1På Herrens befaling vendte vi så tilbage til ørkenen og gik sydpå i retning af Det Røde Hav. I mange år vandrede vi rundt i ørkenområdet vest for Seirs bjerge. 2Til sidst sagde Herren:
3‚Nu er det tid at vende om og gå nordpå! 4Forbered folket på at gå gennem Seirs bjerge, det land, der tilhører edomitterne, som er Esaus efterkommere. Edomitterne vil blive urolige, når I drager gennem deres land, og derfor skal I passe ekstra meget på 5ikke at provokere dem til kamp. Jeg har givet dem hele bjerglandet omkring Seir i eje, og jeg har ikke i sinde at give jer så meget som en fodsbred af det. 6Betal dem for den mad og det vand, I har brug for undervejs. 7I de 40 år, I vandrede omkring i denne store ørken, har jeg jo været med jer og velsignet jer, så I ikke har manglet noget som helst.’
8Så gik vi nordpå og satte kursen mod Moabs ubeboede sletter, men vi fulgte ikke vejen, der går fra Eilat og Etzjon-Geber gennem Arabadalen.2,8 Teksten er uklar.
9Herren advarede os også imod at provokere moabitterne. ‚Kæmp ikke imod dem,’ sagde han. ‚Jeg har givet dem byen Ar, og jeg har ikke i sinde at give jer noget af det land, jeg allerede har givet Lots efterkommere.’
10(Før i tiden boede emitterne i Moabs område. De var et stort og stærkt folk, der var i slægt med de anakitiske kæmper. 11Både emitterne og anakitterne gik under fællesnavnet refaitter, men moabitterne nøjedes med at kalde dem emitter. 12Før i tiden boede horitterne i Seirs bjerge, men de blev drevet bort af edomitterne, Esaus efterkommere, der overtog deres land på samme måde, som israelitterne overtog Kana’ans land, fordi Herren havde bestemt det.)
13‚Gå nu over Zered-wadien,’2,13 En wadi er et udtørret flodleje, der kun fyldes med vand, når det regner. Denne wadi danner grænse mellem Edom og Moab. sagde Herren. Det gjorde vi så. 14-16Der var altså gået 38 år, fra vi begyndte ørkenvandringen ud fra Kadesh, til vi nåede Zered-wadien. Herren havde sørget for, at alle de mænd, der 38 år tidligere var gamle nok til at bære våben, nu var døde. Herren forhindrede således folket i at komme ind i landet, indtil hele den generation, der gjorde oprør imod ham, var uddød.
17Derpå sagde Herren til mig: 18‚Gå nu videre nordpå gennem moabitternes land forbi Ar. 19Men når I kommer i nærheden af ammonitterne, skal I lade være med at forstyrre eller provokere dem, for jeg har ikke i sinde at give jer noget af det landområde, jeg har givet til Lots efterkommere.’
20(Det område tilhørte engang refaitterne, der af ammonitterne blev kaldt zamzummitter. 21De var et stort og stærkt folk, men Herren havde givet ammonitterne held til at fordrive dem og overtage deres land. 22På lignende måde havde Herren hjulpet Esaus efterkommere til at overtage området omkring Seirs bjerge ved at udrydde horitterne, der boede i landet før dem. 23En tilsvarende situation opstod, da kaftoritterne, som kom fra Kreta, angreb og udryddede avvitterne, der indtil da havde boet i området langs Middelhavet helt ned til Gaza.)
Sejren over Kong Sihon af Heshbon
24Herren sagde derefter: ‚Gå nu over Arnonfloden og ind i amoritterkongen Sihon af Heshbons land. I skal føre krig imod ham og tage hans land. 25Fra i dag vil jeg gøre samtlige folkeslag i verden bange for jer, så de ryster af skræk, bare de hører om jer!’
26Derefter sendte jeg fra Kedemots ørken bud til kong Sihon af Heshbon med tilbud om en fredsaftale. 27‚Giv os tilladelse til at rejse igennem dit land,’ bad jeg. ‚Vi lover, at vi ikke vil nedtræde afgrøderne, men holde os til vejen. 28Vi lover også, at vi ikke vil stjæle mad undervejs, men betale for alt, hvad vi spiser og drikker, så længe vi er på gennemrejse. 29Edomitterne ved Seir gav os tilladelse til at gå gennem deres land. Det samme gjorde moabitterne fra Ar. Vi er på vej mod Jordanfloden for at gå ind i det land, Herren, vores Gud, har givet os.’
30Men kong Sihon gav os ikke lov til at rejse gennem landet. Herren havde nemlig gjort ham stædig, og det udløste den krig, der blev årsag til, at landet nu er på vores hænder.
31Da sagde Herren til mig: ‚Jeg har taget de første skridt til at give jer kong Sihons land. Nu kan I gå ind og erobre landet og tage det i besiddelse.’
