Bibelen på hverdagsdansk

3 Mosebog 9

Præsternes første offer på folkets vegne

1Da indvielsesceremonien syv dage senere var forbi, kaldte Moses Aron, hans sønner og Israels ledere sammen. Så befalede han Aron at udvælge en tyrekalv til syndoffer og en vædder til brændoffer, begge uden skavanker. Dyrene skulle han gøre klar til at ofre til Herren.

„Og sig til Israels folk,” fortsatte Moses, „at de skal udvælge en gedebuk til syndoffer og en etårs tyrekalv og et etårs lam til brændoffer, alle uden skavanker. Derudover skal folket bringe Herren et takoffer bestående af en tyr og en vædder, og et afgrødeoffer bestående af mel rørt med olivenolie. I dag vil Herren nemlig åbenbare sig for dem.”

Så bragte de det hele hen til åbenbaringsteltets indgang, sådan som Moses havde befalet, og folket stimlede sammen for at afvente Herrens tilsynekomst.

Da sagde Moses: „Når Herrens anvisninger er blevet fulgt, vil han vise sig for jer i al sin herlighed.”

Moses beordrede nu Aron at gå frem til alteret og ofre sit syndoffer og sit brændoffer for at skaffe soning for sig selv og sin familie. Derefter skulle han ofre de øvrige dyr for at skaffe folket soning, sådan som Herren havde befalet. Og Aron gik frem til alteret og slagtede tyrekalven som offer for sin egen synd. Hans sønner opsamlede blodet, hvorpå Aron dyppede sin finger i det og smurte det på alterets horn. Resten hældte han ud ved foden af alteret. 10 På alteret brændte han nu syndofferdyrets fedt, nyrerne og fedtklumpen ved leveren, sådan som Herren havde befalet Moses, 11 men kødet og huden brændte han uden for lejren.

12 Dernæst slagtede han vædderen, som var udvalgt til brændoffer. Hans sønner opsamlede blodet, hvorefter han stænkede det på siderne af alteret. 13 Så parterede sønnerne dyret og bragte kødet til ham stykke for stykke, også hovedet, og han brændte stykkerne på alteret. 14 Til sidst vaskede Aron vædderens ben og dens indvolde og ofrede også dem som et brændoffer på alteret.

15 Nu kom turen til de offerdyr, som folket var kommet med. Først slagtede Aron gedebukken som et syndoffer for folket på samme måde som med den tyrekalv, han netop havde ofret som sit eget syndoffer. 16 Dernæst ofrede han kalven og lammet, som var folkets brændoffer, alt sammen efter Herrens forskrifter.

17 Da denne del af ceremonien var overstået, frembar Aron afgrødeofferet ved at tage en håndfuld af det og brænde det på alteret sammen med det sædvanlige morgenbrændoffer.

18 Til sidst tog han folkets takoffer, tyren og vædderen, og slagtede dem. Hans sønner rakte ham blodet, som han stænkede rundt om på siderne af alteret. 19 Så lagde de offerdyrenes fedt, fedthalen og fedtet omkring indvoldene, nyrerne og fedtklumpen over leveren 20 oven på dyrenes bryststykker, hvorefter Aron bragte fedtet som et røgoffer på alteret. 21 Derpå løftede han bryststykkerne og de højre lårstykker op og svingede dem for Herrens alter, sådan som Moses havde befalet.

22 Offerceremonien var dermed forbi, og med udrakte hænder velsignede Aron til sidst folket, hvorefter han gik ned fra alteret. 23 Moses og Aron gik derpå ind i åbenbaringsteltet. Lidt senere kom de ud igen og velsignede folket. Da viste Herrens herlighed sig for hele forsamlingen, 24 og Herren sendte en ild, som fortærede brændofferet og resten af fedtstykkerne på alteret. Da folket så det, råbte de af begejstring og kastede sig med ansigtet mod jorden for at tilbede Herren.

