Bibelen på hverdagsdansk

2. Timoteusbrev 4:1-22

1-2Jeg er meget bevidst om, at Gud ser og hører alt, hvad jeg gør. Jeg tænker også meget på, at Jesus Kristus skal dømme de levende og de døde, og at han kommer og opretter sit rige. Derfor vil jeg minde dig om det ansvar, du har, for at forkynde det budskab, du har fået betroet, hvad enten du synes, det er belejligt eller ubelejligt. Du skal afsløre enhver falsk lære og korrigere de vildfarne. Vejled mennesker med megen tålmodighed og klar undervisning. 3Der kommer nemlig en tid, hvor folk ikke vil rette sig efter den sunde lære, men i stedet følger deres egne ønsker og holder sig til de forkyndere, der fortæller dem, hvad de gerne vil høre. 4De vil vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte til myter. 5Du skal være på vagt på alle områder. Vær ikke bange for at lide ondt, men gør et godt stykke arbejde som evangelist. Vær helhjertet i din tjeneste.

Personlige kommentarer

6Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra. 7Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. 8Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.

9-10Kom til mig, så hurtigt du kan, for Demas har forladt mig af kærlighed til den nuværende verden og er taget til Thessaloniki. Kreskens er rejst til Galatien og Titus til Dalmatien. 11Kun Lukas er endnu hos mig. Tag Markus med dig hertil, for jeg har brug for ham i tjenesten. 12Tykikos har jeg sendt til Efesos. 13Tag den frakke med, som jeg efterlod hos Karpos i Troas—og husk mine bøger, især dem på pergament.

14Kobbersmeden Alexander har gjort mig meget ondt, men det er Herrens sag at straffe ham. 15Du skal være på vagt over for ham, for han er en stærk modstander af vores forkyndelse.

16Første gang jeg skulle forsvare mig for domstolen, var der ingen, der hjalp mig. Alle svigtede mig. Gid de aldrig skal stå til regnskab for det. 17Men Herren hjalp og styrkede mig, så jeg kunne fuldføre min forkyndelse og bringe budskabet om ham ud til alle folkeslag. Og han reddede mig fra at blive dømt til døden. 18Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen.

Afsluttende hilsener

19Hils Priska og Akvila. Hils Onesiforos og hans familie. 20Erastos blev i Korinth, og jeg måtte efterlade Trofimos i Milet, da han blev syg.

21Skynd dig at komme, før det bliver vinter. Jeg skal hilse fra Eubulos, Pudens, Linus, Claudia og alle de troende her. 22Herren være med din ånd! Nåde være med jer!

King James Version

2 Timothy 4:1-22

1I charge thee therefore before God, and the Lord Jesus Christ, who shall judge the quick and the dead at his appearing and his kingdom; 2Preach the word; be instant in season, out of season; reprove, rebuke, exhort with all longsuffering and doctrine. 3For the time will come when they will not endure sound doctrine; but after their own lusts shall they heap to themselves teachers, having itching ears; 4And they shall turn away their ears from the truth, and shall be turned unto fables. 5But watch thou in all things, endure afflictions, do the work of an evangelist, make full proof of thy ministry. 6For I am now ready to be offered, and the time of my departure is at hand. 7I have fought a good fight, I have finished my course, I have kept the faith: 8Henceforth there is laid up for me a crown of righteousness, which the Lord, the righteous judge, shall give me at that day: and not to me only, but unto all them also that love his appearing.

9Do thy diligence to come shortly unto me: 10For Demas hath forsaken me, having loved this present world, and is departed unto Thessalonica; Crescens to Galatia, Titus unto Dalmatia. 11Only Luke is with me. Take Mark, and bring him with thee: for he is profitable to me for the ministry. 12And Tychicus have I sent to Ephesus. 13The cloke that I left at Troas with Carpus, when thou comest, bring with thee, and the books, but especially the parchments. 14Alexander the coppersmith did me much evil: the Lord reward him according to his works: 15Of whom be thou ware also; for he hath greatly withstood our words. 16At my first answer no man stood with me, but all men forsook me: I pray God that it may not be laid to their charge. 17Notwithstanding the Lord stood with me, and strengthened me; that by me the preaching might be fully known, and that all the Gentiles might hear: and I was delivered out of the mouth of the lion. 18And the Lord shall deliver me from every evil work, and will preserve me unto his heavenly kingdom: to whom be glory for ever and ever. Amen.

19Salute Prisca and Aquila, and the household of Onesiphorus. 20Erastus abode at Corinth: but Trophimus have I left at Miletum sick. 21Do thy diligence to come before winter. Eubulus greeteth thee, and Pudens, and Linus, and Claudia, and all the brethren. 22The Lord Jesus Christ be with thy spirit. Grace be with you. Amen.