Bileams sidste budskaber
1Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3og han kom med følgende budskab:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
4manden, som hører Guds stemme,
kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
5Hvor er dine telte smukke, Israel,
dine boliger er skønne at se på.
6Som frodige planter i en frugtbar dal,
som velvandede haver ved flodens bred,
som agaver, plantet af Herren selv,
som cedertræer, plantet ved vandløb.
7Vand har de i overflod,
rigeligt til at vande deres korn.
Deres konge er mægtigere end Agag,
hans kongerige uden sidestykke.
8Gud førte dem ud af Egypten,
han gav dem styrke som vildoksen.
De opæder de folk, som står dem i vejen,
skyder dem med pile, knuser deres knogler.
9Som en sejrende løve lægger de sig til ro.
Hvem vover at vække deres vrede?
Velsignet er den, der velsigner dig.
Forbandet er den, der forbander dig.”
10Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”
12Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”
15Og Bileam fremkom med følgende profeti:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
16manden, som hører Guds stemme,
og kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
17Jeg ser ham komme—dog ikke endnu.
Jeg skuer ham i det fjerne.
En stjerne stiger op fra Jakob,
en konge fremstår fra Israel.
Han knuser begge Moabs flanker,
tilintetgør alle Sets sønner.
18Edom bliver underlagt Israel,
Seirs land bliver dets ejendom.
Israel skal vokse sig stærk,
Guds folk skal kue sine fjender.
19En hersker skal fremstå fra Jakob,
han udrydder de overlevende i byen.”
20Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte:
„Først var amalekitterne en stormagt,
men de går undergangen i møde til sidst.”
21Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde:
„Du stoler på din stærke borg,
din rede er bygget på bjergets top.
22Men jeres land bliver ødelagt,
når assyrerne fører jer bort i eksil.”
23Bileams sidste budskab lød:
„Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær?
24Skibe skal komme fra grækernes24,24 På hebraisk: kittim eller „kittæerne”. Det henviser til et folk, som først slog sig ned på Cypern, men senere bredte sig til andre kyststrækninger i det østlige Middelhav. Se 1.Mos. 10,4. kyst,
de kuer både assyrerne og hebræerne.24,24 På hebraisk: Eber. Det var en søn af Sem og stamfar til Abraham. Se 1.Mos. 10,21 og 1.Krøn. 1,24-27.
Men derefter går de selv til grunde.”
25Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.
1Afei, Balaam hunuu sɛ Awurade pɛ sɛ ɔhyira Israel. Yei enti, wankɔ abisa sɛdeɛ ɔtaa yɛ no. Na mmom, ɔtoo nʼani hwɛɛ ɛserɛ no so, 2hunuu sɛ Israelfoɔ mmusuakuo no abobɔ wɔn atenaeɛ. Afei, Onyankopɔn honhom baa ne so, 3na yei ne nkɔmhyɛ a ɔmaaeɛ:
“Beor ba Balaam nkɔmhyɛ no nie;
nkɔmhyɛ a ɛfiri ɔbarima a nʼani hunu adeɛ yie,
4deɛ ɔte Onyankopɔn asɛm;
deɛ ɔhunu anisoadeɛ a ɛfiri Otumfoɔ hɔ;
na ɔda fam, a nʼani gu so:
5“Ao Yakob, mo ntomadan yɛ fɛ,
Ao Israel, mo afie yɛ ahomeka.
6“Ɛsam mʼanim te sɛ mmɛfuo,
te sɛ nturo frɔmfrɔm wɔ asubɔnten ho.
Wɔte sɛ pɛperɛ a Awurade adua,
te sɛ ntweneduro a ɛbɛn nsuo ho.
7Wɔbɛnya nsuo bebree.
Wɔn mma bɛnya deɛ ɛhia wɔn nyinaa.
“Wɔn ɔhene bɛyɛ kɛse akyɛn Agag;
wɔn ahennie bɛkorɔn.
8“Onyankopɔn de wɔn firi Misraim aba;
ɔtwee wɔn sɛ wiram nantwie.
Ɔsɛe amanaman a wɔtia no nyinaa,
ɔbubu wɔn nnompe mu asinasini,
ɔto bɛmma wowɔ wɔn.
