2. Samuelsbog 1 – BPH & JCB

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 1:1-27

Davids reaktion på budskabet om Sauls og Jonatans død

1Efter at Saul var død, og David var kommet tilbage til Ziklag fra sin sejr over amalekitterne, 2ankom der et par dage senere et sendebud med nyt fra krigen. Han havde revet flænger i sit tøj og kommet jord på hovedet som tegn på sin store sorg. Han gik hen til David og kastede sig til jorden foran ham i dyb respekt.

3„Hvor kommer du fra?” spurgte David.

„Fra Israels hær,” svarede manden.

4„Hvordan gik det?” spurgte David. „Fortæl mig om slaget!”

Manden svarede: „Hele hæren flygtede over hals og hoved, og mange mænd lå sårede eller døde på slagmarken. Også Saul og hans søn Jonatan omkom.”

5„Er du sikker på det?”

6„Ja, jeg så med mine egne øjne, hvordan Saul på Gilboahøjen holdt sig oppe ved hjælp af sit spyd, mens fjendens stridsvogne indkredsede ham. 7Da han fik øje på mig, kaldte han på mig. 8‚Hvem er du?’ spurgte han. ‚Jeg er amalekit!’ svarede jeg. 9‚Kom her hen og giv mig dødsstødet!’ bad han. ‚Jeg er allerede dødeligt såret.’ 10Så gik jeg hen og dræbte ham, for jeg kunne se, at han var så hårdt såret, at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg hans krone og en af hans armringe, som jeg hermed overrækker til Dem, nådige herre.”

11Da David og hans mænd hørte, at Saul var død, rev de også flænger i deres tøj som tegn på sorg. 12Og resten af dagen sørgede, fastede og græd de over Saul og hans søn Jonatan, ja, over alt Herrens folk og over de faldne israelitter.

13David spurgte manden, som havde bragt dem budskabet: „Hvor er du fra?”

Han svarede: „Jeg er en amalekit, der bor som fremmed iblandt israelitterne.”

14-16„Hvordan kunne du få dig selv til at dræbe Guds salvede konge?” udbrød David. „Du har selv indrømmet, at du dræbte ham. Derfor skal du dø.” Derpå vendte David sig til en af sine mænd og sagde: „Dræb ham!”

17-18David digtede nu en sørgesang om Saul og Jonatan, og han befalede at sangen, som blev kaldt „Buesangen”, skulle synges over hele Israel. Den citeres her fra „De Retskafnes Bog”:1,17-18 Eller: Yashars Bog, en i øvrigt ukendt bog. Der henvises også til den i Jos. 10,13.

19Israels helte ligger slagne på bjergene,

vore bedste krigere faldt i kampen.

20Råb det ikke ud på gaden i Gat,

tal ikke om det på Ashkalons torve.

Filistrenes døtre vil danse af glæde,

det uomskårne folk vil fryde sig.

21Måtte Gilboahøjen blive ramt af tørke,

måtte intet mere gro derpå.

Heltenes skjolde havnede i sølet,

Sauls skjold ligger ledigt hen.

22Mange forblødte for Jonatans bue,

Sauls sværd slog utallige ned.

23Saul og Jonatan, elskede var I,

selv i døden skiltes I ikke.

I var hurtige som ørne på jagt,

stærke som stolte løver.

24Israels kvinder, sørg over Saul,

som klædte jer i purpur og smykker af guld.

25Vore helte faldt i kampens hede.

Jonatans lig ligger henslængt på højen.

26Jonatan, mit hjerte er knust,

jeg elskede dig, som var du min bror!

Dit venskab var noget helt specielt,

mere end kærlighed fra en kvinde.

27Alle vore helte er faldet,

deres våben ligger ubrugte hen.

Japanese Contemporary Bible

サムエル記Ⅱ 1:1-27

1

サウルの死を知ったダビデ

1-2サウルが死んだあと、ダビデはアマレク人を討って、ツィケラグに引き揚げて来ました。その三日後、イスラエル軍から一人の男がやって来ました。男は破れた服をまとい、頭に土をかぶっていて、ひと目で喪に服していることがわかりました。彼はダビデの前に出ると、深い敬意を表して地にひれ伏しました。

3「どこから来たのだ」とダビデが聞くと、「イスラエルの陣営から逃れてまいりました」と彼は答えました。

4「何かあったのか? 戦いの様子はどうなのだ。」ダビデはせき込んで尋ねました。

「イスラエルは散り散りです。何千という兵士が死に、また負傷して野に倒れています。サウル王も、ヨナタン王子も殺されました。」

5「サウル王とヨナタンが死んだと! どうしてわかったのだ。」

6「私はギルボア山におりましたが、槍にすがってようやく立っている王様に、敵の戦車が迫るのを見たのです。 7王様は私を見るなり、こっちへ来いと叫ばれました。急いでおそばに駆け寄りますと、 8『おまえはだれか』とお尋ねになります。『アマレク人でございます』とお答えしますと、 9『さあ、私を殺してくれ。この苦しみから救ってくれ。死にきれないのがつらくて耐えられないのだ』とおっしゃるのです。 10そこで私は、もう時間の問題だと察したので、あの方にとどめを刺しました。そして、あの方の王冠と腕輪の一つを持ってまいりました。」

11この知らせを聞いて、ダビデと部下たちは悲しみのあまり、めいめいの衣服を引き裂きました。 12彼らは、死んだサウル王とその子ヨナタン、それに、主の民といのちを落としたイスラエル人のために喪に服し、泣きながら終日断食しました。

13ダビデは、王の死を告げに来た若者に言いました。「おまえはどこの者だ。」

若者は答えました。「アマレク人で、在留異国人でございます。」

14「どうして、神に選ばれた王を手にかけたのか」と、ダビデは詰め寄りました。

15そして部下の若者の一人に、「この男を打て!」と命じたのです。若者は剣を振りかざして走り寄り、そのアマレク人の首を打ち落としました。

16ダビデは言いました。「自業自得だ。自分の口で、主がお立てになった王を殺したと証言したのだから。」

哀悼の歌

17-18ダビデは、サウル王とヨナタンにささげる哀歌を作り、これがイスラエル中でのちのちまで歌い継がれるように命じました。英雄詩にその詩が記されています。

19「ああ、イスラエル。

おまえの誇りと喜びは、しかばねとなって丘に横たわる。

大いなる英雄たちは倒れた。

20ペリシテ人には告げるな。喜ばせてなるものか。

ガテとアシュケロンの町にも告げるな。

神を知らない者たちを勝ち誇らせてなるものか。

21ギルボアの山よ、

露も降りるな。雨も降るな。

いけにえのささげられた野にも。

偉大なサウル王が倒れた地だから。

ああ、その盾は油も塗られず打ち捨てられた。

22最強の敵を打ち殺したサウルとヨナタンは

空手で戦場から引き揚げたことはなかった。

23ああ、サウルもヨナタンもどれほど愛され、

どれほどすぐれた人物であったことか。

生死を共にした彼ら。

鷲よりも速く、獅子よりも強かった。

24さあ、イスラエルの女よ、サウル王のために泣け。

王は、おまえたちを惜しげなく着飾らせ、

金の飾りをまとわせてくれた。

25偉大な英雄たちは、戦いの最中に倒れた。

ヨナタンは山の上で殺された。

26わが兄弟ヨナタン。

あなたのために、どれほど涙を流したことか。

あなたをどれほど愛していたことか。

あなたの私への愛は、女の愛も及ばなかった。

27ああ、勇士たちは倒れ、

武具は奪い取られ、彼らは死んだ。」