Bibelen på hverdagsdansk

Apostelenes gerninger 1

11-3 Højtærede Teofilus!

I min tidligere beretning fortalte jeg dig om alle de mirakler, Jesus udførte, og om hans undervisning lige fra begyndelsen af, og indtil han blev taget op til Himlen. I de 40 dage, der gik fra hans opstandelse til hans himmelfart, viste han sig adskillige gange for de apostle, han havde udvalgt. På den måde beviste han, at han virkelig var blevet levende igen, og når de var sammen, talte han med dem om Guds rige og gav dem ved Helligåndens inspiration sine instrukser.

Helligåndens og Guds riges komme

En dag, da de spiste sammen, sagde Jesus: „I må ikke tage væk fra Jerusalem, før I har modtaget det, som Faderen har lovet, og som jeg har fortalt jer om. Johannes døbte jo med vand, men I vil om ganske få dage blive døbt med Helligåndens kraft.”

Mens de var sammen, spurgte de ham: „Herre, er tiden nu kommet, hvor du vil genoprette Israels kongerige?”

Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kendskab til de tidspunkter, som Faderen i sin almagt har fastsat. Men I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.”

Jesus tages op til Himlen, hvorfra han skal vende tilbage igen

Derefter blev Jesus løftet op fra jorden, mens de så på det, og han forsvandt ind i en sky. 10 Som de nu blev ved at stirre op mod himlen for at se, hvor han var blevet af, stod der pludselig to hvidklædte mænd hos dem. 11 „Mænd fra Galilæa,” sagde de, „hvorfor står I og stirrer op i luften? Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage igen på samme måde, som I så ham forsvinde.”

Disciplene samles til bøn

12 Apostlene gik så ned fra Olivenbjerget, hvor det her var sket, og tilbage til Jerusalem. Det var kun omkring et kvarters gang. 13 De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenpå. De 11 tilbageværende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob, Alfæusʼ søn, Simon Frihedskæmper og Judas, Jakobs søn. 14 De mødtes ofte for i fællesskab at bede til Gud. Også de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans brødre, var med.

Mattias erstatter Judas som apostel

15 Nogle dage senere, hvor en gruppe på ca. 120 disciple var samlet, rejste Peter sig og sagde: 16 „Venner, det var jo nødvendigt, at det skriftord, som Helligånden talte gennem David, skulle gå i opfyldelse, det ord, der handler om Judas, som viste vej for dem, der pågreb Jesus. 17 Judas var en af os og havde fået en aposteltjeneste ligesom os. 18-20 Det profetiske ord fra David, som passer på ham, står i Salmernes Bog:

‚Lad hans hjem ligge øde hen,
    lad ingen bo der mere.’[a]

Og et andet sted står der: ‚Lad en anden overtage hans lederfunktion.’[b]” (De penge, Judas fik for sit forræderi, brugte han til at købe en mark. Så gik han hen og styrtede sig i døden, og i faldet blev han revet op, så hans indvolde væltede ud. Alle i Jerusalem hørte, hvordan det gik ham, og man kalder nu det sted for „Blodmarken”.[c])

21-22 Peter fortsatte: „Derfor bør vi nu finde en mand, som kan overtage Judasʼ plads. Det skal være en, der har været sammen med os hele tiden, mens Jesus var hos os—lige fra dengang han blev døbt af Johannes, og indtil han blev taget bort og vendte tilbage til Himlen. Den mand skal sammen med os bevidne, at Jesus virkelig er genopstået fra de døde.”

23 De udpegede så to mænd, Josef Justus Barsabbas og Mattias. 24 Derefter bad de: „Herre, du som kender alle menneskers inderste tanker, vis os nu hvem af dem, du har valgt i stedet for Judas, 25 så han kan overtage den aposteltjeneste, som Judas forlod for at tage derhen, hvor han hører hjemme.” 26 Derpå kastede de lod, og loddet faldt på Mattias. Fra da af blev han regnet med blandt apostlene.

Notas al pie

  1. 1,18-20 Jf. Sl. 69,26.
  2. 1,18-20 Sl. 109,8b.
  3. 1,18-20 Lukas har lidt flere ord: På deres eget sprog blev marken kaldt Hakeldama, dvs. „Blodmarken”.

Nkwa Asem

Asomafo 1

Asafo no Asehyɛ

1M’adamfo pa Teofilo, me nhoma a edi kan a mekyerɛw wo no mu no, mekaa Yesu nnwuma a ɔyɛe, ne ne nkyerɛkyerɛ kosi bere a Onyankopɔn bɛfaa no kɔɔ soro no ho asɛm. Ansa na wɔrebɛfa no akɔ soro no, ɔnam Honhom Kronkron tumi so kyerɛkyerɛɛ n’asuafo no. Ne wusɔre akyi, ɔtenaa asase so adaduanan, yii ne ho adi mpɛn pii kyerɛɛ n’asuafo no de kyerɛɛ wɔn sɛ, ampa, ɔte ase. Ɔkaa Onyankopɔn ahenni ho asɛm nso kyerɛɛ wɔn.

