2. Samuelsbog 22 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 22:1-51

Davids sejrssang

Salme 18

1Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:

2Herren er min Klippeborg

og min Beskytter.

3Han er mit Skjul,

hos ham søger jeg tilflugt.

Han er mit Skjold,

min Frelse og min Fæstning.

Jeg søger ly hos min Frelser,

som redder mig af mine fjenders vold.

4Jeg kalder på Herren, den Højlovede,

og frelses fra mine fjender.

5Dødens brænding omsluttede mig,

undergangens bølger væltede ind over mig,

6dødsriget strammede sit greb om mig,

jeg sad fast i dødens fælde.

7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,

jeg bad til min Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sin helligdom,

mit skrig nåede hans ører.

8Da rystede jorden og skælvede,

verdens grundvolde bævede,

for Herrens vrede var blusset op.

9Røg væltede ud af hans næsebor,

fortærende ild skød ud af hans mund,

glødende kul sprang frem fra ham.

10Han skubbede himlens forhæng til side

og trådte ud på de mørke stormskyer.

11Han steg op på en kerub og fløj,

svævede på vindens vinger.

12Han svøbte sig i sorte skyer,

der var tykke af tætte vanddampe.

13Lynene glimtede foran ham,

og haglene faldt fra skyerne.

14Herren tordnede fra himlen,

den højeste Gud lod sin røst høre.

15Han skød sine pile,

sendte fjenderne på flugt.

Han sendte sine lyn af sted,

så fjenderne spredtes for alle vinde.

16Herren fnyste i sin harme,

så Jordens vande blev pisket op,

og havets bund kom til syne.

17Fra det høje rakte han hånden ud,

trak mig op af det dybe vand.

18Han frelste mig fra mine fjender,

de hadede mig og var mig for stærke.

19Da jeg var svag, overfaldt de mig,

men Herren holdt mig fast

20og førte mig i sikkerhed.

Han frelste mig, fordi han elsker mig.

21Herren belønnede mig for mit retsind,

tog hensyn til min uskyld,

22for jeg har holdt mig til hans veje.

Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.

23Altid har jeg hans bud i tanke,

aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.

24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke

og holdt mig borte fra synden.

25Herren har belønnet min retfærd,

han kender min pletfri levevis.

26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,

retskaffen overfor de retskafne.

27Du handler uskyldsrent med de uskyldige,

men er snu mod de snedige.

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

29Herre, du er mit lys og mit håb,

du tænder dit lys i mørket.

30Ved din hjælp kan jeg springe over mure

og forcere enhver forhindring.

31Guds veje er fuldkomne,

hans løfter er sande.

Han er et skjold for dem,

der søger ly hos ham.

32Hvor findes der en gud som Herren?

Hvor findes en klippe som ham?

33Han giver mig styrke,

han jævner vejen foran mig.

34Han gør mine skridt sikre som hjortens,

han giver mig fodfæste på bjergene.

35Han træner mine arme til kamp,

så jeg kan spænde kobberbuen.

36Herre, du giver mig din frelse som et skjold,

din hjælp giver mig styrke.

37Du udjævner stien foran mig,

så jeg ikke snubler og falder.

38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,

jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,

de ligger faldne ved mine fødder.

40Du gav mig styrke til kampen,

du tvang mine modstandere i knæ,

41du slog mine fjender på flugt,

jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42De søgte efter hjælp,

men ingen kom til undsætning.

De råbte til dig, Herre,

men du ville ikke høre.

43Jeg knuste dem til støv,

jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,

gav mig sejr over fremmede folkeslag,

som nu er blevet mig underlagt.

45De kom krybende hen til mig,

straks de hørte min røst, adlød de.

46De tabte fuldstændigt modet,

kom skælvende frem fra deres skjul.

47Herren lever!

Lovet være min redningsmand.

Ære være min Gud, som frelste mig,

48den Gud, som besejrede mine fjender,

som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.

49Herre, du befriede mig fra mine fjender.

Du førte mig i sikkerhed

og frelste mig fra voldens mænd.

50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.

Jeg vil synge om din storhed.

51Du giver din konge en mægtig sejr,

du viser nåde mod din salvede konge,

mod mig og mine efterkommere til evig tid.

Nova Versão Internacional

2 Samuel 22:1-51

Cântico de Louvor de Davi

1Davi cantou ao Senhor este cântico, quando ele o livrou das mãos de todos os seus inimigos e das mãos de Saul, 2dizendo:

“O Senhor é a minha rocha,

a minha fortaleza e o meu libertador;

3o meu Deus é a minha rocha, em que me refugio;

o meu escudo e o meu poderoso22.3 Hebraico: chifre, que aqui simboliza a força. salvador.

Ele é a minha torre alta, o meu abrigo seguro.

Tu, Senhor, és o meu salvador, e me salvas dos violentos.

4“Clamo ao Senhor, que é digno de louvor,

e sou salvo dos meus inimigos.

5As ondas da morte me cercaram;

as torrentes da destruição me aterrorizaram.

6As cordas da sepultura22.6 Hebraico: Sheol. Essa palavra também pode ser traduzida por profundezas, ou morte. me envolveram;

as armadilhas da morte me confrontaram.

7“Na minha angústia, clamei ao Senhor;

clamei ao meu Deus.

Do seu templo ele ouviu a minha voz;

o meu grito de socorro chegou aos seus ouvidos.

