3. Mosebog 27 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 27:1-34

Regler for gaver til Herren og deres løskøbelse

1Herren sagde til Moses: 2„Sig til Israels folk, at hvis et menneske er blevet givet eller giver sig selv til Herrens tjeneste som følge af et særligt løfte, kan dette menneske købes fri mod følgende betaling: 350 shekel for en mand mellem 20 og 60 år, 430 shekel for en kvinde, 520 shekel for en dreng mellem 5 og 20 år, 10 shekel for en pige, 6fem shekel for en dreng mellem en måned og fem år, tre shekel for en pige, 715 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år. 8Men hvis den, der aflagde løftet, ikke har råd til at betale det forlangte beløb, skal han føre personen til præsten, og præsten skal vurdere, hvor meget den pågældende kan betale.

9Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom. 10Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.

11Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten, 12så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes. 13Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.

14Har nogen lovet at give sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes. 15Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.

16Har nogen lovet at give et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal jordens pris vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde27,16 På hebraisk: „en homer”. Størrelsen af dette rummål kendes ikke med sikkerhed, men anslås normalt til ca. 220 liter. En dansk tønde er ca. 130 liter. såsæd. 17Dette beløb skal gælde, hvis jorden bliver givet i et jubelår. 18Men sker det efter et jubelår, skal vurderingssummen udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret. 19Ønsker giveren senere at tilbagekøbe sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 20Men hvis han ikke køber jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis præsten allerede har solgt den videre, kan jorden ikke senere købes tilbage af den oprindelige ejer. 21Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren og overdrages til præsternes brug.

22Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at give jorden til Herren, 23skal præsten vurdere jordens værdi efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Giveren skal så i stedet for jorden straks betale et beløb svarende til præstens vurderingssum. 24Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den. 25En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.27,25 Standardvægten for en shekel menes at have været ca. 10 gram.

26Ingen kan give den førstefødte kalv eller det førstefødte lam eller kid til Herren, for det førstefødte tilhører i forvejen Herren. 27Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen. 28Men alt, som betingelsesløst er helliget Herren, hvad enten det drejer sig om mennesker, dyr eller arvet jord, kan ikke købes tilbage eller sælges, for det er helligt og tilhører Herren ubetinget. 29Hvis et menneske er skyldig til døden, kan det ikke købes fri mod at betale en løsesum. Det menneske skal dø.

30En tiendedel af landets korn- og frugthøst er helliget Herren og tilhører ham. 31Hvis nogen ønsker at betale med rede penge i stedet, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 32Også hver tiende af jeres hornkvæg og småkvæg skal gives til Herren. 33I må ikke skele til om dyrene er gode eller dårlige, når I betaler jeres tiende til Herren. Et lovet dyr kan ikke senere ombyttes med et andet. Kommer nogen med et andet dyr, skal begge dyr tilfalde Herren, og de kan ikke købes fri med penge.”

34Det var, mens Moses opholdt sig på Sinaibjerget, at Herren gav ham alle de her love, som skulle gives videre til Israels folk.

New International Reader’s Version

Leviticus 27:1-34

Keep Your Promises to the Lord

1The Lord said to Moses, 2“Speak to the Israelites. Tell them, ‘Suppose someone makes a special promise to set a person apart to serve the Lord. Here is how much it will cost to set that person free from the promise to serve. 3The cost for a male between the ages of twenty and sixty is 20 ounces of silver. It must be weighed out in keeping with the standard weights that are used in the sacred tent. 4The cost for a female of the same age is 12 ounces of silver. 5The cost for a male between the ages of five and twenty is 8 ounces of silver. The cost for a female of the same age is 4 ounces of silver. 6The cost for a male between the ages of one month and five years is 2 ounces of silver. The cost for a female of the same age is 1 ounce of silver. 7The cost for a male who is sixty years old or more is 6 ounces of silver. The cost for a female of the same age is 4 ounces of silver. 8But suppose the one who makes the special promise is too poor to pay the required amount. Then they must bring to the priest the person who will be set free. The priest will decide the right value for that person. It will be based on how much the one who makes the promise can afford.

9“ ‘Suppose what they promised is an animal that the Lord will accept as an offering. Then the animal given to the Lord becomes holy. 10The one who makes the promise must not trade it. They must not trade a good animal for a bad one. And they must not trade a bad animal for a good one. Suppose they choose one animal instead of another. Then both animals become holy. 11Suppose the animal they promised is not “clean.” Suppose the Lord will not accept it as an offering. Then the animal must be brought to the priest. 12He will decide whether it is good or bad. Its value will be what he decides it will be. 13Suppose the owner wants to buy the animal back. Then a fifth must be added to its cost.

14“ ‘Suppose someone sets apart their house as something holy to the Lord. Then the priest will decide whether it is good or bad. Its value will remain what he decides it will be. 15Suppose the person sets apart their house. And suppose later they want to buy it back. Then they must add a fifth to its value. The house will belong to them again.

16“ ‘Suppose someone sets apart a piece of their family’s land to the Lord. Then here is how its value must be decided. It must be based on the number of seeds that are required to grow a full crop on it. That value will be 20 ounces of silver for every 300 pounds of barley seeds. 17Suppose they set apart their field during the Year of Jubilee. Then the value that has been decided will not be changed. 18But suppose they set apart their field after the Year of Jubilee. Then here is how the priest will decide its value. It will be based on the number of years that are left until the next Year of Jubilee. The value decided will be reduced. 19Suppose the one who set apart their field wants to buy it back. Then they must add a fifth to its value. The field will belong to them again. 20But suppose they do not buy back the field. Instead, suppose they sell it to someone else. Then they can never buy it back. 21When the field is set free in the Year of Jubilee, it will become holy. It will be like a field set apart to the Lord. It will become the property of the priests.

22“ ‘Suppose someone sets apart to the Lord a field they have bought. And suppose it is not part of their family’s land. 23Then here is how the priest will decide its value. It will be based on the number of years that are left until the Year of Jubilee. The owner must pay that value on the day it is decided. The money is holy. It is set apart for the Lord. 24In the Year of Jubilee the field will go back to the person it was bought from. That person is the one who had owned the land before. 25Every amount of money must be weighed out in keeping with the standard weights used in the sacred tent.

26“ ‘But no one can set apart the first male animal born to its mother. That animal already belongs to the Lord. It does not matter whether it is an ox or a sheep. It belongs to the Lord. 27Suppose it is an “unclean” animal. Then the owner may buy it back at the value that has been decided. And they must add a fifth to its value. But suppose it is not bought back. Then it must be sold at the value that has been decided.

28“ ‘But nothing a person owns and sets apart to the Lord can be sold or bought back. It does not matter whether it is a human being or an animal or a family’s land. Everything set apart to the Lord is very holy to him.

29“ ‘No one set apart in a special way to be destroyed can be bought back. They must be put to death.

30“ ‘A tenth of everything the land produces belongs to the Lord. That includes grain from the soil and fruit from the trees. It is holy. It is set apart for him. 31Suppose someone wants to buy back some of their tenth. Then they must add a fifth of the cost to it. 32Every tenth part of herds and flocks will be holy. They will be set apart for the Lord. That includes every tenth animal that its shepherd marks with his wooden staff. 33No one may pick out the good animals from the bad. They must not choose one animal instead of another. But if anyone does, both animals become holy. They can’t be bought back.’ ”

34The Lord gave Moses all these commands on Mount Sinai for the Israelites.