Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 14

Lammet og den nye sang fra de 144.000

1Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden. Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere, der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære. Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet. Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.

De tre engles budskab til hele jordens befolkning

Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. „Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.”

Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.”

En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, 10 vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.”

12 Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.

13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”

Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling

14 Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.[a] Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. 15 En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.” 16 Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet.

17 Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden. 18 En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.” 19 Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar. 20 Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier[b] lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.

Notas al pie

  1. 14,14 Eller: „en menneskesøn”. På hebraisk er „menneskesøn” et udtryk, der betyder „menneske”.
  2. 14,20 De 1.600 stadier svarer til knap 300 km. Da 4 er menneskehedens og jordens tal, er det sandsynligt, at 4x4x100 har symbolsk betydning og står for det rent menneskelige uden guddommeligt islæt. 3 er tallet for det guddommelige og himmelske.

Nádej pre kazdého

Zjavenie Apoštola Jána 14

Baránok so svojimi vyvolenými

1 Potom som videl Baránka, ako stojí na vrchu Sion, a s ním stoštyridsaťštyritisíc tých, čo majú na čele napísané jeho meno i meno jeho Otca.

A začul som hlas z neba ako hukot mohutného vodopádu alebo burácanie hromu a zároveň ten hlas znel ako nádherný chorál sprevádzaný harfami.

Pred Božím trónom, pred štyrmi bytosťami a pred starcami spievala sa nová pieseň. A tú pieseň sa nemohol nik naučiť, iba tých stoštyridsaťštyritisíc z obyvateľov zeme, ktorí boli vykúpení.

Zostali verní svojmu Pánovi a nepoškvrnili sa so ženami. Nasledujú Baránka, kamkoľvek ide. Ako prví z ľudí boli Kristovou obeťou vykúpení pre Boha a pre Baránka.

Ich ústa nikdy nevyslovili lož a nenájde sa na nich nijaká škvrna.

Traja anjeli ohlasujú súd

Potom som videl anjela, ako letí stredom nebeskej klenby. Niesol radostnú správu o vykúpení, ktorá má večnú platnosť. Ohlasoval ju všetkým obyvateľom zeme, každému národu, kmeňu, jazyku i rase.

Volal mohutným hlasom: Bojte sa Boha a vzdajte mu česť! Nastáva chvíľa jeho konečného súdu! Pokloňte sa tomu, ktorý stvoril nebo i zem, more i pramene vôd!"

Za ním letel druhý anjel a volal: Padol Babylon, padlo to veľké mesto, ktoré zvádzalo všetky národy a strhávalo do hriechu."

Za nimi letel tretí anjel a volal mohutným hlasom: Ak sa niekto bude klaňať šelme a jej obrazu a bude nosiť jej znak na čele alebo na ruke,

10 bude piť víno Božieho rozhorčenia, nezriedeného, naliateho do čaše jeho hnevu a bude mučený ohňom a sírou pred svätými anjelmi a pred Baránkom.

11 Dym z ohňa, ktorý ich trápi, bude stúpať na večné veky a tí, čo sa klaňajú šelme a jej obrazu a dali si vtisnúť znamenie jej mena, nebudú mať úľavy vo dne ani v noci.

12 Tu sa prejaví vytrvalosť Božieho ľudu, ktorý zachováva Božie príkazy a vernosť Kristovi."

13 A vtom som počul hlas z neba: Napíš toto: Od tejto chvíle sú šťastní tí, ktorí umierajú s Pánom. Áno, hovorí Duch, nech si odpočinú od svojej námahy, lebo ich skutky idú s nimi."

14 Tu som videl biely oblak a na oblaku sedel ktosi, kto vyzeral ako Syn človeka. Na hlave mal zlatý veniec a v ruke ostrý kosák.

15 Vtom ďalší anjel vyšiel z chrámu a mohutným hlasom zavolal na toho, čo sedel na oblaku: Hoď kosák a žni, lebo nastal čas žatvy a úroda zeme dozrela."

16 A ten, čo sedel na oblaku, hodil kosák na zem a zem bola zožatá.

17 A ďalší anjel vyšiel z nebeského chrámu a aj on mal ostrý kosák.

18 Od oltára vyšiel ešte jeden anjel a ten mal moc nad ohňom. Zavolal mohutným hlasom na toho, čo mal kosák: Daj sa do práce so svojím ostrým kosákom a odrež strapce z révy zemskej vinice, lebo hrozno dozrelo."

19 Tu hodil anjel kosák na zem, odrezal strapce na zemskej vinici a hodil ich do veľkého lisu Božieho hnevu.

20 Lis šliapali vonku za mestom a z lisu vytekala krv, ktorá siahala až po uzdy koní a rozlievala sa dookola ako more.