Bibelen på hverdagsdansk

Anden Krønikebog 25

Kong Amatzja af Juda

1Amatzja var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet. Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far. Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”[a]

Amatzja indkaldte nu alle mændene i Judas og Benjamins land til tjeneste i hæren og organiserede dem under militære ledere efter hvilke slægter, de tilhørte. Det samlede antal våbenføre mænd over 20 år, som kunne håndtere spyd og sværd, blev optalt til 300.000. Derudover hyrede han 100.000 erfarne lejesoldater fra Efraim i Israel til en sum af 3,5 tons[b] sølv.

Da kom en Guds mand til ham og sagde: „Herre konge, du bør ikke tage lejesoldaterne fra Israel med i krigen, for Herren er ikke med dem. Hvis du tager dem med, vil I blive besejret, lige meget hvor tappert I kæmper, for Gud har magt til at give enten jer eller jeres fjender sejren.”[c] „Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. „Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.

10 Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne. 11 Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge. 12 Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.

13 I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.

14 Da kong Amatzja vendte hjem efter sejren over edomitterne, medbragte han flere af deres afgudsbilleder. Dem satte han op og begyndte at dyrke dem ved at kaste sig på knæ foran dem og brænde røgelse for dem. 15 Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: „Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?” 16 „Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. „Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: „Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”

17 Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.

18 Kong Joash sendte følgende besked tilbage:

„Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned. 19 Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”

20 Men Amatzja ville ikke høre efter, for Gud havde i sinde at udlevere ham til kong Joash, fordi han havde antaget Edoms afguder. 21 Joash mobiliserede sin hær og mødte Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda. 22 Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit. 23 Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter. 24 Joash tog det guld og sølv og de andre kostbarheder, der var tilbage i templets skatkamre under Obed-Edoms opsyn. Han tog også alle skattene i kongens palads og en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.

25 Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død, 26 og hans livshistorie fra begyndelsen til enden står skrevet i Judas og Israels kongers krønikebog. 27 Efter at Amatzja vendte sig bort fra Herren, havde hans embedsmænd i Jerusalem planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede. 28 Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Judas hovedstad.[d]

Notas al pie

  1. 25,4 Jf. 5.Mos. 24,16.
  2. 25,6 På hebraisk: „100 talenter”.
  3. 25,8 Teksten er uklar.
  4. 25,28 Eller: „Davidsbyen”, som der står i LXX.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

歷代志下 25

猶大王亞瑪謝

1亞瑪謝二十五歲登基,在耶路撒冷執政二十九年。他母親叫約耶但,是耶路撒冷人。 他做耶和華視為正的事,只是沒有全心去做。 他鞏固了王位後,立即處死了殺他父王的臣僕, 但沒有處死他們的孩子,遵行了耶和華在摩西律法書中的吩咐:「不可因孩子犯罪而處死父親,也不可因父親犯罪而處死孩子。各人要自負罪責。」

與西珥人交戰

亞瑪謝召集猶大人,按著猶大和便雅憫宗族設立千夫長和百夫長,並數點二十歲以上、能使用盾牌矛槍且有作戰能力的精兵,共有三十萬人。 他又用三點四噸銀子從以色列雇來十萬精兵。 一位上帝的僕人來對他說:「王啊,不要讓以色列的軍隊與你同去,因為耶和華不與以色列人——以法蓮的子孫同在。 你若一定要去,即使你奮勇爭戰,上帝也必使你敗在敵人面前,因為上帝有能力幫助,也有能力傾覆。」 亞瑪謝問上帝的僕人:「我付給以色列軍隊的三點四噸銀子怎麼辦?」上帝的僕人回答說:「耶和華能賜給你更多的銀子。」 10 於是,亞瑪謝解散從以法蓮雇來的軍隊,讓他們回家去。他們非常惱怒猶大人,怒氣沖沖地回家去了。

11 亞瑪謝鼓起勇氣,率領本國軍隊去鹽谷,殺了一萬西珥人, 12 又把生擒的一萬人推下山崖摔得粉身碎骨。 13 可是,那些被亞瑪謝遣返、未能出征的以色列軍隊侵入從撒瑪利亞到伯·和崙一帶的猶大各城,殺了三千人,搶了大批財物。

14 亞瑪謝殺敗以東人[a]後,帶回了他們的神像,立為自己的神明,向它們祭拜燒香。 15 因此,耶和華向亞瑪謝發怒,祂派一個先知去見他,說:「這些神明既然不能從你手中救自己的人民,你為什麼還要祭拜它們呢?」 16 先知的話還沒有說完,王就打斷他,說:「住口!誰立你做王的謀士了?你要自取滅亡嗎?」先知停了一下,又說:「我知道上帝已定意要毀滅你,因為你做了這事,不聽我的忠告。」

與以色列交戰

17 猶大王亞瑪謝與群臣商議後,就派人對耶戶的孫子、約哈斯的兒子、以色列王約阿施說:「來,我們戰場上見。」 18 以色列王約阿施派人回覆猶大王亞瑪謝說:「黎巴嫩的蒺藜派使者去對黎巴嫩的香柏樹說,『將你的女兒嫁給我兒子吧。』後來黎巴嫩的一隻野獸經過,把那蒺藜踐踏在腳下。 19 你打敗了以東人就趾高氣揚。你還是待在家裡吧,何必惹禍上身,使你和猶大一同滅亡呢?」

20 但亞瑪謝不理會他的勸告。原來這事出於上帝,要把他們交在約阿施手中,因為他們求告以東的神明。 21 於是,以色列王約阿施起兵攻打猶大王亞瑪謝,兩王會戰於猶大的伯·示麥。 22 猶大人被以色列人打敗,兵將都各自逃回家去了。 23 以色列王約阿施在伯·示麥擒獲約哈斯的孫子、約阿施的兒子、猶大王亞瑪謝,把他帶到耶路撒冷,又拆毀從以法蓮門到角門約一百八十米長的耶路撒冷城牆, 24 搶走俄別·以東在上帝殿中看守的所有金銀和器皿以及王宮裡的財寶,並帶著人質返回撒瑪利亞。

25 約哈斯的兒子以色列王約阿施死後,約阿施的兒子猶大王亞瑪謝又活了十五年。 26 亞瑪謝其他的事自始至終都記在猶大與以色列的列王史上。 27 亞瑪謝背棄耶和華後,耶路撒冷有人謀反,他就逃到拉吉,但叛黨派人追到那裡殺了他。 28 有人用馬將他的屍體馱回耶路撒冷,葬在猶大城他的祖墳裡。

Notas al pie

  1. 25·14 以東人又稱西珥人。