Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 22:1-24

Abrahams lydighed belønnes

1Senere satte Gud Abrahams tro og lydighed på prøve. Det gik således til:

„Abraham!” kaldte Gud. „Ja, Herre,” svarede han. „Jeg lytter!”

2„Tag din eneste søn, Isak, som du elsker så højt, og rejs til det sted, der hedder Morija. Der skal du bringe ham som et brændoffer til mig på et bjerg, som jeg vil vise dig.”

3Næste morgen stod Abraham meget tidligt op og kaldte på to af sine unge tjenere. Han bad dem om at kløve brænde til det bål, der skulle bruges til brændofferet, og om at gøre et æsel klar til rejsen. Derefter kaldte han på Isak, og de begav sig alle på vej mod det sted, Gud havde sagt ham. 4Da de havde rejst i to dage, fik Abraham øje på stedet i det fjerne.

5„Vent her med æslet,” sagde Abraham til tjenerne, „mens drengen og jeg går videre for at finde et sted at tilbede Herren. Vi kommer snart tilbage.” 6Derefter lagde Abraham offerbrændet på Isaks skuldre, men kniven og de ulmende trækul til offerilden bar han selv. De to gik så videre alene.

7„Far,” sagde Isak.

„Ja, min dreng.”

„Vi har brændet og ilden—men hvor er det lam, der skal ofres?”

8„Det vil Gud selv sørge for, min dreng,” svarede Abraham. Så gik de videre i tavshed.

9Da de kom til det sted, Abraham havde fået anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde brændet til rette ovenpå. Så bandt han sin søn, Isak, og lagde ham på alteret oven på brændet. 10Abraham tog nu kniven og løftede den i vejret for at dræbe sin søn og ofre ham til Herren.

11I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!”

„Ja, Herre,” svarede han.

12„Læg kniven ned og gør ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig—siden du var villig til at ofre din eneste, elskede søn!”

13Da Abraham så sig omkring, fik han øje på en vædder, hvis horn havde viklet sig ind i en busk. Han tog vædderen og ofrede den som brændoffer på alteret i stedet for sin søn. 14Og Abraham kaldte stedet „Herren sørger for os”. Derfor siger man endnu den dag i dag: „På bjerget vil Herren sørge for os.”

15Da råbte Gud igen til Abraham fra Himlen: 16„Jeg er Herren, og jeg sværger ved mig selv, at fordi du adlød mig og ikke sparede din eneste søn, 17vil jeg velsigne dig. Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner og sandet på stranden, og de vil bryde igennem portene på deres fjenders byer. 18Desuden vil alle jordens folkeslag opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere,22,18 Det hebraiske ord „i din sæd”, som her er oversat med „gennem en af dine efterkommere”, er ental og kan henvise til en enkelt søn eller efterkommer, eller til hele slægten. I ApG. 3,25 og Gal. 3,16 klargøres det, at Guds profetiske løfte henviser til Jesus som Abrahams efterkommer. Det samme hebraiske ord blev brugt i det tidligere Messiasløfte fra 1.Mos. 3,15. fordi du adlød mig!”

19Derefter vendte Abraham og Isak tilbage til tjenerne, og de tog alle hjem til Be’ersheba. Der blev Abraham boende i nogen tid.

Nakors sønner

20Kort tid efter modtog Abraham følgende besked: „Milka—din bror Nakors kone—har født ham en række sønner. Deres navne er: 21Utz, Buz, Kemuel, (som blev far til Aram), 22Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel, 23(som blev far til Rebekka). Disse otte sønner har Milka født Nakor. 24Med sin anden kone, Reuma, har han fire sønner: Teba, Gaham, Tahash og Ma’aka.”

La Bible du Semeur

Genèse 22:1-24

Isaac sera-t-il sacrifié ?

1Après ces événements, Dieu mit Abraham à l’épreuve22.1 Allusion en Jc 2.21.. Il l’appela : Abraham !

