Profeten Natan konfronterer David med hans synd
1Herren sendte så profeten Natan til David, og Natan fortalte ham følgende historie: „Der var to mænd, som boede i samme by. 2Den ene var rig og havde masser af køer, får og geder. 3Den anden var fattig. Han ejede kun et eneste lille lam, som det var lykkedes ham at købe. Han elskede det lam, som han elskede sine børn. Han lod det spise af sin egen tallerken, drikke af sit eget krus, og han sad med det på skødet, som var det hans egen datter.
4En dag fik den rige mand besøg, men han nænnede ikke at slagte et af sine egne dyr for at beværte gæsten. I stedet tog han den fattige mands lam, slagtede det og serverede det for sin gæst.”
5-6Det blev David rasende over at høre: „Jeg sværger ved den levende Gud, at den mand, som har gjort det, skal betale fire lam i erstatning. Ja, sådan en hjerteløs person fortjener at dø!”
7„Det er dig, der er den rige mand!” sagde Natan. „Hør, hvad Herren, Israels Gud, siger til dig: ‚Jeg udvalgte dig til at blive Israels konge og reddede dig fra Sauls angreb. 8Jeg gav dig hans rige og hans koner og gjorde dig til konge over både Nordriget og Juda, og hvis det var for lidt for dig, havde jeg gerne givet dig meget, meget mere. 9Hvorfor gør du oprør imod, hvad jeg har sagt, og handler så ondt? Du har stjålet Urias’ kone, og du har fået ham dræbt for at dække over din synd. 10Du har vist foragt for mig ved din skændige opførsel, og derfor vil der blive splid i din egen familie. 11Hør efter, hvad jeg nu siger: En af dine nærmeste vil gøre oprør imod dig. Han vil tage dine koner for øjnene af dig og forlyste sig med dem ved højlys dag. 12Du handlede i det skjulte. Men det her vil ske ved højlys dag og for øjnene af hele Israels folk!’ ”
David erkender sin skyld og får sin straf
13Da gik David til bekendelse: „Jeg har syndet imod Herren!”
Natan svarede: „Så har Herren også tilgivet dig, og du skal slippe for at dø for din synd! 14Men det nyfødte barn, som er resultatet af din synd, skal dø, for du har bragt skam over Herrens navn.” 15Derefter gik Natan hjem.
Kort efter ramte Herren det barn, som Batsheba havde født, med sygdom. 16Da gik David i forbøn for barnet. Han nægtede at spise på grund af sorg, og selv om natten blev han liggende udstrakt på gulvet i bøn. 17Hans rådgivere forsøgte forgæves at få ham til at rejse sig og tage føde til sig. 18På den syvende dag døde drengen, men Davids tjenere turde ikke fortælle ham den sørgelige nyhed, for de tænkte: „Han var helt knust før! Hvis vi nu kommer og fortæller ham, at drengen er død, kunne han gå helt amok!”
19Da David så dem stå og hviske sammen, gik sandheden op for ham.
„Er drengen død?” spurgte han.
„Ja, han er,” svarede de.
20Så rejste David sig op fra gulvet, gik i bad, gned sig med en vellugtende olie og tog rent tøj på. Derefter gik han ind i Herrens hus for at tilbede, hvorefter han vendte tilbage til paladset og bad om at få noget mad sat frem. 21Hans tjenere var forbløffede over hans reaktion.
„Forstår man nu det?” udbrød de. „Mens drengen endnu var i live, græd du og nægtede at spise, men så snart han er død, holder du op med at sørge og begynder at spise igen!”
22David svarede: „Jeg fastede og græd, så længe drengen var i live, for jeg tænkte, at Herren måske ville vise mig nåde og lade ham leve. 23Men nu, hvor han er død, er der ingen grund til at faste mere. Kan jeg måske bringe ham tilbage til livet? Jeg kan følge ham i døden, men han kan ikke komme tilbage til mig!”
24David trøstede sin kone Batsheba, så godt han kunne, og hun blev igen gravid og fødte endnu en søn, som hun gav navnet Salomon. Herren elskede den dreng, 25og gennem profeten Natan sendte han bud om, at drengen skulle kaldes „Herrens elskede”.
David fuldfører erobringen af ammonitternes byer
26-27I mellemtiden var det lykkedes Joab og Israels hær at indtage ammonitternes hovedstad Rabba, og Joab sendte følgende sejrsbudskab hjem til David: „Vi er gået ind i Rabba og kontrollerer byens vandforsyning. 28Før nu resten af hæren hertil, så du selv kan sætte kronen på værket og få æren for sejren i stedet for mig.”
