Bibelen på hverdagsdansk

5 Mosebog 23

1Ingen mand må gå i seng med sin stedmor.

En mand, hvis testikler er knust, eller hvis lem er skåret af, må ikke komme frem for Herren.[a] Det samme gælder enhver, der er født uden for ægteskabet, og for de kommende ti generationer af hans slægt.

Ingen af ammonitisk eller moabitisk afstamning inden for ti generationer må komme frem for Herren. Hverken ammonitterne eller moabitterne bød jer velkommen og gav jer mad og drikke, dengang I kom til dem på vej fra Egypten. De forsøgte tilmed at leje Bileam, Beors søn fra Petor i Aram-Naharajim[b], til at forbande jer, men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde. Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer,[c] og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land. Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

10 Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent. 11 Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren 12 og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage. 13 Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted. 14 Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen. 15 Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.

16 Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage. 17 Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.

18-19 Religiøs prostitution er forbudt i Israel. Ingen, hverken mænd eller kvinder, må leve som prostitueret, og indtægter erhvervet ved prostitution må ikke bringes som løfteoffer til Herrens helligdom. Herren afskyr den slags.

20 I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet. 21 Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

22 Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. 23 Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. 24 Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.

25 Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. 26 Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.

Notas al pie

  1. 23,2 De kunne ikke deltage i festerne eller bringe ofre til Herren.
  2. 23,5 Området mellem de to floder, Eufrat og Balih, tæt ved, hvor Karan lå i det nordvestlige Mesopotamien. Det er grænseområdet i det nuværende nordlige Syrien og sydlige Tyrkiet.
  3. 23,8 Edomitterne nedstammer jo fra Esau, Jakobs bror.

King James Version

Deuteronomy 23

1He that is wounded in the stones, or hath his privy member cut off, shall not enter into the congregation of the Lord.

A bastard shall not enter into the congregation of the Lord; even to his tenth generation shall he not enter into the congregation of the Lord.

An Ammonite or Moabite shall not enter into the congregation of the Lord; even to their tenth generation shall they not enter into the congregation of the Lord for ever:

Because they met you not with bread and with water in the way, when ye came forth out of Egypt; and because they hired against thee Balaam the son of Beor of Pethor of Mesopotamia, to curse thee.

Nevertheless the Lord thy God would not hearken unto Balaam; but the Lord thy God turned the curse into a blessing unto thee, because the Lord thy God loved thee.

Thou shalt not seek their peace nor their prosperity all thy days for ever.

Thou shalt not abhor an Edomite; for he is thy brother: thou shalt not abhor an Egyptian; because thou wast a stranger in his land.

The children that are begotten of them shall enter into the congregation of the Lord in their third generation.

When the host goeth forth against thine enemies, then keep thee from every wicked thing.

10 If there be among you any man, that is not clean by reason of uncleanness that chanceth him by night, then shall he go abroad out of the camp, he shall not come within the camp:

11 But it shall be, when evening cometh on, he shall wash himself with water: and when the sun is down, he shall come into the camp again.

12 Thou shalt have a place also without the camp, whither thou shalt go forth abroad:

13 And thou shalt have a paddle upon thy weapon; and it shall be, when thou wilt ease thyself abroad, thou shalt dig therewith, and shalt turn back and cover that which cometh from thee:

14 For the Lord thy God walketh in the midst of thy camp, to deliver thee, and to give up thine enemies before thee; therefore shall thy camp be holy: that he see no unclean thing in thee, and turn away from thee.

15 Thou shalt not deliver unto his master the servant which is escaped from his master unto thee:

16 He shall dwell with thee, even among you, in that place which he shall choose in one of thy gates, where it liketh him best: thou shalt not oppress him.

17 There shall be no whore of the daughters of Israel, nor a sodomite of the sons of Israel.

18 Thou shalt not bring the hire of a whore, or the price of a dog, into the house of the Lord thy God for any vow: for even both these are abomination unto the Lord thy God.

19 Thou shalt not lend upon usury to thy brother; usury of money, usury of victuals, usury of any thing that is lent upon usury:

20 Unto a stranger thou mayest lend upon usury; but unto thy brother thou shalt not lend upon usury: that the Lord thy God may bless thee in all that thou settest thine hand to in the land whither thou goest to possess it.

21 When thou shalt vow a vow unto the Lord thy God, thou shalt not slack to pay it: for the Lord thy God will surely require it of thee; and it would be sin in thee.

22 But if thou shalt forbear to vow, it shall be no sin in thee.

23 That which is gone out of thy lips thou shalt keep and perform; even a freewill offering, according as thou hast vowed unto the Lord thy God, which thou hast promised with thy mouth.

24 When thou comest into thy neighbour's vineyard, then thou mayest eat grapes thy fill at thine own pleasure; but thou shalt not put any in thy vessel.

25 When thou comest into the standing corn of thy neighbour, then thou mayest pluck the ears with thine hand; but thou shalt not move a sickle unto thy neighbour's standing corn.