Regler for påskehøjtiden
1De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,9,1 Årets første måned svarer til marts-april. året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:
2-3„For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”
4Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten. 5Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet. 6Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron 7og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”
8Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.” 9Herrens svar til Moses lød:
10-11„Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, 12og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.
13Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. 14Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
Skyen over helligdommen
15Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.
16Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky. 17Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér. 18-20På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det. 21Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med, 22eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig. 23Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.
1Sa unang bulan sa ikaduhang tuig gikan sa paggawas sa mga Israelinhon sa Ehipto, miingon ang Ginoo kang Moises didto sa kamingawan sa Sinai, 2“Ipasaulog gayod sa mga Israelinhon ang Pista sa Paglabay sa Anghel sa gitakda nga panahon, 3sugod sa pagsalop sa adlaw sa ika-14 nga adlaw sa unang bulan. Kinahanglan sundon gayod ninyo ang tanang tulumanon mahitungod niini nga pista.”
4Busa giingnan ni Moises ang mga Israelinhon sa pagsaulog sa Pista sa Paglabay sa Anghel. 5Ug gihimo nila ang pagsaulog didto sa kamingawan sa Sinai sa pagsalop sa adlaw sa ika-14 nga adlaw sa unang bulan. Gihimo kini sa tanang mga Israelinhon sumala sa gisugo sa Ginoo kang Moises.
6Apan adunay uban nga wala makaapil sa pagsaulog sa pista tungod kay nianang adlawa nahimo silang hugaw kay nakahikap sila ug patay. Busa niadto mismong adlawa miadto sila kang Moises ug kang Aaron, 7ug miingon kang Moises, “Nahimo kaming hugaw kay nakahikap kami ug patay, apan nganong did-an man kami sa paghalad sa mga halad ngadto sa Ginoo uban sa mga Israelinhon sa gitakda nga panahon?” 8Mitubag si Moises kanila, “Paghulat lang una kamo hangtod masayran ko kon unsay imando sa Ginoo kanako bahin kaninyo.”
9Miingon ang Ginoo kang Moises, 10“Ingna ang mga Israelinhon nga si bisan kinsa kanila o sa umaabot nilang mga kaliwat nga nahimong hugaw kay nakahikap ug patay o tungod kay nagbiyahe sa layo, makahimo gihapon sa pagsaulog sa Pista sa Paglabay sa Anghel. 11Saulogon nila kini paglabay sa usa ka bulan, sugod sa pagsalop sa adlaw sa ika-14 nga adlaw sa ikaduha nga bulan. Kan-on nila ang karnero uban sa pan nga walay patubo ug pait nga mga utanon. 12Kinahanglan nga wala gayoy mahibilin niini pagkabuntag, ug dili usab nila balion ang mga bukog sa karnero. Kon magsaulog sila sa Pista sa Paglabay sa Anghel kinahanglan nga sundon gayod nila ang mga tulumanon mahitungod niini.
13“Apan ang tawo nga hinlo ug wala magbiyahe sa layo nga wala magsaulog sa Pista sa Paglabay sa Anghel, kinahanglan nga dili na isipon nga sakop ninyo, tungod kay wala siya maghalad sa halad nga alang sa Ginoo sa gitakda nga panahon. Kana nga tawo mag-antos tungod sa iyang sala.
14“Kon ang usa ka langyaw nga nagapuyo uban kaninyo gustong magsaulog sa Pista sa Paglabay sa Anghel, kinahanglan nga saulogon niya kini sumala sa tanang mga tulumanon bahin niini. Ang mga tulumanon alang sa mga langyaw sama ra sa mga Israelinhon.”
Ang Panganod didto sa Tolda nga Simbahan
(Exo. 40:34-38)
15Sa adlaw nga gipatindog ang Tolda nga Simbahan, nga gitawag usab ug Tolda nga Tagboanan, gipalibotan kini sa panganod. Gikan sa gabii hangtod sa buntag, kini nga panganod daw sa kalayo nga nagasiga. 16Mao kini ang kanunay nga mahitabo: Kon adlaw ginapalibotan niini ang Tolda ug kon gabii nagasiga kini nga daw kalayo. 17Kon mopaibabaw ang panganod tungod sa Tolda ug mohawa, manglakaw ang mga Israelinhon, ug kon asa mopundo ang panganod, didto usab sila magkampo. 18Busa nagalakaw ug nagakampo ang mga Israelinhon sumala sa mando sa Ginoo. Magpabilin sila sa kampo samtang anaa pa ang panganod ibabaw sa Tolda. 19Bisan magpabilin ug dugay ang panganod diha tungod sa Tolda, dili sila mobiya ug nagahulat lang sila sa mando sa Ginoo. 20Usahay magpabilin lang ug pipila ka adlaw ang panganod diha tungod sa Tolda, busa ang mga tawo magpabilin usab ug mga pipila lang ka adlaw didto. Unya manglakaw na usab sila sumala sa mando sa Ginoo. 21Usahay magpabilin kini ug usa lang ka gabii ug pagkasunod adlaw mopaibabaw na kini, ug manglakaw na usab dayon ang mga Israelinhon. Adlaw man o gabii, basta mopaibabaw na ang panganod manglakaw usab ang mga Israelinhon. 22Kon magpabilin gani ang panganod diha tungod sa Tolda ug duha ka adlaw o mga usa ka bulan, o kon mga usa ka tuig,9:22 mga usa ka tuig: o, kon sa taas nga mga panahon. magpabilin usab ang mga Israelinhon sa ilang kampo. Apan kon mopaibabaw na ang panganod, manglakaw usab sila dayon. 23Busa magkampo ug manglakaw ang mga Israelinhon sumala sa mando sa Ginoo. Ug gituman nila ang sugo sa Ginoo pinaagi kang Moises.