29Så førte David resten af hæren til Rabba og fuldførte indtagelsen af byen. 30Han fjernede kronen fra ammonitterkongens12,30 I stedet for „deres konges hoved” kan teksten oversættes „Milkoms hoved”. Milkom, det samme som Molek/Molok, var ammonitternes afgud, jf. 1.Kong. 11,5.7. hoved og satte den på sit eget. Den vejede over 30 kg og var lavet af guld med ædelsten på. Desuden tog han et stort krigsbytte. 31Byens befolkning tog han som krigsfanger og satte nogle af dem til at arbejde med save, hakker og økser, mens andre kom til at arbejde i teglværkerne. På samme måde gik det indbyggerne fra de øvrige byer i ammonitternes land. Derefter vendte David og hæren tilbage til Jerusalem.
拿单斥责大卫
1耶和华派拿单先知去见大卫。拿单对大卫说：“一座城里有两个人，一个富有，一个贫穷。 2富人拥有许多牛羊， 3穷人除了自己买来养的一只母羊羔以外，什么也没有。他悉心饲养母羊羔，让它跟自己的儿女一起长大，他吃什么，羊也吃什么，他喝什么，羊也喝什么，还睡在他的怀中，就像他的女儿一样。 4一天，富人家中来了客人，他舍不得拿自己的牛羊款待客人，却宰了穷人的羊给客人吃。” 5大卫听后非常愤怒，对拿单说：“我凭永活的耶和华起誓，这人实在该死！ 6他真是没有半点怜悯之心，他必须偿还那穷人四倍！”
7拿单对大卫说：“那人就是你！以色列的上帝耶和华这样说，‘我膏立你做以色列的王，从扫罗手中救你， 8将你主人的家业和妻妾交给你，把以色列和犹大的国权赐给你。倘若还不够，我会再加倍地赐给你。 9你为什么蔑视我的命令，做出我视为可憎的事呢？你借亚扪人的刀杀了赫人乌利亚，把他的妻子据为己有。 10因为你藐视我，把赫人乌利亚的妻子据为己有，从今以后，杀戮流血的事必永不离开你的家。’ 11耶和华说，‘我要在你家中降下灾祸，我要当着你的面把你的妻妾交给你的近臣，他必在光天化日之下与她们行淫。 12你在暗地里做这恶事，我要让这样的恶事当着以色列人的面在光天化日之下临到你。’” 13大卫对拿单说：“我得罪了耶和华。”拿单说：“耶和华已经赦免了你的罪，使你不致死亡。 14但你做的丑事给了仇敌亵渎耶和华的机会，所以你这个孩子必定死。” 15拿单说完，便回家去了。
耶和华击打乌利亚的妻子给大卫生的孩子，使他患重病。 16大卫为这孩子向上帝哀求，并且禁食，他进到里面，整夜躺在地上。 17宫里的老臣在旁边伺候，想要扶他起来，他却不肯，也不肯与他们一同吃饭。 18到了第七日，孩子死了。大卫的臣仆都不敢把这消息告诉他，因为他们心里想：“孩子还活着的时候，我们劝他，他尚且不听，若告诉他孩子死了，他会怎样折磨自己呢？” 19大卫看见他们交头接耳，知道孩子死了，便问他们：“孩子死了？”他们答道：“是的，他死了。” 20大卫听后，便从地上起来，沐浴更衣，抹上香膏，然后到耶和华的殿去敬拜。他回宫以后，吩咐人摆上食物，自己开始用膳。 21他的臣仆诧异地问他：“我们真不明白，孩子还活着的时候，你禁食、哀哭。孩子死了，你反倒起来进食。” 22大卫说：“不错，孩子活着的时候我禁食、哀哭，因为我想也许耶和华会向我开恩，让他活命。 23但现在他既然死了，我禁食又有什么用呢？能让他起死回生吗？我必去他那里，他却不能返回这里了。”
24大卫安慰妻子拔示芭，与她同房，她便生了一个儿子。大卫给孩子取名叫所罗门。耶和华喜爱这孩子， 25祂差遣拿单先知去赐给他一个名字——耶底底亚，意思是耶和华喜爱他。
大卫打败亚扪人
26那时，约押正攻打亚扪人的都城拉巴。 27他派人去向大卫禀告说：“我攻打拉巴，已经占领了城的水源。 28请你赶快带领其余的兵马前来围攻并占领这城，免得我攻取这城以后，人们用我的名字为这城命名。” 29于是，大卫便召集了所有的人去攻打拉巴，攻陷了那城， 30夺取了亚扪王头上的金冠。这金冠重达三十四公斤，上面还镶了宝石，人们将它戴在大卫头上。大卫从城里得到许多战利品， 31又把城里的人带出来，让他们从事锯木、耕田、砍树和做砖的工作。他用同样的方式对待亚扪其他城邑的居民。之后，大卫和全军返回耶路撒冷。
