5. Mosebog 29 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 29:1-28

Opfordring til lydighed mod pagten

1-2Moses fortsatte med at tale til folket: „I har hørt om de vældige undere og frygtelige plager, som Herren sendte over egypterkongen, hans tjenere og hele hans folk. 3Men Herren har endnu ikke givet jer forstand til at fatte det, øjne til at se det eller ører til at høre det. 4I 40 år har han ført jer gennem ørkenen, uden at jeres tøj og sko blev slidt op. 5I fik hverken almindeligt brød eller vin og øl, men Herren sørgede for jeres behov for at lære jer at sætte jeres lid til ham som Herren, jeres Gud.

6Da vi kom hertil, rykkede kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan ud imod os, men vi tilintetgjorde dem 7og overdrog deres land til Rubens og Gads stammer samt Manasses halve stamme. 8Overhold derfor omhyggeligt pagtens betingelser, så I må få velsignelse og fremgang i alt, hvad I tager jer for. 9I dag står I for Herrens ansigt sammen med jeres stammeoverhoveder og ledere på alle niveauer, 10jeres koner og børn og de fremmede, som hugger brænde og henter vand for jer. 11I står her for under ed at skulle tilslutte jer den pagt, som Herren i dag vil indgå med jer. 12Gør I det, skal I være hans folk, og han vil være jeres Gud, sådan som han også lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob. 13-14Denne pagt gælder ikke kun jer, som står her i dag, men også de kommende generationer i Israel.

Advarsel imod ulydighed mod pagten

15I husker, hvordan det var at bo i Egypten, og I husker, hvordan vi passerede gennem andre folkeslags territorier, 16og med jeres egne øjne så I deres afskyelige afgudsbilleder af træ, sten, sølv og guld. 17Der må ikke være nogen iblandt jer, mand eller kvinde, slægt eller stamme, der vender sig fra Herren for at dyrke den slags fremmede guder. Der må ikke være nogen bitter rod, som vokser op og spreder gift omkring sig. 18Skulle der findes nogen, som har hørt denne pagts ord og alligevel tror, at der ikke sker dem noget, hvis de gør oprør imod deres Gud, så vil Guds straf ramme både dem og andre omkring dem. 19-20Herren vil ikke tilgive sådanne mennesker, men straffe dem hårdt, for han vil ikke dele jeres hengivenhed med andre guder. Hans vrede vil blusse op imod dem, og han vil ramme dem med alle de forbandelser, som er nævnt i denne bog, indtil de er udryddet og deres slægtsnavn glemt.

21Hvis I bryder pagten med Herren, vil jeres efterkommere og de fremmede, der kommer langvejsfra, se følgerne af den katastrofe og de sygdomme, som Herren vil ramme landet med. 22De vil se øde, svovlholdige saltsletter, en gold og uopdyrket brandtomt uden vegetation overhovedet, når Herren i sin voldsomme vrede har gjort landet så øde som Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim.

23‚Hvad skyldes Herrens voldsomme vrede imod det land?’ vil man spørge. 24Svaret lyder: ‚Landets indbyggere brød deres pagt med Herren, deres fædres Gud, efter at han havde ført dem ud af Egypten. 25De dyrkede fremmede guder, som de aldrig før havde kendt, og som Herren havde forbudt dem at dyrke. 26Derfor blussede Herrens vrede op imod dem, så han ramte dem med alle de plager, der er nævnt i denne bog. 27I sin store vrede rykkede Herren dem op med rode og smed dem bort, bort til det land, hvor de nu bor.’

28Der findes hemmeligheder, som Herren ikke har åbenbaret for os. Men hvad han har åbenbaret, de ord, som er nedskrevet i denne lov, har vi pligt til at adlyde, både vi og vores børn.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Deuteronomio 29:1-29

La renovación del pacto

1Estos son los términos del pacto que, por orden del Señor, hizo Moisés en Moab con los israelitas, además del pacto que ya había hecho con ellos en Horeb. 2Moisés convocó a todos los israelitas y les dijo:

«Vosotros visteis todo lo que el Señor hizo en Egipto con el faraón y sus funcionarios, y con todo su país. 3Con vuestros propios ojos visteis aquellas grandes pruebas, señales y maravillas. 4Pero hasta este día el Señor no os ha dado mente para entender, ni ojos para ver, ni oídos para oír. 5Durante los cuarenta años que os guie a través del desierto, no se os desgastó la ropa ni el calzado. 6No comisteis pan ni bebisteis vino ni ninguna bebida fermentada. Esto lo hice para que supierais que yo soy el Señor vuestro Dios.

