Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 2

Budskabet til menigheden i Efesos

1Skriv til menigheden[a] i Efesos: Dette budskab kommer fra ham, der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer blandt de syv guldlysestager.

Jeg ved, hvordan du har slidt og slæbt og holdt ud gennem forfølgelserne. Jeg ved også, at du ikke tolererer onde mennesker i din midte. Jeg ser, at du har vurderet dem, der kalder sig selv apostle uden at være det, og du har fundet, at de lyver. Jeg ved, at du har været udholdende og har lidt for mit navns skyld, og at du ikke er kørt træt.

Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed. Tænk derfor over, hvorfra du er faldet. Kom tilbage og gør, som du gjorde i begyndelsen. Ellers kommer jeg og flytter din lysestage fra dens plads. Det vil jeg gøre, hvis du ikke lægger kursen om. Dog vil jeg rose dig, fordi du tager lige så stærkt afstand fra nikolaitternes gerninger, som jeg gør.[b]

Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give lov til at spise af frugten fra livets træ, der står i Guds Paradis.

Budskabet til menigheden i Smyrna

Skriv til menigheden i Smyrna: Dette budskab kommer fra ham, som er den første og den sidste, han som var død, men blev levende.

Jeg ved, hvad du har udrettet. Jeg kender til de forfølgelser, du har været igennem, og jeg ved, at du er fattig. Men du er alligevel rig! Jeg har hørt de falske anklager fra dem, der mener om sig selv, at de er de sande jøder,[c] men de tilhører i virkeligheden Satans forsamling. 10 Vær ikke bange for de lidelser, der venter dig. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel for at friste jer til frafald. I ti dage vil I opleve stor trængsel. Men vær tro indtil døden. Jeg vil give jer det evige liv som belønning.

11 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, bliver ikke ramt af den anden død.

Budskabet til menigheden i Pergamon

12 Skriv til menigheden i Pergamon: Dette budskab kommer fra ham, der har det skarpe, tveæggede sværd.

13 Jeg ved, at du bor dér, hvor Satan har sin trone. Men du holder fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, ikke engang da Satans håndlangere slog min trofaste tjener Antipas ihjel. 14 Men jeg har ikke desto mindre nogle få ting at udsætte på dig. Du huser nemlig nogle, der følger Bileams lære. Husk, at han fik kong Balak til at lokke israelitterne med til at spise kød, der var ofret til afguderne, og tage del i religiøs prostitution.[d] 15 Du har også nogle, der følger nikolaitternes falske lære, og derved forføres de til at synde på samme måde, som israelitterne gjorde dengang. 16 Du må tage skarpt afstand fra sådan en lære. Hvis du ikke gør det, kommer jeg hurtigt for at slå disse mennesker ned med min munds sværd.

17 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna.[e] Jeg vil også give ham en hvid sten, og på den er der skrevet et nyt navn, som ingen forstår betydningen af, undtagen den, der får det.

Budskabet til menigheden i Tyatira

18 Skriv til menigheden i Tyatira: Dette budskab kommer fra Guds Søn, hvis øjne lyser som ild, og hvis fødder skinner som blankt metal.

19 Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg kender din kærlighed, din trofaste og gode tjeneste og din udholdenhed, ja, du arbejder hårdere nu end i begyndelsen. 20 Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, som kalder sig selv profet. Hun lærer mine tjenere at tage del i festmåltider for afguderne og i religiøs prostitution. 21 Jeg har givet hende tid til at ændre holdning, men det har hun ikke gjort. 22 Nu vil jeg straffe hende med sygdom. De, der følger hende, vil komme til at lide forfærdeligt, hvis de ikke tager afstand fra hendes handlinger, 23 ja, jeg sender hendes ‚børn’ i døden. Så vil alle menighederne forstå, at jeg kender ethvert menneskes tanker og motiver, og jeg giver hver især løn som forskyldt.

