Mirjam gør oprør mod Moses
1En dag gjorde Mirjam og Aron oprør imod Moses, fordi han havde taget sig en kone fra det land, der hed Kush,12,1 Landet Kush oversættes undertiden med Etiopien, men det henviser til den nordlige del af det nuværende Sudan, også kaldet Nubien. syd for Egypten. 2„Kan Herren kun tale til Moses?” sagde de. „Hvad med os? Herren kan vel lige så godt tale til os.” Herren hørte det, 3men Moses prøvede ikke at forsvare sig, for han var jordens mest ydmyge menneske. 4Herren talte nu til både Moses, Aron og Mirjam og sagde: „Gå alle tre hen til åbenbaringsteltet!” Da stillede de sig foran teltet.
5Derpå steg Herren ned, skjult i en sky, og stillede sig ved indgangen til teltet. „Aron og Mirjam, træd frem,” beordrede han. Det gjorde de så. 6Herren fortsatte: „Når jeg taler til en profet, gør jeg det normalt gennem syner og drømme, 7men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.12,7 Eller: „Han er den mest trofaste i hele mit folk.” 8Med ham taler jeg ansigt til ansigt og ikke i gåder. Han har set mig, som jeg er. Hvor vover I så at gøre oprør imod ham?”
9Så forlod Herren dem i vrede, 10og da skyen løftede sig fra teltet, var Mirjam fyldt med hvide pletter over hele kroppen. Aron var rystet over synet af det 11og udbrød: „Åh Moses, gå i forbøn for os, så vi ikke mister livet på grund af denne tåbelige synd. 12Mirjam ligner jo et dødfødt barn, der allerede er begyndt at gå i forrådnelse.”
13Da råbte Moses til Herren: „Herre, jeg beder dig: Gør hende rask.”
14Herren svarede: „Hvis hendes egen far havde spyttet hende i ansigtet, var hun blevet uren og måtte bære sin skam i syv dage. Send hende derfor uden for lejren. Efter syv dage kan hun vende tilbage igen.”
15Så blev Mirjam udstødt af lejren i syv dage, og folket måtte vente på hende, før de kunne rejse videre. 16Derefter forlod de Hatzerot og nåede frem til Parans ørken, hvor de slog lejr og blev et stykke tid.
1And Miriam and Aaron spake against Moses because of the Ethiopian woman whom he had married: for he had married an Ethiopian woman.12.1 Ethiopian: or, Cushite12.1 married: Heb. taken 2And they said, Hath the LORD indeed spoken only by Moses? hath he not spoken also by us? And the LORD heard it. 3(Now the man Moses was very meek, above all the men which were upon the face of the earth.)
4And the LORD spake suddenly unto Moses, and unto Aaron, and unto Miriam, Come out ye three unto the tabernacle of the congregation. And they three came out. 5And the LORD came down in the pillar of the cloud, and stood in the door of the tabernacle, and called Aaron and Miriam: and they both came forth. 6And he said, Hear now my words: If there be a prophet among you, I the LORD will make myself known unto him in a vision, and will speak unto him in a dream. 7My servant Moses is not so, who is faithful in all mine house. 8With him will I speak mouth to mouth, even apparently, and not in dark speeches; and the similitude of the LORD shall he behold: wherefore then were ye not afraid to speak against my servant Moses? 9And the anger of the LORD was kindled against them; and he departed.
10And the cloud departed from off the tabernacle; and, behold, Miriam became leprous, white as snow: and Aaron looked upon Miriam, and, behold, she was leprous. 11And Aaron said unto Moses, Alas, my lord, I beseech thee, lay not the sin upon us, wherein we have done foolishly, and wherein we have sinned. 12Let her not be as one dead, of whom the flesh is half consumed when he cometh out of his mother’s womb. 13And Moses cried unto the LORD, saying, Heal her now, O God, I beseech thee.
14¶ And the LORD said unto Moses, If her father had but spit in her face, should she not be ashamed seven days? let her be shut out from the camp seven days, and after that let her be received in again. 15And Miriam was shut out from the camp seven days: and the people journeyed not till Miriam was brought in again. 16And afterward the people removed from Hazeroth, and pitched in the wilderness of Paran.
