Bibelen på hverdagsdansk

Apostelenes gerninger 16

Paulus udvælger Timoteus som sin discipel

1Paulus og Silas fortsatte rejsen, og efter et kort ophold i Derbe ankom de til Lystra. Her traf de en discipel, der hed Timoteus. Selv om hans far var græker, blev han regnet for at være jøde, fordi hans mor var jøde. Timoteus havde et godt omdømme blandt lederne af menighederne både i Lystra og Ikonion, så Paulus ville gerne have ham med på den videre rejse. Han fik Timoteus omskåret, inden de tog af sted, af hensyn til de mange jøder, de kom i kontakt med. De vidste nemlig alle, at han ikke var blevet omskåret på grund af sin græske far.

De rejste nu fra by til by, og de brugte anledningen til at forklare de lokale menigheder de regler, som apostlene og menighedens ledere i Jerusalem havde besluttet, at de burde overholde. Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.

Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien. Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien,[a] overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke. I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.

Paulusʼ syn og kaldet til Makedonien

En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,[b] som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. 10 Efter det syn forsøgte vi[c] med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. 11 Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. 12 Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.

En menighed grundlægges i Filippi

13 På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. 14 En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. 15 Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.

Paulus uddriver en spådomsånd

16 Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig. Hendes herrer tjente mange penge på grund af hendes evne til at spå. 17 Hun fulgte i hælene på os og råbte: „Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de er kommet for at forkynde jer vejen til frelse!” 18 Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: „Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!” I samme øjeblik forlod den hende.

19 Hendes herrer blev vrede over, at de nu havde mistet deres indtægtskilde, så de greb fat i Paulus og Silas og slæbte dem for dommerne på byens torv. 20 „De her mennesker skaber oprør i vores by,” sagde de. 21 „De er jøder, og de lærer folk skikke, som vi romere ikke kan godtage og bestemt ikke kan rette os efter.”

En fangevogter og hans husstand bliver frelst

22 Mængden tilsluttede sig anklagen mod Paulus og Silas. Dommerne gav ordre til, at tøjet skulle rives af dem, og at de skulle prygles med knipler. 23 Efter at de var gennembanket, blev de kastet i fængsel, og fangevogteren fik strenge ordrer til at sørge for, at de ikke undslap. 24 Han tog ingen chancer, men kastede dem i den inderste celle og spændte deres fødder fast i nogle tunge træblokke.

25 Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. 26 Pludselig blev fængslet gennemrystet af et kraftigt jordskælv, så det rystede i sin grundvold. I samme øjeblik sprang fængselsdørene op, og alle lænkerne faldt af fangerne. 27 Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord.[d] 28 Men Paulus råbte til ham: „Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!” 29 Rystende af angst råbte fangevogteren: „En fakkel! Kom med en fakkel!” hvorpå han styrtede ind i fængslet og kastede sig ned foran Paulus og Silas. 30 Så førte han dem udenfor og spurgte: „Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” 31 „Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. „Det gælder både dig og din husstand.”

32 Så forkyndte Paulus og Silas om Jesus både til ham og til de andre, der hørte til husstanden. 33 Selv om det var midt om natten, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og straks efter blev han og hele hans husstand døbt. 34 Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem, og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.

35 Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd. 36 Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: „Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.” 37 Men Paulus svarede: „Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.” 38 Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange. 39 De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de førte dem ud af fængslet med en opfordring til at forlade byen. 40 Men Paulus og Silas gik først tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og opmuntrede dem til at holde fast ved troen. Derpå fortsatte de deres rejse.

Notas al pie

  1. 16,7 Et område i den nordlige del af provinsen Asien, som de havde fået besked på ikke at forkynde deres budskab i.
  2. 16,9 Makedonien er den nordligste provins i det nuværende Grækenland, syd for det land, der i dag hedder Makedonien.
  3. 16,10 Her skifter Lukas til „vi” i sin beretning, så han må have sluttet sig til Paulus og de andre her i Troas.
  4. 16,27 Hvis en fange undslap, blev fangevogteren som regel henrettet.

New Living Translation

Acts 16

Paul’s Second Missionary Journey

1Paul went first to Derbe and then to Lystra, where there was a young disciple named Timothy. His mother was a Jewish believer, but his father was a Greek. Timothy was well thought of by the believers[a] in Lystra and Iconium, so Paul wanted him to join them on their journey. In deference to the Jews of the area, he arranged for Timothy to be circumcised before they left, for everyone knew that his father was a Greek. Then they went from town to town, instructing the believers to follow the decisions made by the apostles and elders in Jerusalem. So the churches were strengthened in their faith and grew larger every day.