24 Med hensyn til jer andre i Tyatira, som ikke følger den falske lære, og som ikke kender til ‚Satans dybe mysterier’, som de kalder det, jer vil jeg ikke lægge nye byrder på. 25 Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 26-28 De, der vinder sejr og bliver ved med at udføre mine gerninger lige til det sidste, vil jeg give autoritet over folkeslagene, den samme magt og myndighed, som min Far har givet mig. Med jernscepter skal de knuse de genstridige, som man slår de mislykkede lerkar i stykker.[f] Den, der sejrer, vil jeg også give morgenstjernen.

29 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.

Notas al pie

  1. 2,1 Ordret: „menighedens engel”, men budskabet er til menigheden som helhed.
  2. 2,6 De såkaldte nikolaitter havde åbenbart en lære, som tillod seksuel synd, måske fordi de betragtede det åndelige og det legemlige som uafhængige områder. Legemlig synd havde for dem ingen åndelig betydning.
  3. 2,9 Ordet „jøder” blev ligesom ordet „Israel” ofte brugt i betydningen: „det sande Guds folk”. Men de vantro jøder, som angreb de kristne, betegnes her som tilhørende Satan, jf. Joh. 8,44, hvor Jesus kalder de vantro jøder djævelens børn.
  4. 2,14 Jf. 4.Mos. 22–25 og 31,16.
  5. 2,17 Som symbol på evigt liv. Det var brød, bagt af mannakorn, der holdt israelitterne i live i ørkenen.
  6. 2,26-28 Ordene her har forbindelse til Sl. 2,8-9.

Nkwa Asem

Yohane Adiyisɛm 2

Efeso asafo no nhoma

1“Kyerɛw krataa kɔma ɔbɔfo a otua Efeso asafo no ano, na ka kyerɛ no se: Eyi ne nsɛm a efi obi a okita nsoromma ason wɔ ne nsa nifa mu a, ɔnantew wɔ sika akaneadua ason no ntam no. Minim nea woayɛ. Minim nsi a wode ayɛ adwuma ne boasetɔ a wowɔ. Minim sɛ wunnye nnebɔneyɛfo, na afei woasɔ wɔn a wɔfrɛ wɔn ho asomafo nanso wɔnyɛ bi no ahwɛ na woahu sɛ wɔyɛ atorofo. Wowɔ boasetɔ na me nti, woahu amane bebree, nanso wompaa abaw.

“Nanso nea mewɔ tia wo ne sɛ, wonnɔ me, sɛnea kan no na wodɔ me no. Hu ba a woaba fam no. Tew wo ho fi bɔne ho na yɛ sɛnea kan no na woyɛ no. Sɛ woantwe wo ho amfi wo bɔne ho a, mɛba wo nkyɛn na mabeyi wo kaneadua no afi ne sibere.

“Nanso nea eye wɔ wo ho ne sɛ, wukyi nea Nikolaifo no yɛ no, na saa ara na me nso mikyi.

“Sɛ wowɔ aso a, tie nea Honhom no ka kyerɛ asafo ahorow no no. Wɔn a wɔadi nkonim no, mɛma wɔn tumi na wɔadi nkwa dua no a ɛwɔ Onyankopɔn turo no mu no aba no.

Smirna asafo no nhoma

“Kyerɛw krataa yi kɔma ɔbɔfo a otua Smirna asafo no ano se: “Saa asɛm yi fi obi a odi kan ne nea otwa to nkyɛn. Ɔno na owui na onyanee no.’

“Minim amane a wuhu maa Awurade na minim w’ahiasɛm nyinaa nso, nanso wowɔ agyapade wɔ soro. Minim nsɛm a wɔn a wose wɔyɛ Yudafo nanso wɔnyɛ Yudafo no ka tia wo. Wɔyɛ ɔbonsam ampamfo. 10 Nsuro ɔhaw a ɛrebɛto wo no. Tie! Wɔde mo mu bi bɛto afiase na ɔbonsam nam so asɔ mo ahwɛ. Na mo haw bedi dadu. Sɛ owu mu mpo a, gye me di na mɛma wo nkwa abotiri.

11 “Sɛ wowɔ aso a, tie nea Honhom no ka kyerɛ asafo no. Wɔn a wodi nkonim no renwu owuprenu.”

