavno umro, pokopan je i grob mu je do danas ovdje.

30 Ali David je bio prorok i znao je da se Bog zakleo jednoga od njegovih potomaka posaditi na njegovo prijestolje kao Mesiju.

31 On je to unaprijed vidio i pretkazao Mesijino uskrsnuće. Rekao je da mu "duša neće ostati među mrtvima' i da mu tijelo neće "istrunuti'.

32 To proročanstvo govori o Isusu. Njega je Bog uskrisio - svi smo tomu svjedoci.

33 On sada sjedi na najuzvišenijemu mjestu u nebu, Bogu zdesna. I Otac mu je, kao što je i obećao, dao Svetoga Duha da ga izlije na nas. To ste danas čuli i vidjeli.

34 Jer David nikada nije uznesen u nebo, a ipak je rekao:
    'Jahve je rekao mojem Gospodinu:
    Sjedni mi s desne strane
35             dok ti ne bacim pod noge
            tvoje neprijatelje.'[e]

36 Neka dakle pouzdano znade sav Izrael da je Bog tog Isusa kojega ste raspeli učinio i Gospodinom i Mesijom!'

37 Te su ih riječi duboko potresle. Upitaju zato Petra i ostale apostole: 'Braćo, što da učinimo?'

38 Petar im odgovori: 'Obratite se Bogu i krstite se u ime Isusa Krista da vam grijesi budu oprošteni pa ćete primiti dar Svetoga Duha.

39 To je obećanje vama i vašoj djeci, pa čak i onima izdaleka koje naš Gospodin Bog pozove.'

40 Zatim je još dugo propovijedao zaklinjući i opominjući ih: 'Spasite se od ovoga pokvarenog naraštaja!'

41 Oni povjeruju njegovim riječima i krste se. Tako se u taj dan Crkvi pridružilo oko tri tisuće duša.

42 Bili su postojani u apostolskome učenju, zajedništvu, lomljenju kruha i molitvi.

Okupljanje vjernika

43 Sve je zahvatilo strahopoštovanje jer su apostoli činili mnoga čudesa i znakove.

44 Koji su prigrlili vjeru, živjeli su u zajedništvu i sve su dijelili.

45 Prodavali su imanja i dijelili svakome prema potrebi.

46 Svaki su dan jednodušno i postojano hrlili u Hram na bogoštovlje te se sastajali po kućama da lome kruh radosno i prostodušno,

47 hvaleći Boga i uživajući naklonost svega naroda. A Bog je svednevice zajednici pripajao nove spasenike.

Notas al pie

  1. Djela apostolska 2:15 U grčkome: tek je treća ura dana.
  2. Djela apostolska 2:21 Joel 3:1-5.
  3. Djela apostolska 2:27 U grčkome: u podzemlju.
  4. Djela apostolska 2:28 Psalam 16:8-11.
  5. Djela apostolska 2:35 Psalam 110:1.