Bestemmelser vedrørende krig
1Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. 2Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:
3‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. 4Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’
5Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. 6Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. 7Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. 8Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ 9Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.
10Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. 11Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. 12Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, 13og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, 14men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. 15De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.
16Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, 17men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. 18På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.
19Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. 20De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.
20
戦いに出て行くとき
1戦いに出て行って、自分たちよりはるかに強い大軍を目の前にしても、馬や戦車の数に恐れをなしてはいけません。エジプトから安全に助け出してくださった主がついておられます。 2戦う前に、祭司はイスラエル全軍にこう告げなさい。 3『みなよく聞け。今日の戦いを恐れてはならない。 4あなたがたの神、主がわれわれの味方だ。主が戦われるからには、勝利は間違いなくわれわれのものだ。』
5続いて司令官は民に勧めなさい。『家を建てたばかりで、まだそれを奉献していない者はいないか。戦死でもして、ほかの者がその家を奉献することにならないように、すぐ家へ帰りなさい。 6ぶどうの木を植えて、まだその実を食べていない者はいないか。戦死でもして、ほかの者に食べられてはよくない。すぐ家へ帰りなさい。 7婚約したばかりの者はいないか。戦死したら、ほかの者がその娘と結婚することになる。今すぐ家へ帰り、結婚しなさい。 8おじけづいている者はいないか。そんな者がいたら、全体の士気に影響する。すぐに家へ帰りなさい。』 9民にそう告げ終わったら、司令官は各部隊の長の名を告げなさい。
10攻略しようとする町に近づいたら、まず降伏を勧めなさい。 11その町が降伏して門を開いた場合、住民は全員奴隷にしなさい。 12降伏を拒み、対戦するというのなら、町を包囲しなさい。 13そしてその町があなたがたの手に落ちたら、男はすべて打ちなさい。 14ただし、女と子ども、家畜、戦利品は自分たちのものにしてかまいません。 15これは、遠くの町々を攻めるときのことであって、約束の地においてはそうではありません。 16約束の地の中の町々では、住民を生かしておいてはなりません。 17ヘテ人、エモリ人、カナン人、ペリジ人、ヒビ人、エブス人を全滅させるのです。これは主の命令です。 18こうしないと、その地の住民があなたがたを惑わして、偶像礼拝をさせるかもしれません。あなたがたまで忌まわしい習慣に染まり、あなたがたの神、主にひどい罪を犯したら、取り返しがつきません。
19町を攻め取るときは、その町の木を全滅させないようにしなさい。木の実を取って食べてもよいが、切り倒してはいけません。木は敵ではないのです。 20食用にならない木は切り倒し、城攻め用のはしご、やぐら、兵器などを作りなさい。