La Bible du Semeur

Lévitique 9

Le premier culte de sacrifices

1Le huitième jour[a], Moïse appela Aaron et ses fils et les responsables d’Israël. Il dit à Aaron: Prends un jeune veau pour le sacrifice pour le péché et un bélier pour l’holocauste, tous deux sans défaut. Tu les offriras devant l’Eternel. Puis tu diras aux Israélites: «Prenez un bouc destiné au sacrifice pour le péché, un veau et un agneau sans défaut, dans sa première année, pour l’holocauste, un taureau et un bélier qui seront immolés devant l’Eternel en sacrifice de communion accompagnés d’offrande de farine pétrie à l’huile; car aujourd’hui l’Eternel vous apparaîtra.»

Ils amenèrent devant la tente de la Rencontre tout ce que Moïse avait demandé. Toute la communauté s’approcha et se tint debout devant l’Eternel. Moïse dit: Voici ce que l’Eternel vous ordonne; faites-le, et la gloire de l’Eternel vous apparaîtra.

S’adressant à Aaron, il poursuivit: Approche-toi de l’autel; offre ton sacrifice pour le péché et ton holocauste, tu accompliras ainsi le rite d’expiation pour toi et pour le peuple; offre aussi les sacrifices et les offrandes du peuple et accomplis le rite d’expiation pour lui, comme l’Eternel l’a ordonné[b].

Aaron s’approcha de l’autel et il égorgea le veau de son sacrifice pour le péché. Ses fils lui présentèrent le sang de l’animal; il y trempa son doigt et en appliqua sur les cornes de l’autel, puis il répandit le reste sur le socle de l’autel. 10 Il brûla sur l’autel la graisse, les rognons et le dessus du foie de l’animal offert en sacrifice pour le péché, comme l’Eternel l’avait ordonné à Moïse. 11 Il brûla sa viande et sa peau à l’extérieur du camp.

12 Puis il immola l’holocauste. Ses fils lui présentèrent le sang, et il en aspergea tous les côtés de l’autel. 13 Ils lui remirent aussi l’holocauste découpé en quartiers, avec la tête. Il les brûla sur l’autel. 14 Il lava les entrailles et les pattes, et les fit brûler avec l’holocauste sur l’autel.

15 Après cela, il présenta les offrandes du peuple. Il prit le bouc du sacrifice pour le péché du peuple; il l’immola et l’offrit pour expier le péché, comme il avait fait pour la première victime. 16 Il offrit l’holocauste en se conformant aux règles. 17 Il y joignit l’offrande: il en prit une pleine poignée qu’il fit brûler sur l’autel, en plus de l’holocauste du matin. 18 Il immola le taureau et le bélier en sacrifice de communion pour le peuple. Ses fils lui présentèrent le sang dont il aspergea l’autel sur tous ses côtés. 19 Ils lui remirent aussi les parties grasses du taureau et du bélier, la queue, la graisse qui recouvre les entrailles, les rognons et le dessus du foie. 20 Ils posèrent les graisses sur les poitrines des deux animaux, et Aaron brûla les graisses sur l’autel. 21 Il fit avec les poitrines et le gigot droit le geste de présentation devant l’Eternel, comme Moïse l’avait ordonné.

22 Puis Aaron leva ses mains vers le peuple et le bénit; il redescendit de l’autel après avoir offert le sacrifice pour le péché, l’holocauste et le sacrifice de communion.

23 Moïse et Aaron entrèrent dans la tente de la Rencontre, puis ils ressortirent et bénirent le peuple. Alors la gloire de l’Eternel apparut à tout le peuple. 24 Une flamme jaillit devant l’Eternel et consuma l’holocauste et les graisses sur l’autel. A cette vue, tout le peuple poussa des cris de joie et se jeta face contre terre.

Notas al pie

  1. 9.1 Voir 8.33-35. Les huit jours forment une seule et même cérémonie. Ce dernier jour est le couronnement de la consécration sacerdotale, puisque Aaron et ses fils vont exercer pour la première fois leurs fonctions en offrant les quatre principaux sacrifices (le sacrifice de réparation destiné à réparer des torts n’était pas nécessaire).
  2. 9.7 Voir Hé 5.1-3; 7.27.