Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 6

De første seks segl på bogrullen brydes til dom over jorden

1Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: „Kom!” Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.

Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en rød hest med en rytter, som fik udleveret et vældigt sværd. Han tog freden bort fra jorden, så folk begyndte at nedslagte hinanden.

Da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en sort hest med en rytter, som holdt en skålvægt i hånden. Da hørte jeg en stemme inde fra de fire væsener, som råbte: „Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn. Men olivenolien og vinen må du ikke skade!”

Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en gustengul hest med en rytter, som hed „Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. De fik lov til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning gennem krig og sult, sygdom og vilde dyr.

Da Lammet brød det femte segl, så jeg neden for alteret i det himmelske tempel sjælene af dem, som var blevet slået ihjel, fordi de holdt fast ved Guds ord og ikke ville fornægte deres tro på ham. 10 „Herre, du er den sande og hellige Gud,” råbte de. „Hvor længe vil det vare endnu, før du holder dom over dem, der bor på jorden, og hævner vores død?” 11 Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.

12 Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod. 13 Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm. 14 Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere. 16 De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![a] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! 17 For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”

Notas al pie

  1. 6,16 Jf. Hos. 10,8 og Luk. 23,30.

Nádej pre kazdého

Zjavenie Apoštola Jána 6

1 Tu som videl, ako Baránok rozlomil prvú zo siedmich pečatí, a počul som, ako jedna zo štyroch bytostí hromovým hlasom povedala: Poď!"

Vtom sa ukázal biely kôň a na ňom jazdec s lukom. Dali mu veniec víťaza, aby šiel a dobýjal.

Keď baránok rozlomil druhú pečať, počul som, ako druhá z tých bytostí povedala. Poď!"

Tentoraz vybehol ohnivočervený kôň a na ňom jazdec ozbrojený veľkým mečom. Ten dostal moc narušiť na zemi mier, aby sa ľudia navzájom vraždili.

Keď rozlomil tretiu pečať, počul som, ako tretia bytosť povedala: Poď!" A tu vybehol čierny kôň a na ňom jazdec s váhami v rukách.

A z kruhu tých štyroch bytostí som počul hlas: Peceň pšeničného chleba za dennú mzdu alebo tri pecne jačmenného. Ale olej a víno nechaj tak."

Keď rozlomil štvrtú pečať, počul som, ako štvrtá bytosť povedala: Poď!"

A tu vybehol kôň mŕtvolne bledej farby a na ňom sa niesla sama Smrť a svet mŕtvych zostával za ním.

A bola im daná moc, aby štvrtinu zeme hubili vojnami, hladom, epidémiami a divou zemskou zverou.

Keď Baránok rozlomil piatu pečať, zazrel som pod oltárom tých, ktorí boli umučení pre Božie slovo a pre svedectvo, ktoré vydali.

10 A z celej sily volali: Kedy už, Pane svätý a verný, vykonáš súd a prísne potrestáš obyvateľov zeme za to, že preliali našu krv?"

11 Každý z nich dostal potom biele rúcho a povedali im, aby ešte trochu vyčkali, kým sa k nim nepripoja ďalší spoluslužobníci a bratia, ktorí majú byť ešte usmrtení.

12 Keď rozlomil šiestu pečať, nastalo veľké zemetrasenie, slnko sčernelo ako smútočný rubáš a mesiac bol červený ako krv.

13 Nebeské hviezdy začali padať na zem, ako keď figovník striasa na zem zrelé plody, keď ním lomcuje silný vietor.

14 Nebo zmizlo pred očami, ako keď sa zavrie kniha, a všetky vrchy a ostrovy sa pohli zo svojho miesta.

15 Kráľovia zeme a veľmoži aj vojvodcovia, boháči aj mocní, otroci aj slobodní, všetci utekali do hôr, aby sa schovali v jaskyniach a horských bralách, a volali: Vrchy a skaly, zrúťte sa na nás a skryte nás pred tvárou toho, ktorý sedí na tróne, a pred hnevom Baránkovým! Lebo prichádza deň ich súdu, a kto z nás bude môcť obstáť?"