David bliver konge over Juda
1David spurgte nu Herren: „Skal jeg rejse tilbage til Judas land?”
Herren svarede: „Ja!”
„Hvilken by skal jeg slå mig ned i?”
„Hebron,” svarede Herren.
2Så tog David sine koner, Ahinoam fra Jizre’el, og Abigajil, Nabals enke fra Karmel, 3samt sine trofaste mænd med deres familier, og de bosatte sig i Hebron og omegn. 4Derefter kom Judas ledere til David og salvede ham til konge over Juda.
Da David fik at vide, at indbyggerne i Jabesh i Gilead havde begravet Saul, 5sendte han dem følgende budskab: „Må Herren velsigne jer, fordi I har været trofaste overfor jeres konge ved at give ham en anstændig begravelse. 6Må Herren i sin trofasthed belønne jer for jeres storsind. Men også jeg vil gøre godt imod jer, fordi I gjorde dette. 7Selvom Saul nu er død, må I ikke lade hænderne synke eller tabe modet. Judas stamme har allerede udråbt mig til konge.”
Ishboshet bliver konge over Nordriget
8Men Abner, Sauls hærfører, bragte Sauls søn, Ishboshet, til Mahanajim og udråbte ham til konge over Nordriget. 9Han kom til at regere over Gilead, Asher, Jizre’el, Efraim og Benjamins stamme, ja, hele Israel2,9 Ordet Israel blev efterhånden en fællesbetegnelse for alle stammerne i den nordlige del af landet, mens Juda blev fællesbetegnelsen for Judas og Simeons stammer, der boede mod syd. Benjamins stamme boede i grænseområdet, men regnes normalt med til Nordriget. bortset fra Judas område.
10-11Ishboshet var 40 år gammel, da han blev konge, og han regerede ud fra Mahanajim i to år. David regerede over Judas land i syv et halvt år fra Hebron.
Krigen mellem David og Ishboshet
12En dag tog Abner nogle af Ishboshets mænd med sig fra Mahanajim og kom til Gibeon. 13Davids hærfører, Joab, Zerujas søn, gik dem i møde med nogle af Davids mænd. De to hære slog lejr på hver sin side af Gibeondammen. 14Da foreslog Abner, at de unge krigere skulle åbne slaget med tvekamp. Joab gik med på idéen, 15hvorefter man udpegede 12 mænd fra Benjamins stamme til at kæmpe for Ishboshet og 12 fra Judas stamme til at kæmpe for David. 16Opgaven gik ud på at gribe modstanderen i håret og støde sværdet i siden på ham. På den måde blev samtlige 24 mænd dræbt. Siden har man kaldt dette sted ved Gibeon for „Sværdkampens mark”.
17Derefter gik de to hære løs på hinanden med det resultat, at Abner samme dag måtte erkende sit nederlag til Joab og Davids mænd og tage flugten. 18Joabs brødre, Abishaj og Asael, deltog også i slaget. Da Asael var hurtigløber, 19satte han efter Abner uden at lade sig distrahere af noget som helst undervejs.
20Da Abner så sig tilbage, var Asael ved at hale ind på ham. „Er det dig, Asael?” råbte Abner.
„Ja, det er!” svarede Asael.
21„Find et andet offer!” råbte Abner advarende. „Der er nok af unge krigere, du kan afvæbne!” Men Asael ville have fat i Abner.
22Da råbte Abner: „Hold op med at forfølge mig! Hvis jeg slår dig ihjel, vil jeg aldrig kunne se din bror Joab i øjnene igen!”
23Asael lod sig imidlertid ikke ryste af. Pludselig standsede Abner, jog sit spyd bagud og ramte sin forfølger i maven med en sådan kraft, at spydspidsen kom ud på den anden side. Da styrtede Asael omkuld og døde, og alle, som kom til stedet, hvor han lå, standsede op for at kigge på ham.
24Nu satte både Joab og Abishaj efter Abner, og ved solnedgang nåede de frem til Amma-højen øst for Gia ved vejen til Gibeons ørken. 25På toppen af højen samlede alle krigerne fra Benjamins stamme sig bag Abner, 26og Abner råbte ned til Joab: „Skal vi blive ved med at dræbe hinanden? Hvor længe skal det vare, før du befaler dine mænd at holde op med at jagte deres landsmænd?”
27Joab råbte tilbage: „Jeg sværger ved den levende Gud, at hvis du ikke havde sagt noget, ville vi have jagtet jer til i morgen tidlig!” 28Så afblæste han forfølgelsen, og mændene standsede kampen.
