Om at passe lamperne og bordet med de hellige brød
1Herren sagde nu til Moses: 2-4„Giv Israels folk besked om at bringe dig ren olivenolie, så lamperne på guldlysestagen, der står uden for forhænget til det allerhelligste rum, kan blive ved at brænde. Hver morgen og aften skal Aron gøre lamperne i stand og fylde olie på, for at de kan blive ved at brænde for Herrens ansigt fra slægt til slægt.
5-6Sørg for, at der hver sabbat bliver placeret 12 runde fladbrød i to stabler, seks i hver, på det guldbelagte bord, som står for Herrens ansigt. Brødene skal bages af det fineste hvedemel, og der skal bruges fire liter til hvert. 7Oven på hver stabel skal der anbringes en skål med ren røgelse, der skal brænde som et mindeoffer24,7 Sandsynligvis et symbol på folkets bønner til Gud om ikke at glemme dem, men gribe ind, når de har brug for det. til Herren. 8Israelitterne skal bringe deres gaver som en permanent pagtsforpligtelse, så nye brød kan blive lagt frem for Herrens ansigt hver sabbat. 9De gamle brød skal tilfalde præsterne, som skal spise dem på et indviet sted, for de er et helligt offer og præsternes retmæssige andel fra ildofferet til alle tider.”
Straffen for at forbande Gud
10En dag skete det, at en ung mand, hvis mor var israelit, og hvis far var egypter, kom i slagsmål med en israelit. 11I kampens hede kom den unge mand til at misbruge Herrens navn ved at komme med en forbandelse, og han blev ført til Moses for at få sin dom. Mandens mor hed Shelomit, en datter af Dibri af Dans stamme. 12Manden blev varetægtsfængslet, indtil Herren ville vise, hvad der videre skulle ske med ham.
13Da sagde Herren til Moses: 14„I skal føre manden uden for lejren, og de, der hørte ham udsige forbandelsen, skal lægge deres hænder på hans hoved. Derefter skal alle de forsamlede stene ham. 15-16Sig til Israels folk, at enhver, der forbander Gud, skal idømmes dødsstraf og stenes af folket. Denne lov gælder for de indfødte israelitter såvel som for de fremmede iblandt jer: Enhver, der udtaler Herrens navn i en forbandelse, er skyldig i blasfemi og skal idømmes dødsstraf.
17Der skal også være dødsstraf for mord. 18Hvis nogen slår et dyr ihjel, som tilhører en anden, skal vedkommende give ejeren et tilsvarende levende dyr. 19Hvis man lemlæster en anden, skal man selv lemlæstes tilsvarende: 20Brud for brud, øje for øje, tand for tand. Straffen skal svare til den skade, man har forvoldt.
21Altså: Den, der slår en andens husdyr ihjel, skal erstatte dyret, men den, der slår et andet menneske ihjel, må betale med sit eget liv. 22Den samme lov skal gælde for alle indbyggere i landet, hvad enten de er fremmede eller indfødte, for jeg er Herren, jeres Gud.”
23Moses gav nu disse instruktioner videre til israelitterne, hvorefter de førte den unge mand udenfor lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet.