Da bi a ɔne wɔn redidi no, ɔhyɛɛ wɔn se, “Mummfi Yerusalem, na montwɛn akyɛde a m’agya ahyɛ mo ho bɔ a maka ho asɛm akyerɛ mo no. Yohane de, ɔde nsu na ɛbɔɔ asu, nanso mo de ɛrenkyɛ, wɔde Honhom Kronkron no bɛbɔ mo asu.”

Yesu Sorokɔ

Asuafo no nyinaa ne Yesu hyiaa mu no, wobisaa no se, “Awurade, bere yi mu na wode ahenni no bɛma Israel anaa?”

Yesu buaa wɔn se, “Ɛho nhia sɛ mubehu bere a Agya no nam ne tumi so ahyehyɛ ato hɔ no. Na sɛ Honhom Kronkron no ba mo so a, mubenya tumi na moayɛ m’adansefo wɔ Yerusalem ne Yudea nyinaa ne Samaria kosi asase ano.”

Ɔkasa wiei no, asuafo no huu no sɛ ɔnam omununkum mu rekɔ soro na wɔanhu no bio. 10 Wogu so rehwɛ wim no, amonom hɔ ara, mmarima baanu bi a wɔhyehyɛ ntade fitafitaa begyinaa wɔn nkyɛn, 11 kae se, “Mo mmarima a mufi Galilea, adɛn nti na mugyina ha rehwɛ wim? Yesu a wɔafa no afi mo nkyɛn kɔ soro no, sɛnea osi kɔɔ soro no, saa ara na ɔbɛsan aba bio.”

Woyi Yuda Nanmusifo

12 Eyi akyi no, asuafo no fii Ngo Bepɔw no so baa Yerusalem. Efi Ngo Bepɔw no so ba Yerusalem no bɛyɛ borɔfokwansin fa. 13 Woduu hɔ no, wɔkɔɔ ɔdan bi a na ɛwɔ aborɔsan a na wɔte so mu. Nnipa a na wɔwɔ hɔ no ne: Petro, Yohane, Yakobo ne Andrea; Filipo, Toma, Bartolomeo, Mateo, Alfeo ba Yakobo, Simon Seloteni ne Yakobo ba Yuda. 14 Na saa asuafo yi nyinaa taa ne mmea bi te sɛ Yesu ne na Maria ne Yesu nnuammarimanom hyia bɔ mpae.

15 Nna kakraa bi akyi no, gyidifo no a wɔn dodow bɛyɛ sɛ ɔha aduonu no hyiae na Petro sɔre kasae se:

16 “Me nuanom, ɛsɛ sɛ nkɔm a Honhom Kronkron no nam David so hyɛ faa Yuda ho sɛ ɛnam no so na wɔbɛkyere Yesu no ba mu. 17 Yɛn a Yesu yii yɛn no, na Yuda nso ka yɛn ho wɔ ɔsom no mu. 18 Sika a Yuda nya fii ade bɔne a ɔyɛe no mu no wɔde tɔɔ asase wɔ faako a owui hɔ. Ɔtew bɛhwee fam maa ne mu paee maa n’ayamde tu guu so. 19 Nnipa a na wɔte Yerusalem nyinaa tee saa asɛm yi no, wɔtoo asase no din wɔ wɔn ankasa kasa mu se Hekeldama a ase kyerɛ ne sɛ, ‘Mogya Asase.’” 20 Petro toaa so kae se, “Wɔakyerɛw wɔ Dawid nnwom mu se, ‘Ne fi nna mpan, na ne som adwuma no obi mfa.’”

21 “Enti ɛsɛ sɛ yeyi nnipa a yɛne wɔn nantewee bere a na Yesu ne yɛn dii akɔneaba no nyinaa, 22 fi Yohane asubɔ adwuma no so de kosi bere a wɔfaa Yesu fii yɛn nkyɛn kɔɔ soro no, efisɛ, ɛsɛ sɛ saa nnipa no mu baako bɛka yɛn ho ne yɛn di Yesu wusɔre no ho adanse.

23 Woyii nnipa baanu. Ɔbaako din de Yosef a na wɔfrɛ no Barsaba, na wɔtaa nso frɛ no Yusto. Nea na ɔka ho no nso din de Matia. 24 Afei asuafo no bɔɔ mpae se, “Awurade, wunim obiara koma mu. Ɛno nti kyerɛ yɛn nnipa baanu yi mu nea woapaw no, 25 sɛ ommesi Yuda a wanya ne baabi kɔ no anan mu mmɛyɛ asomafodwuma no.”

26 Afei asuafo no bɔɔ wɔn so ntonto ma ɛbɔɔ Matia. Enti wɔfaa no kaa asomafo dubaako no ho.