29Samme nat begav Abner og hans mænd sig på hjemvejen. De gik op gennem Jordandalen, krydsede floden og nåede næste morgen frem til Mahanajim. 30Også Joab og hans mænd vendte hjem. Da Joab opgjorde tabene, fandt han ud af, at ud over Asael manglede der kun 19 mand, 31hvorimod Abner havde mistet 360 mand, alle af Benjamins stamme. 32Joab og hans mænd bar Asaels lig til Betlehem og begravede ham ved hans fars side. Derefter gik de hele natten og nåede frem til Hebron ved daggry.
大衛做猶大王
1這事以後，大衛求問耶和華：「我可以回到猶大的城邑嗎？」耶和華說：「可以。」大衛又問：「我應該回到哪一座城呢？」耶和華說：「希伯崙。」 2大衛就帶著他的兩個妻子耶斯列人亞希暖和迦密人拿八的遺孀亞比該，一起上到希伯崙。 3他還把部下和他們的家屬一起帶去，住在希伯崙地區的城邑。 4猶大人到希伯崙膏立大衛做猶大支派的王。
大衛聽說是基列·雅比人埋葬了掃羅， 5就派人去告訴他們：「你們這樣厚待你們的主人掃羅，把他安葬，願耶和華賜福給你們！ 6願耶和華以慈愛和信實待你們，我也會厚待你們，因為你們做了這事。 7現在你們的主掃羅已經死了，猶大支派已經膏立我做他們的王，你們要剛強勇敢。」
大衛家與掃羅家爭戰
8那時，掃羅的元帥尼珥的兒子押尼珥帶著掃羅的兒子伊施波設過河來到瑪哈念， 9立他為王統治基列、亞書利、耶斯列、以法蓮、便雅憫和以色列其餘的地方。 10掃羅的兒子伊施波設四十歲登基，統治以色列兩年。猶大支派則跟隨大衛。 11大衛在希伯崙做王統治猶大支派七年半。
12有一次，尼珥的兒子押尼珥帶領掃羅的兒子伊施波設的軍隊，從瑪哈念前往基遍。 13洗魯雅的兒子約押帶領大衛的軍隊出來，在基遍池與他們相遇。一方坐在池這邊，一方坐在池那邊。 14押尼珥對約押說：「讓雙方的青年起來在我們面前較量一下吧。」約押說：「好啊。」 15於是，雙方都選了十二人出來， 16他們各自抓住對方的頭髮，用刀刺對方的肋旁，同歸於盡。於是基遍的那個地方叫「刀田」。 17那天，兩軍惡戰，押尼珥和以色列人被大衛的人馬殺敗。 18當時，洗魯雅的三個兒子約押、亞比篩和亞撒黑都在場。亞撒黑跑得飛快如鹿， 19他跟在押尼珥後面，不偏不離，窮追不捨。 20押尼珥回頭問道：「你是亞撒黑嗎？」亞撒黑說：「正是。」 21押尼珥說：「你去追趕別人，奪取他的兵器吧。」但亞撒黑還是窮追不捨。 22押尼珥又對他說：「快走開吧，非逼我殺你嗎？我若殺了你，還有何顏面見你哥哥約押呢？」 23但亞撒黑還是不肯甘休。押尼珥就用槍柄刺入他的肚腹，穿透了他的後背，他便倒地身亡。眾人趕到那裡，都停了下來。
24但約押和亞比篩卻繼續追趕押尼珥。太陽落山時，他們追到了基亞附近的亞瑪山，通往基遍曠野的路旁。 25便雅憫人在押尼珥的帶領下聚集在一個山頭上。 26押尼珥向約押喊道：「我們非要無休止地殺下去嗎？難道你不知道這樣下去必有苦果嗎？你什麼時候才命你的人停止追殺自己的同胞呢？」 27約押說：「我憑永活的上帝起誓，你要是不這樣說，我們會一直追到天亮。」 28於是，約押吹響號角，所有的人便停止了戰鬥，不再追趕以色列的軍隊。
29押尼珥和隨從連夜趕路，穿過了亞拉巴，過了約旦河，第二天又馬不停蹄地走了一個上午，回到瑪哈念。 30約押追趕押尼珥回來後細點人數，發現除亞撒黑外還損失了十九個人。 31大衛的軍隊殺了三百六十個跟隨押尼珥的便雅憫人。 32約押和他的隨從把亞撒黑送到伯利恆，葬在他父親的墳墓裡。然後，他們整夜趕路，黎明的時候回到了希伯崙。