9Israel butu hɔ sɛ gyata;
ɔte sɛ gyataburu, na hwan na ɔbɛtumi anyane no?
“Ao Israel, nhyira nka obiara a ɔhyira wo,
na nnome nka obiara a ɔdome wo.”
10Ɔhene Balak bo fuu Balaam. Ɔde Abufuo bɔɔ ne nsam guu ne so teaam sɛ, “Mefrɛɛ wo sɛ bɛdome, mʼatamfoɔ nanso woahyira wɔn mprɛnsa. 11Firi me so kɔ! Sane kɔ wo nkyi! Meyɛɛ mʼadwene sɛ anka mɛhyɛ wo animuonyam, nanso, Awurade de akame wo!”
12Balaam buaa no sɛ, “Wonkae asɛm a meka kyerɛɛ wʼasomafoɔ no? Mekaa sɛ, 13‘Sɛ Balak ma me ahemfie a wɔde dwetɛ ne sikakɔkɔɔ ahyɛ hɔ ma koraa a, menni tumi sɛ mɛyɛ biribi atia Awurade apɛdeɛ.’ Meka kyerɛɛ wo sɛ asɛm a Awurade aka no nko ara na mɛka. 14Afei, meresane akɔ me nkurɔfoɔ nkyɛn. Nanso, deɛ ɛdi ɛkan no, ma menka deɛ Israelfoɔ no bɛyɛ wo nkurɔfoɔ daakye no nkyerɛ wo.”
Balaam Nkɔmhyɛ A Ɛdi Akyire No
15Yei ne nkɔmhyɛ a Balaam de maeɛ:
“Beor ba Balaam nkɔmhyɛ no nie;
nkɔmhyɛ a ɛfiri ɔbarima a nʼani hunu adeɛ yie,
16deɛ ɔte Onyankopɔn asɛm;
deɛ ɔwɔ nyansa a ɛfiri Ɔsorosoroni no
deɛ ɔhunu anisoadeɛ a ɛfiri Otumfoɔ hɔ;
na ɔda fam, a nʼani gu so:
17“Mɛhunu no, nanso ɛnyɛ seesei;
mehwɛ no wɔ daakye akyirikyiri.
Nsoromma bɛpue afiri Yakob mu!
Ahempoma bɛfiri Israel mu.
Ɔbɛyam Moabfoɔ tiri,
na wapaapae Moab mma tikwankora.
18Wɔbɛfa Edom,24.18 Edomfoɔ yɛ Esau asefoɔ.
na Seir a ɔyɛ ne ɔtamfoɔ no, wɔbɛdi ne so nkonim,
na Israel bɛkɔ so adi nkonim.
19Ɔhene bi bɛsɔre wɔ Yakob mu
ɔno na ɔbɛsɛe Ir nkaeɛfoɔ.”
Balaam Nkɔmhyɛ A Ɛtɔ So Enum
20Afei, Balaam hwɛɛ Amalekfoɔ fie hyɛɛ nkɔm sɛ,
“Amalek na na ɛyɛ aman nyinaa abakan,
nanso ne hyɛberɛ ne ɔsɛeɛ!”
Balaam Nkɔmhyɛ A Ɛtɔ So Nsia
21Afei, ɔhwɛɛ Kenifoɔ hyɛɛ nkɔm sɛ,
“Mo atenaeɛ yɛ pa ara,
wanwono mo pirebuo wɔ abotan mu.
22Nanso, wɔbɛsɛe Kenifoɔ
ɛberɛ a Asurhene afa mo nnomum.”
Balaam Nkɔmhyɛ A Ɛtɔ So Nson
23Nsɛm a ɔde wiee ne nkɔmhyɛ no ne sɛ:
“Aa, sɛ Onyankopɔn yɛ sei a, hwan na ɔbɛtena nkwa mu?
24Ahyɛn bɛfiri Kipro mpoano aba
Na abɛka Eber24.24 Eber asefoɔ yɛ Hebrifoɔ (1 Be 25–27). ne Asur ahyɛ.
Nanso wɔn nso, wɔbɛsɛe wɔn pasaa.”
25Enti, Balaam ne Balak sane kɔɔ wɔn kurom.