Pergamo asafo no nhoma

12 “Kyerɛw krataa yi kɔma ɔbɔfo a ɔwɔ Pergamo asafo mu se;

“Saa krataa yi fi obi a ɔwɔ nkrante anofanu a ɛyɛ nnam no nkyɛn. 13 Minim sɛ faako a wote no, ɛhɔ na ɔbonsam ahengua si. Wudi me nokware; na bere a wokum Antipa a ɔyɛ ɔdanseni nokwafo wɔ faako a ɔbonsam te no mpo, woampa me.

14 “Nanso nneɛma kakra a mewɔ tia wo ne sɛ, nnipa bi a wodi Bileam nkyerɛkyerɛ akyi no ka wo ho wɔ hɔ. Saa Bileam no na ɔkyerɛɛ Balak ma ɔmaa Israelfo dii abosom so nnuan, kyerɛɛ wɔn aguamammɔ, nam so ma wɔyɛɛ bɔne no. 15 Saa ara nso na wowɔ nnipa bi ka wo ho a wodi Nikolaifo nkyerɛkyerɛ akyi.

16 “Twe wo ho fi wo bɔne ho. Anyɛ saa a, ɛrenkyɛ biara mɛba wo nkyɛn mede sekan a efi m’anom no abɛko atia saa nnipa no.

17 “Sɛ mowɔ aso a, muntie nea Honhom no ka kyerɛ asafo horow no.

“Mo a moadi nkonim no, mɛma mo mana a ahintaw no bi. Afei mɛma wɔn mu biara ɔbo fitaa a wɔakyerɛw din foforo wɔ so a obiara nnim, gye onipa a wɔde bɛma no no.”

Tiatira asafo no nhoma

18 “Kyerɛw krataa kɔma ɔbɔfo a ɔwɔ Tiatira asafo mu se: “Eyi ne asɛm a efi Onyankopɔn Ba no a n’ani dɛw sɛ ogyaframa a ne nan ase hyerɛn sɛ ayowa no nkyɛn.

19 “Minim nea woyɛ. Minim wo dɔ, wo gyidi, wo som ne boasetɔ a wowɔ. Minim sɛ woreyɛ adwuma sen kan no.

20 “Nanso nea mewɔ tia wo ne sɛ, wugyee ɔbea bi a ne din de Isabel, a ɔfrɛ ne ho Onyankopɔn odiyifo no too mu. Saa ɔbea yi kyerɛkyerɛ, na odi m’asomfo anim ma wɔbɔ aguaman di abosom nnuan. 21 Mama no bere sɛ ɔnsakra mfi ne bɔne mu nanso ɔmpɛ sɛ ɔsakra fi n’aguamammɔ mu. 22 Ɛno nti, mɛtow no ahwe mpa so na ɔno ne wɔn a wɔsɛe aware no ahu amane a ano yɛ den yiye. Sɛ wɔansesa amfi amumɔyɛ a wɔne no yɛe no mu a, mɛyɛ saa mprempren ara. 23 Afei, mekum n’akyidifo no, na asafo no nyinaa behu sɛ mene obi a mihu nnipa adwene mu ne wɔn akɔnnɔ. Nea mo mu biara yɛe no, metua no so ka pɛpɛɛpɛ.

24 “Nanso mo a mowɔ Tiatira no nni saa nkyerɛkyerɛ bɔne no akyi. Munsuaa nea afoforo frɛ no ‘Ɔbonsam asumansɛm’ no. Meka mekyerɛ mo se, meremfa adesoa biara nto mo so. 25 Na munso nea mowɔ no mu dennen kosi sɛ mɛba.

26 “Wɔn a wodi nkonim na wɔkɔ so yɛ nea mepɛ kosi awiei no, mede tumi koro no ara a minya fii 27 m’Agya hɔ no bɛma wɔn. Mɛma wɔn aman so tumi na wɔde dade poma adi wɔn so na wɔabobɔ wɔn sɛ nkuku. 28 Afei mede anɔpa nsoromma bɛma wɔn.

29 “Nea ɔwɔ aso no ntie nea Honhom no reka kyerɛ asafo no.”