Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 9

Den femte trompet

1Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele. Ud af røgskyen kom der græshopper, som spredte sig ud over jorden, og de blev udstyret med den samme gift, som skorpioner har. De fik at vide, at de hverken måtte angribe græs, urter eller træer, men kun de mennesker, der ikke havde Guds mærke på panden. De fik ikke lov til at slå dem ihjel, men til at pine dem i fem måneder. Og smerterne er, som når man bliver stukket af en skorpion. Det bliver så pinefuldt, at menneskene vil ønske at dø, men de dør ikke.

Græshopperne lignede heste, der er rustet til krig. Det var, som om de havde gyldne kranse på hovederne. Deres ansigter lignede menneskeansigter. Deres hår var langt som en kvindes hår, og deres tænder frygtindgydende som en løves tænder. De var dækket af brynjer, der var lavet af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af mange stridsvogne med heste i fuldt trav. 10 De havde haler med en stikkende brod ligesom skorpioner, og med deres stik havde de magt til at plage menneskene i fem måneder. 11 De havde en hersker over sig, nemlig afgrundens engel. Hans hebraiske navn er Abaddon, og hans græske navn er Apollyon.[a]

12 Det var det første „ak og ve”, men der er endnu to tilbage.

Den sjette trompet

13 Da den sjette engel blæste i sin trompet, hørte jeg en stemme, der kom fra hornene på det forgyldte røgelsesalter i Guds tempel. 14 Stemmen råbte til den sjette engel, der havde trompeten: „Løs de fire engle, der står bundne ved den store flod Eufrat!” 15 De fire engle, som var holdt i beredskab til netop denne time, dag, måned og år, blev løst, og deres opgave var at dræbe en tredjedel af alle mennesker. 16 De sendte en rytterhær af sted på 20.000 gange 10.000 mand. Jeg hørte tallet blive nævnt.

17 Jeg iagttog hestene såvel som de ryttere, der sad på dem. Rytterne havde ildrøde, mørkeblå og svovlgule rustninger på. Hestenes hoveder var frygtindgydende som løvehoveder, og røg og ild og brændende svovl stod ud af munden på dem. 18 En tredjedel af alle mennesker blev dræbt af røgen, ilden og den brændende svovl. 19 Hestene kunne dræbe både med munden og med halen. Halen lignede en slange og havde et hoved, som huggede efter folk.

20 De mennesker, der overlevede disse plager, holdt dog ikke op med deres onde handlinger. De fortsatte med at dyrke onde ånder og afgudsbilleder af guld, sølv, kobber, sten og træ, afguder, der hverken kan se eller høre eller bevæge sig. 21 De holdt ikke op med deres voldshandlinger, okkultisme, seksuelle synder og tyverier.

Notas al pie

  1. 9,11 Disse navne betyder „Ødelæggeren”.

Nádej pre kazdého

Zjavenie Apoštola Jána 9

1 Tu zatrúbil piaty anjel. Videl som, ako z neba spadla na zem ďalšia hviezda. Mala kľúč od pažeráka priepasti.

Len čo sa priepasť otvorila, vyvalil sa z nej dym ako z obrovskej vyhne a zastrel slnko i všetko povetrie.

Z dymu sa vyrojili na zem kobylky a dostali moc, akú majú pozemské škorpióny.

Ale mali príkaz neškodiť tráve na zemi ani zeleni stromov, iba ľuďom, ktorí nemajú na čele Božie znamenie.

Ale nesmeli ľudí usmrcovať, iba trápiť päť mesiacov. Bolesť, čo spôsobujú, sa podobá uštipnutiu škorpióna.

Vtedy budú ľudia túžiť po smrti, ale márne, budú si žiadať zomrieť, ale smrť od nich utečie.

7-8 Kobylky sa podobali koňom vychystaným do boja. Hlavy sa im jagali, akoby mali na nich zlaté vence, a mali ľudský výzor. Hrivy im povievali ako ženské vlasy a ich zuby boli levie.

Prsia akoby mali okované železným pancierom a zvuk ich krídel pripomínal rachot vozov tiahnúcich do boja.

10 A chvosty mali ako škorpióni a v nich žihadlá, aby nimi trýznili ľudí päť mesiacov.

11 Ako kráľ nad nimi vládol anjel priepasti. Po hebrejsky sa volá Abaddon, po grécky Apollyon -- Zhubca.

12 Ale to ešte nie je koniec. Prvá pohroma prešla a už sú tu dve ďalšie.

Šiesta poľnica

13 Zatrúbil šiesty anjel. Počul som akýsi hlas od štyroch rohov zlatého oltára, ktorý je pred Bohom.

14 Ten hlas rozkázal šiestemu anjelovi, čo mal poľnicu: Rozviaž štyroch anjelov spútaných pri veľkej rieke Eufrat."

15 Tu boli rozviazaní tí štyria anjeli, pripravení na hodinu, deň, mesiac a rok, kedy majú pobiť tretinu ľudí.

16 V ich obrovskom vojsku bolo dvesto miliónov jazdcov; dozvedel som sa ich presný počet.

17 A potom sa mi zjavil takýto obraz: Videl som jazdcov, ako sa nesú na koňoch a majú ohnivočervené, fialovomodré a sírovožlté panciere. Hlavy koní boli ako hlavy levov a z tlám im sršal oheň, dym a síra.

18 Touto trojitou pohromou -- ohňom, dymom a sírou z tlám -- usmrtili tretinu ľudí.

19 Vražedná moc tých koní nevychádzala iba z tlám, ale aj z ich chvostov, ktoré boli ako jedovaté hady a nimi ľudí štípali.

20 Avšak ľudia, ktorí prežili tieto pohromy, nerobili pokánie a neodvrátili sa od výtvorov svojich rúk. Neprestali sa klaňať démonom a modlám zo zlata, striebra, medi, kameňa a dreva, ktoré sú slepé, hluché a nemôžu sa pohybovať.

21 Nie, ľudia sa vôbec nezmenili, neprestali sa vraždiť, nezanechali čarovanie, smilstvo a krádeže.