8A terra abalou-se e tremeu,

os alicerces dos céus22.8 A Vulgata e a Versão Siríaca dizem montes. Veja Sl 18.7. estremeceram;

tremeram porque ele estava irado.

9Das suas narinas saiu fumaça;

da sua boca saiu fogo consumidor;

dele saíram brasas vivas e flamejantes.

10Ele abriu os céus e desceu;

nuvens escuras estavam debaixo dos seus pés.

11Montou sobre um querubim e voou;

elevou-se22.11 Conforme muitos manuscritos do Texto Massorético. A maioria dos manuscritos do Texto Massorético diz apareceu. Veja Sl 18.10. sobre as asas do vento.

12Pôs as trevas ao seu redor;

das densas22.12 Conforme a Septuaginta e a Vulgata. O Texto Massorético diz escuras. Veja Sl 18.11. nuvens de chuva fez o seu abrigo.

13Do brilho da sua presença

flamejavam carvões em brasa.

14Dos céus o Senhor trovejou;

ressoou a voz do Altíssimo.

15Ele atirou flechas e dispersou os inimigos,

arremessou raios e os fez bater em retirada.

16Os vales apareceram,

e os fundamentos da terra foram expostos,

diante da repreensão do Senhor,

com o forte sopro de suas narinas.

17“Das alturas estendeu a mão e me segurou;

tirou-me de águas profundas.

18Livrou-me do meu inimigo poderoso,

dos meus adversários, que eram fortes demais para mim.

19Eles me atacaram no dia da minha calamidade,

mas o Senhor foi o meu amparo.

20Deu-me ampla liberdade;

livrou-me, pois me quer bem.

21“O Senhor me tratou conforme a minha retidão;

conforme a pureza das minhas mãos me recompensou.

22Pois guardei os caminhos do Senhor;

não cometi a perversidade de afastar-me do meu Deus.

23Todos os seus mandamentos estão diante de mim;

não me afastei dos seus decretos.

24Tenho sido irrepreensível para com ele

e guardei-me de pecar.

25O Senhor recompensou-me segundo a minha retidão,

conforme a pureza das minhas mãos perante ele.

26“Ao fiel te revelas fiel,

ao irrepreensível te revelas irrepreensível,

27ao puro te revelas puro,

mas ao perverso te revelas astuto.

28Salvas os humildes,

mas os teus olhos estão sobre os orgulhosos para os humilhar22.28 Um manuscrito da Septuaginta e o texto paralelo do Sl 18.27 dizem mas humilhas os de olhos altivos..

29Tu és a minha lâmpada, ó Senhor!

O Senhor ilumina-me as trevas.

30Contigo posso avançar contra uma tropa22.30 Ou posso vencer uma barricada;

com o meu Deus posso transpor muralhas.

31“Este é o Deus cujo caminho é perfeito;

a palavra do Senhor é comprovadamente genuína.

Ele é escudo para todos os que nele se refugiam.

32Pois quem é Deus além do Senhor?

E quem é Rocha senão o nosso Deus?

33É Deus quem me reveste de força22.33 Conforme alguns manuscritos do mar Morto, alguns manuscritos da Septuaginta, a Vulgata e a Versão Siríaca. O Texto Massorético diz Deus, que é minha fortaleza. Veja Sl 18.32.

e torna perfeito o meu caminho.

34Ele me faz correr veloz como a gazela

e me firma os passos nos lugares altos.

35É ele que treina as minhas mãos para a batalha,

e assim os meus braços vergam o arco de bronze.

36Tu me dás o teu escudo de livramento;

a tua ajuda me fez forte.

37Alargas sob mim o meu caminho,

para que os meus tornozelos não se torçam.

38“Persegui os meus inimigos e os derrotei;

não voltei enquanto não foram destruídos.

39Esmaguei-os completamente, e não puderam levantar-se;

caíram debaixo dos meus pés.

40Tu me revestiste de força para a batalha;

fizeste cair aos meus pés os meus adversários.

41Fizeste que os meus inimigos fugissem de mim;

destruí os que me odiavam.

42Gritaram por socorro, mas não havia quem os salvasse;

gritaram ao Senhor, mas ele não respondeu.

43Eu os reduzi a pó, como o pó da terra;

esmaguei-os e os amassei como a lama das ruas.

44“Tu me livraste dos ataques do meu povo;

preservaste-me como líder de nações.

Um povo que eu não conhecia me é sujeito.

45Estrangeiros me bajulam;

assim que me ouvem, me obedecem.

46Todos eles perdem a coragem;

saem tremendo das suas fortalezas22.46 Conforme alguns manuscritos da Septuaginta e a Vulgata. O Texto Massorético diz desde suas fortalezas eles se armam. Veja Sl 18.45..

47“O Senhor vive! Bendita seja a minha Rocha!

Exaltado seja Deus, a Rocha que me salva!

48Este é o Deus que em meu favor executa vingança,

que sujeita nações ao meu poder,

49que me livrou dos meus inimigos.

Tu me exaltaste acima dos meus agressores;

de homens violentos me libertaste.

50Por isso te louvarei entre as nações, ó Senhor;

cantarei louvores ao teu nome.

51“Ele concede grandes vitórias ao seu rei;

é bondoso com o seu ungido,

com Davi e seus descendentes para sempre”.