Et celui-ci répondit : Me voici.

2– Prends Isaac, ton fils unique, que tu aimes, lui dit Dieu, et va au pays de Moriya. Là, tu me l’offriras en sacrifice sur l’une des collines, celle que je t’indiquerai22.2 Voir Hé 11.17-19. Moriya : voir 2 Ch 3.1. offriras en sacrifice : allusion en Hé 11.17-19..

3Le lendemain, Abraham se leva de grand matin, sella son âne et emmena deux de ses serviteurs ainsi que son fils Isaac ; il fendit du bois pour l’holocauste, puis il se mit en route en direction de l’endroit que Dieu lui avait indiqué.

4Après trois jours de marche, Abraham, levant les yeux, aperçut le lieu dans le lointain. 5Alors il dit à ses serviteurs : Restez ici avec l’âne ; le garçon et moi, nous irons jusque là-bas pour adorer Dieu, puis nous reviendrons vers vous.

6Abraham chargea le bois de l’holocauste sur son fils Isaac ; il prit lui-même des braises pour le feu et le couteau, puis tous deux s’en allèrent ensemble.

7Isaac s’adressa à son père Abraham et lui dit : Mon père !

Abraham dit : Qu’y a-t-il, mon fils ?

– Voici le feu et le bois, dit-il, mais où est l’agneau pour l’holocauste ?

8Abraham répondit : Mon fils, Dieu pourvoira lui-même à l’agneau pour l’holocauste.

Et ils poursuivirent leur chemin tous deux ensemble.

9Quand ils furent arrivés à l’endroit que Dieu lui avait indiqué, Abraham construisit un autel et y disposa les bûches. Puis il ligota son fils Isaac et le mit sur l’autel par-dessus le bois. 10Alors Abraham prit en main le couteau pour immoler son fils. 11A ce moment-là, l’ange de l’Eternel lui cria du haut du ciel : Abraham ! Abraham !

– Me voici, répondit-il.

12L’ange reprit : Ne porte pas la main sur le garçon, ne lui fais pas de mal, car maintenant je sais que tu crains Dieu puisque tu ne m’as pas refusé ton fils unique.

13Alors Abraham aperçut un bélier qui s’était pris les cornes dans un buisson22.13 D’après certains manuscrits, le Pentateuque samaritain et la version syriaque. Le texte hébreu traditionnel a : derrière lui.. Il s’en saisit et l’offrit en holocauste à la place de son fils. 14Abraham appela ce lieu-là : Adonaï-Yireéh (le Seigneur pourvoira). C’est pourquoi on dit aujourd’hui : Sur la montagne du Seigneur, il sera pourvu.

15Puis l’ange de l’Eternel appela une seconde fois Abraham du haut du ciel 16et lui dit : Je le jure par moi-même, parole de l’Eternel, puisque tu as fait cela, puisque tu ne m’as pas refusé ton fils, ton unique, 17je te comblerai de bénédictions, je multiplierai ta descendance et je la rendrai aussi nombreuse que les étoiles du ciel et que les grains de sable au bord de la mer. Ta descendance dominera sur ses ennemis22.17 Les v. 16-17 sont cités en Hé 6.13-14.. 18Tous les peuples de la terre seront bénis à travers ta descendance parce que tu m’as obéi.

19Abraham revint vers ses serviteurs et ils se remirent ensemble en route pour rentrer à Beer-Sheva où Abraham continua d’habiter.

La descendance de Nahor

20Après ces événements, on annonça à Abraham que Milka avait donné des enfants à Nahor, son frère : 21Outs son premier-né, Bouz le second, Qemouel, père d’Aram, 22Késéd, Hazo, Pildash, Yidlaph et Betouel. 23Betouel fut le père de Rébecca. Ce sont là les huit fils que Milka avait donnés à Nahor, frère d’Abraham. 24Son épouse de second rang Reouma lui donna aussi des enfants : Tébah, Gaham, Tahash et Maaka.