Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 10

Den mægtige engel med den lille bogrulle

1Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”

5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”

Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”

10 Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. 11 Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”

Knijga O Kristu

Otkrivenje 10

Anđeo i mali svitak

1Ugledam zatim još jednoga jakog anđela kako silazi s neba okružen oblacima, s dugom iznad glave. Lice mu je sjalo poput Sunca, a noge poput ognjenih stupova.

U ruci je imao maleni razvijeni svitak. Desnom nogom stane na more, a lijevom na zemlju

pa poviče glasno kao da lav riče. Kad vikne, zatutnji sedam gromova.

Kad je progovorilo sedam gromova htio sam to zapisati, ali začujem glas s neba: 'Sačuvaj tajnim što je reklo sedam gromova. To ne zapisuj.'

Zatim snažni anđeo što je stajao na moru i na zemlji podigne desnu ruku prema nebu.

Zakune se u ime onoga koji živi u vijeke vjekova, koji je stvorio nebo i sve u njemu, zemlju i sve na njoj, more i sve u njemu te reče: 'Bog više neće čekati.

Kad se oglasi trublja sedmoga anđela, Božji će se tajni naum ispuniti, kao što je svojim slugama navijestio po prorocima.'

Evo glasa s neba: 'Idi i uzmi razvijen svitak od anđela koji stoji na moru i na zemlji.'

Pristupim mu zato i zamolim ga da mi dade svitak. 'Uzmi ga i pojedi

10 Uzmem ga iz njegove ruke i pojedem. U ustima mi je bio sladak, ali mi je zagorčio utrobu.

11 Zatim mi reče: 'Moraš opet prorokovati narodima, pucima i kraljevima.'