32Kong Sihon erklærede os krig og mønstrede sin hær ved Jahatz. 33-34Men Herren, vores Gud, hjalp os med at besejre ham, og vi erobrede alle hans byer og udryddede samtlige indbyggere, også kvinder og børn. Intet fik lov at overleve, 35-36undtagen kvæget, som vi beholdt sammen med krigsbyttet fra de byer, vi havde erobret. Vi indtog samtlige byer fra Aroer på toppen af Arnonkløften og byen, som ligger nede i dalen, helt til Gilead. Ikke en eneste by kunne holde stand imod os, for Herren, vores Gud, gav dem i vores magt. 37Men som Herren havde befalet, holdt vi os fra ammonitterne, som boede øst for Jabbokfloden og i byerne i bjerglandet.
旷野漂流
1“之后，我们遵照耶和华的吩咐掉转头，沿红海的路前往旷野，在西珥山区绕行了很久。 2后来，耶和华对我说， 3‘你们在这山区绕行的日子够了，现在转向北方吧。 4你告诉众人，你们将经过西珥，那里住着你们的亲属以扫的子孙。他们惧怕你们，所以要格外谨慎， 5不要惹他们，因为我已把西珥山赐给以扫作产业，他们的土地，我一寸也不会赐给你们。 6你们吃的、喝的，都要花钱向他们买。 7你们的上帝耶和华使你们凡事蒙福，看顾着你们走过这辽阔的旷野，四十年来与你们同在，使你们一无所缺。’
8“于是，我们绕过我们亲属以扫的子孙所住的西珥，沿亚拉巴的路，经过以拉他、以旬·迦别，向摩押旷野走去。 9耶和华对我说，‘不可骚扰摩押人，不可与他们争战，因为我不会把他们的土地赐给你，我已把亚珥赐给罗得的子孙为业。’
10“从前以米人住在亚珥，他们人数众多，像亚衲人一样身材高大。 11以米人同亚衲人一样也被称为利乏音人，但摩押人称他们为以米人。 12以前，何利人也住在西珥，但以扫的子孙消灭了他们，占领了他们的土地，住在那里，正如后来以色列人占领了耶和华赐给他们的土地。 13耶和华又说，‘现在，你们要动身过撒烈溪。’于是，我们过了撒烈溪。 14我们从离开加低斯·巴尼亚到穿过撒烈溪用了三十八年。期间，那一代战士都死光了，正如耶和华的誓言。 15其实是耶和华的手攻击他们，直到把他们从营中全部消灭。
16“所有的战士都死后， 17耶和华对我说， 18‘今天你要从亚珥绕过摩押边境。 19到亚扪人之地后，不可骚扰他们，不可与他们争战，因为我不会把他们的土地赐给你们，我已把那里赐给罗得的子孙作产业。’ 20那里以前也是利乏音人住的地方，亚扪人称利乏音人为散送冥， 21利乏音族人数众多，像亚衲人一样身材高大。耶和华消灭了他们，让亚扪人占领他们的土地，住在那里。 22耶和华也曾为以扫的子孙消灭住在西珥的何利人，让他们占据何利人的土地，住在那里，直到今日。 23同样，来自克里特的迦斐托人消灭了迦萨附近的亚卫人，住在那里。 24耶和华说，‘起来穿过亚嫩谷，我已将亚摩利人希实本王西宏和他的土地交在你手中，你要攻打他，占领他的土地。 25从今天起，我要使天下万民在你面前惊恐万状，一听到你的名字就吓得发抖。’
击败希实本王
26“于是，我从基底莫旷野派使者去见希实本王西宏，提出和平的建议，说， 27‘请允许我们从贵国经过，我们只走大路，不会偏离。 28我们吃的喝的，都会按价向你买，只求让我们借道经过， 29就像西珥的以东人和亚珥的摩押人那样对待我们。我们只想过约旦河，去我们的上帝耶和华所赐之地。’ 30希实本王西宏却拒绝我们的请求，因为我们的上帝耶和华使他顽固不化，好让我们击败他，正如今日的情形。 31耶和华对我说，‘看啊，我已把西宏和他的土地交给你了，去占领那里，夺取他的土地吧。’ 32西宏率领全军在雅杂与我们交战。 33我们的上帝耶和华使西宏父子及其军队败在我们手下，全军覆没。 34我们攻占了西宏的所有城邑，将其夷为平地，杀光城中的男女老幼，一个不留， 35只留下牲畜和财物作战利品。 36从亚嫩谷边的亚罗珥和谷中的城，直到基列的所有城邑全被我们攻克，我们的上帝耶和华把这一切都交给了我们。 37我们遵照我们的上帝耶和华的吩咐，没有侵犯亚扪人的土地，即雅博河一带和山区的城邑。
