Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 1

Indledning

1Denne bog handler om, hvad Gud lod Jesus Kristus åbenbare for sine tjenere angående, hvad der snart skal ske. Han åbenbarede det for mig, hans tjener Johannes, ved at sende en engel, og jeg fortæller jer her om, hvad Gud sagde, og hvad Jesus viste mig, akkurat som jeg så det. Velsignet er den, der læser eller hører de profetiske ord, og tager dem til sig, for tiden er nær.

Hilsen til de syv menigheder

Jeg, Johannes, sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder,[a] der står foran hans trone, og fra Jesus Kristus, hvis ord er absolut troværdige. Han er den første, der er opstået fra de døde, og han regerer over alle jordens konger. Han elsker os, og ved sin død befriede han os fra syndens slaveri og gjorde os til konger og præster for Gud, sin Far. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham.[b] Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå.

„Jeg er Alfa og Omega,”[c] siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.”

Synet af Jesus som den genopstandne Herre

Jeg, Johannes, jeres medkristen, har sammen med jer del i Guds rige, i forfølgelserne og i at holde ud gennem trængslerne. Jeg blev forvist til øen Patmos, fordi jeg havde forkyndt Guds ord og fortalt om Jesus. 10 En søndag, mens jeg var på øen, kom jeg under Helligåndens magt. Bag mig hørte jeg en stemme, der lød som en trompetfanfare, og den sagde til mig: 11 „Skriv ned, hvad du ser, og send bogen til de syv menigheder i Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.”

12 Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager. 13 Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet. 14 Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild. 15 Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald. 16 I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.

17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: „Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste 18 og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget. 19 Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske. 20 Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle,[d] og de syv lysestager er selve de syv menigheder.

Notas al pie

  1. 1,4 Et flertal af fortolkere opfatter de syv ånder som en symbolsk beskrivelse af Helligånden, idet syv står for det fuldkomne. I 4,5 er Ånden symboliseret ved syv fakler. Se også 3,1 og 5,6.
  2. 1,7 Jf. Joh. 19,37; Zak. 12,10.
  3. 1,8 Det første og sidste bogstav i det græske alfabet.
  4. 1,20 Det er muligvis kodesprog på grund af kristenforfølgelserne, og der tænkes nok på menighedens leder. Det kunne også være menighedens skytsengel.

Nkwa Asem

Yohane Adiyisɛm 1

1Saa nhoma yi fa adiyisɛm a Onyankopɔn de maa Yesu Kristo ma ɔdaa no adi kyerɛɛ nea ɛrebɛba kyerɛɛ Onyankopɔn asomfo no ho. Kristo somaa n’abɔfo kɔɔ Yohane nkyɛn kɔdaa asɛm yi adi kyerɛɛ ne somfo, na Yohane aka biribiara a ohui nyinaa. Eyi ne n’adansedi ne asɛm a efi Onyankopɔn nkyɛn ne nokware a Yesu Kristo daa no adi no.

Nhyira nka obiara a ɔbɛkan saa nhoma yi, na nhyira nka wɔn nso a wotie adiyisɛm no na wodi so sɛnea wɔakyerɛw wɔ saa nhoma yi mu no. Bere no abɛn sɛ eyinom nyinaa ba.

Nkyia

Yohane nkyia a okyia asafo horow ason a ɛwɔ Asia no ni. Adom ne asomdwoe mfi nea ɔwɔ hɔ, na ɔtenaa hɔ, na ɔreba no ne ahonhom ason a ɛwɔ n’ahengua anim, ne Yesu Kristo a ɔyɛ ɔdanseni nokwafo ne awufo mu abakan ne asase so ahene so difo no nkyɛn nka mo. Ɔdɔ yɛn, na ɔnam ne wu no so agye yɛn afi yɛn bɔne mu. Wayɛ yɛn asɔfodɔm a yɛsom ne Nyankopɔn ne n’agya. Wɔmfa anuonyam ne tumi mma Kristo daa daa! Amen.

Ɔnam omununkum mu reba. Wɔn a wɔwɔɔ no peaw no ne obiara behu no. Asase so nnipa nyinaa besu no. Ɛbɛba mu saa. Amen.

Awurade Nyankopɔn Tumfoɔ no se, “Mene Alfa ne Omega a ɔwɔ hɔ mprempren na ɔwɔ hɔ dedaw na ɔrebɛba no.”

Mene mo nua Yohane, na me ne Yesu bom ne no hu amane wɔ náhenni ne ne boasetɔ mu. Esiane sɛ meka Onyankopɔn asɛm da nokware a Yesu daa no adi no nti, wotwaa me asu de me kɔɔ supɔw Patmo so. 10 Awurade da no, Honhom no faa me na metee nne dennen bi a ɛte sɛ torobɛnto a ɛrebɔ wɔ m’akyi. 11 Ɛkae se, “Kyerɛw biribiara a wuhu, na fa nhoma no kɔma saa asafo ahorow ason a ɛwɔ Efeso ne Smirna ne Pergamo ne Tiatira ne Sardi ne Filadelfia ne Laodikea no.”

12 Medan m’ani pɛe sɛ mihu nea ɔrekasa kyerɛ me no. Ɛhɔ na mihuu sikakɔkɔɔ nkaneadua ason. 13 Emu na na onipa bi a ɔte sɛ ɔbarima a ɔhyɛ batakari yuu a esi ne nan ase a sika abɔso kyekye ne koko gyinae. 14 Na ne tinhwi yɛ fitaa te sɛ asawafuturu anaasɛ sukyerɛmma, na n’ani dɛw sɛ ogya. 15 Ne nan ase hyerɛnee sɛ ayowa a wɔanan wɔ fononoo mu na afei wɔatwiw ho na ne nne woro so te sɛ nsuworo a ano yɛ den. 16 Na okita nsoromma ason wɔ ne nsa nifa mu na sekan anofanu a ɛyɛ nnam fi n’anom bae. Na n’anim hyerɛn te sɛ owigyinae awia.

17 Mihuu no no, mekɔhwee ne nan ase te sɛ owufo. Ɔde ne nsa nifa too me so kae se, “Nsuro! Mene Ɔkannifo ne Okyikafo. 18 Mene ɔteasefo no! Miwui, nanso mete ase daapem nyinaa. Mewɔ tumi wɔ owu ne asaman so. 19 Enti afei kyerɛw nneɛma a wuhu; nea wuhu no mprempren ne nea ɛbɛba akyiri yi no, kyerɛw. 20 Nsoromma ason a wuhu wɔ me nsa nifa mu ne sika akaneadua no nkyerɛase a ɛyɛ ahintasɛm no ni: Nsoromma ason no yɛ asafo ason no abɔfo, ɛnna akaneadua ason no nso yɛ asafo ason no.”