Israel rammes af Guds straf, men en rest bliver reddet
1Derpå så jeg i et syn Herren stå ved siden af alteret og give følgende befaling: „Slå på søjlehovederne, så afgudstemplet styrter sammen og murbrokkerne knuser alle i nærheden. Resten vil falde i krig. Ingen slipper bort. 2Hvis de kunne flygte ned i dødsriget, kunne jeg stadig hente dem op. Hvis de kunne stige op til himlen, kunne jeg stadig hente dem ned. 3Hvis de prøver at gemme sig i Karmelbjergets klippehuler, skal jeg nok finde dem. Hvis de kunne søge tilflugt på havets bund, ville jeg befale havuhyret at fortære dem. 4Selv hvis de føres i eksil, vil jeg give befaling om, at de skal dræbes dér. Jeg holder øje med dem overalt, men det er for at straffe dem, ikke for at redde dem.”
5Når Herren, den Almægtige, sender et jordskælv, vil alle, som bor i landet, fyldes af rædsel. Jorden vil hæve sig og synke ned igen som Egyptens flod. 6Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn.
7Han siger: „Israels folk, tror I, at I er bedre end kushitterne? Jeg førte jer ud af Egypten, men jeg førte også filistrene ud af Kaftor og aramæerne ud af Kir.
8Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere. 9Jeg har besluttet at sigte Israels folk i deres eksil og fjerne alt det værdiløse. 10Alle selvsikre syndere skal falde for sværdet.
Davids rige skal genrejses
11Til sin tid vil jeg genopbygge Davids rige. Jeg vil udbedre skaderne, genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen, så det bliver som før. 12Derefter skal Israels folk overtage resterne af Edom og de andre folkeslag, som også tilhører mig.” Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.
13Herren siger: „Engang bliver der igen fremgang og frugtbarhed, så man ikke bliver færdig med at høste, før det er tid til at pløje, og så man ikke bliver færdig med at presse druerne, før det er tid til at plante. Bjergskråningerne vil dryppe af druernes saft. 14Jeg vil sætte mit folk, Israel, fri af fangenskabet. Da skal de genopbygge deres ødelagte byer og flytte ind i dem. De skal plante vingårde og drikke vinen derfra. De skal anlægge haver og nyde frugten deraf. 15Jeg planter dem tilbage i deres land. Aldrig mere skal de rykkes op fra det land, jeg har givet dem.” Herren, Israels Gud, har talt!
Wɔbɛsɛe Israel
1Mehunuu Awurade sɛ ɔgyina afɔrebukyia no ho, na ɔkaa sɛ,
“Bɔ Asɔredan no afadum no atifi
na mma ne fapem no nwoso.
Mommubu ngu nnipa no nyinaa so;
wɔn a aka no mede akofena bɛkunkum wɔn.
Ɔbaako mpo rentumi nnwane
obiara remfiri mu mfi.
2Mpo sɛ wɔtu fam kɔ awumena mu a
ɛhɔ na me nsa bɛtwe wɔn afiri aba.
Mpo sɛ wɔforo kɔ ɔsoro a
ɛhɔ na mɛyi wɔn afiri aba fam.
3Mpo sɛ wɔkɔtetɛ bepɔ Karmel atifi a,
ɛhɔ na mɛti wɔn akɔkye wɔn aba.
Mpo sɛ wɔde wɔn ho sie me wɔ ɛpo ase a
ɛhɔ na mɛhyɛ ɔwɔ no ama wakɔkeka wɔn.
4Mpo, sɛ wɔn atamfoɔ de wɔn kɔ nnommumfa mu a,
ɛhɔ na mɛhyɛ akofena akunkum wɔn.
“Mɛgyene mʼani ahwɛ wɔn.
Mede ɔsɛeɛ bɛba wɔn so na meremmoa wɔn.”
5Awurade, Asafo Awurade,
Ɔno na ɔde ne nsa ka asase ma ɛnane,
ma wɔn a wɔte so nyinaa twa adwo.
Asase no nyinaa pagya te sɛ Nil
na ɛtwe te sɛ Misraim asubɔnten.
6Ɔno na ɔsi nʼahemfie a ɛkrɔn wɔ ɔsoro
na ɔto ne fapem wɔ asase so.
Ɔno na ɔboaboa ɛpo mu nsuo ano
na ɔhwie gu asase so.
Awurade ne ne din!
7“Mo Israelfoɔ,
mo ho hia me sene Etiopiafoɔ?”
Sɛdeɛ Awurade seɛ nie.
Manyi Israelfoɔ amfiri Misraim,
ne Filistifoɔ amfiri Kreta,
ɛne Aramfoɔ nso amfiri Kir anaa?
8“Ampa ara Otumfoɔ Awurade ani
wɔ nnebɔne ahennie no so.
Mɛpepa no afiri asase ani,
nanso, merensɛe Yakob efie korakora,”
sɛdeɛ Awurade seɛ nie.
9“Na mɛhyɛ,
na mɛwoso Israel efie,
wɔ amanaman nyinaa mu,
sɛdeɛ wɔhuhu atokoɔ so wɔ huhuamoa mu
na aba fua mpo ntɔ fam no.
10Nnebɔneyɛfoɔ a wɔwɔ me nkurɔfoɔ mu nyinaa
bɛtotɔ wɔ akofena ano,
wɔn a wɔka sɛ,
‘Amanehunu rento yɛn anaa ɛremma yɛn so da.’
Israel Nsiesieɛ
11“Saa ɛda no, mɛsane aba abɛsi
“Dawid efie a abubu no bio.
Mɛsiesie ne baabi a asɛeɛ no,
na masi no sɛdeɛ na ɛteɛ no,
12na wɔafa Edom nkaeɛfoɔ no,
ne amanaman a me din da wɔn so.”
Awurade a waka no, ɔno na ɔbɛyɛ yeinom nyinaa.
13“Nna no reba,” sɛdeɛ Awurade seɛ nie,
“A nnɔbaeɛ no bɛba ntɛm ama ɔtwafoɔ no,
na bobe no abu so ama deɛ ɔtiatia nsakyiamena no so no.
Nsa foforɔ bɛsɔne afiri mmepɔ no so
na atene wɔ nkokoɔ no nyinaa so.
14Mede me nkurɔfoɔ Israel nnommumfoɔ bɛsane aba.
“Wɔbɛsane asiesie nkuropɔn a asɛeɛ no na wɔatena mu.
Wɔbɛyɛ bobe nturo na wɔanom mu nsã;
wɔbɛyɛ mfikyifuo na wɔadi so nnuaba.
15Mede Israelfoɔ bɛdua wɔn ankasa asase so
a wɔrentu bio da
mfiri asase a mede ama wɔn no so,”
sɛdeɛ Awurade, mo Onyankopɔn seɛ nie.