7»Cuando llegasteis a este lugar, Sijón, rey de Hesbón, y Og, rey de Basán, salieron a pelear contra nosotros, pero los derrotamos. 8Tomamos su territorio y se lo dimos como herencia a los rubenitas, a los gaditas y a la media tribu de Manasés.

9»Ahora, cumplid con cuidado las condiciones de este pacto para que prosperéis en todo lo que hagáis. 10Hoy estáis ante la presencia del Señor vuestro Dios todos vosotros, vuestros líderes y vuestros jefes, vuestros ancianos y vuestros oficiales, y todos los hombres de Israel, 11junto con vuestros hijos y vuestras esposas, y los extranjeros que viven en vuestros campamentos, desde los que cortan la leña hasta los que acarrean el agua. 12Estáis aquí para hacer un pacto con el Señor vuestro Dios, quien hoy lo establece con vosotros y lo sella con su juramento. 13De esta manera confirma hoy que vosotros sois su pueblo, y que él es vuestro Dios, según lo prometió y juró a sus antepasados Abraham, Isaac y Jacob. 14El Señor nuestro Dios afirma que no solo hace su pacto y su juramento con los que ahora estamos en su presencia, 15sino también con los que todavía no se encuentran entre nosotros.

16»Vosotros sabéis cómo fue nuestra vida en Egipto, y cómo avanzamos en medio de las naciones que encontramos en nuestro camino hasta aquí. 17Vosotros visteis entre ellos sus detestables imágenes e ídolos de madera y de piedra, de plata y de oro. 18Aseguraos de que ningún hombre ni mujer, ni clan ni tribu entre vosotros, aparte hoy su corazón del Señor nuestro Dios para ir a adorar a los dioses de esas naciones. Tened cuidado de que ninguno de vosotros sea como una raíz venenosa y amarga.

19»Si alguno de vosotros, al oír las palabras de este juramento, se cree bueno y piensa: “Todo me saldrá bien, aunque persista yo en hacer lo que me plazca”, provocará la ruina de todos. 20El Señor no lo perdonará. La ira y el celo de Dios arderán contra ese hombre. Todas las maldiciones escritas en este libro caerán sobre él, y el Señor hará que desaparezca hasta el último de sus descendientes. 21El Señor lo apartará de todas las tribus de Israel, para su desgracia, conforme a todas las maldiciones del pacto escritas en este libro de la ley.

22»Vuestros hijos y las generaciones futuras, y los extranjeros que vengan de países lejanos, verán las calamidades y enfermedades con que el Señor habrá azotado esta tierra. 23Toda ella será un desperdicio ardiente de sal y de azufre, donde nada podrá plantarse, nada germinará, y ni siquiera la hierba crecerá. Será como cuando el Señor destruyó con su furor las ciudades de Sodoma y Gomorra, Admá y Zeboyín. 24Todas las naciones preguntarán: “¿Por qué trató así el Señor a esta tierra? ¿Por qué derramó con tanto ardor su furia sobre ella?” 25Y la respuesta será: “Porque este pueblo abandonó el pacto del Dios de sus padres, pacto que el Señor hizo con ellos cuando los sacó de Egipto. 26Se fueron y adoraron a otros dioses; se inclinaron ante dioses que no conocían, dioses que no tenían por qué adorar. 27Por eso se encendió la ira del Señor contra esta tierra, y derramó sobre ella todas las maldiciones escritas en este libro. 28Y, como ahora podemos ver, con mucha furia y enojo el Señor los arrancó de raíz de su tierra, y los arrojó a otro país”.

29»Lo secreto le pertenece al Señor nuestro Dios, pero lo revelado nos pertenece a nosotros y a nuestros hijos para siempre, para que obedezcamos todas las palabras de esta ley.