A Call from Macedonia

Next Paul and Silas traveled through the area of Phrygia and Galatia, because the Holy Spirit had prevented them from preaching the word in the province of Asia at that time. Then coming to the borders of Mysia, they headed north for the province of Bithynia,[b] but again the Spirit of Jesus did not allow them to go there. So instead, they went on through Mysia to the seaport of Troas.

That night Paul had a vision: A man from Macedonia in northern Greece was standing there, pleading with him, “Come over to Macedonia and help us!” 10 So we[c] decided to leave for Macedonia at once, having concluded that God was calling us to preach the Good News there.

Lydia of Philippi Believes in Jesus

11 We boarded a boat at Troas and sailed straight across to the island of Samothrace, and the next day we landed at Neapolis. 12 From there we reached Philippi, a major city of that district of Macedonia and a Roman colony. And we stayed there several days.

13 On the Sabbath we went a little way outside the city to a riverbank, where we thought people would be meeting for prayer, and we sat down to speak with some women who had gathered there. 14 One of them was Lydia from Thyatira, a merchant of expensive purple cloth, who worshiped God. As she listened to us, the Lord opened her heart, and she accepted what Paul was saying. 15 She and her household were baptized, and she asked us to be her guests. “If you agree that I am a true believer in the Lord,” she said, “come and stay at my home.” And she urged us until we agreed.

Paul and Silas in Prison

16 One day as we were going down to the place of prayer, we met a slave girl who had a spirit that enabled her to tell the future. She earned a lot of money for her masters by telling fortunes. 17 She followed Paul and the rest of us, shouting, “These men are servants of the Most High God, and they have come to tell you how to be saved.”

18 This went on day after day until Paul got so exasperated that he turned and said to the demon within her, “I command you in the name of Jesus Christ to come out of her.” And instantly it left her.

19 Her masters’ hopes of wealth were now shattered, so they grabbed Paul and Silas and dragged them before the authorities at the marketplace. 20 “The whole city is in an uproar because of these Jews!” they shouted to the city officials. 21 “They are teaching customs that are illegal for us Romans to practice.”

22 A mob quickly formed against Paul and Silas, and the city officials ordered them stripped and beaten with wooden rods. 23 They were severely beaten, and then they were thrown into prison. The jailer was ordered to make sure they didn’t escape. 24 So the jailer put them into the inner dungeon and clamped their feet in the stocks.

25 Around midnight Paul and Silas were praying and singing hymns to God, and the other prisoners were listening. 26 Suddenly, there was a massive earthquake, and the prison was shaken to its foundations. All the doors immediately flew open, and the chains of every prisoner fell off! 27 The jailer woke up to see the prison doors wide open. He assumed the prisoners had escaped, so he drew his sword to kill himself. 28 But Paul shouted to him, “Stop! Don’t kill yourself! We are all here!”

29 The jailer called for lights and ran to the dungeon and fell down trembling before Paul and Silas. 30 Then he brought them out and asked, “Sirs, what must I do to be saved?”

31 They replied, “Believe in the Lord Jesus and you will be saved, along with everyone in your household.” 32 And they shared the word of the Lord with him and with all who lived in his household. 33 Even at that hour of the night, the jailer cared for them and washed their wounds. Then he and everyone in his household were immediately baptized. 34 He brought them into his house and set a meal before them, and he and his entire household rejoiced because they all believed in God.

35 The next morning the city officials sent the police to tell the jailer, “Let those men go!” 36 So the jailer told Paul, “The city officials have said you and Silas are free to leave. Go in peace.”

37 But Paul replied, “They have publicly beaten us without a trial and put us in prison—and we are Roman citizens. So now they want us to leave secretly? Certainly not! Let them come themselves to release us!”

38 When the police reported this, the city officials were alarmed to learn that Paul and Silas were Roman citizens. 39 So they came to the jail and apologized to them. Then they brought them out and begged them to leave the city. 40 When Paul and Silas left the prison, they returned to the home of Lydia. There they met with the believers and encouraged them once more. Then they left town.

Notas al pie

  1. 16:2 Greek brothers; also in 16:40.
  2. 16:6-7 Phrygia, Galatia, Asia, Mysia, and Bithynia were all districts in what is now Turkey.
  3. 16:10 Luke, the writer of this book, here joined Paul and accompanied him on his journey.