Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 1:1-27

Davids reaktion på budskabet om Sauls og Jonatans død

1Efter at Saul var død, og David var kommet tilbage til Ziklag fra sin sejr over amalekitterne, 2ankom der et par dage senere et sendebud med nyt fra krigen. Han havde revet flænger i sit tøj og kommet jord på hovedet som tegn på sin store sorg. Han gik hen til David og kastede sig til jorden foran ham i dyb respekt.

3„Hvor kommer du fra?” spurgte David.

„Fra Israels hær,” svarede manden.

4„Hvordan gik det?” spurgte David. „Fortæl mig om slaget!”

Manden svarede: „Hele hæren flygtede over hals og hoved, og mange mænd lå sårede eller døde på slagmarken. Også Saul og hans søn Jonatan omkom.”

5„Er du sikker på det?”

6„Ja, jeg så med mine egne øjne, hvordan Saul på Gilboahøjen holdt sig oppe ved hjælp af sit spyd, mens fjendens stridsvogne indkredsede ham. 7Da han fik øje på mig, kaldte han på mig. 8‚Hvem er du?’ spurgte han. ‚Jeg er amalekit!’ svarede jeg. 9‚Kom her hen og giv mig dødsstødet!’ bad han. ‚Jeg er allerede dødeligt såret.’ 10Så gik jeg hen og dræbte ham, for jeg kunne se, at han var så hårdt såret, at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg hans krone og en af hans armringe, som jeg hermed overrækker til Dem, nådige herre.”

11Da David og hans mænd hørte, at Saul var død, rev de også flænger i deres tøj som tegn på sorg. 12Og resten af dagen sørgede, fastede og græd de over Saul og hans søn Jonatan, ja, over alt Herrens folk og over de faldne israelitter.

13David spurgte manden, som havde bragt dem budskabet: „Hvor er du fra?”

Han svarede: „Jeg er en amalekit, der bor som fremmed iblandt israelitterne.”

14-16„Hvordan kunne du få dig selv til at dræbe Guds salvede konge?” udbrød David. „Du har selv indrømmet, at du dræbte ham. Derfor skal du dø.” Derpå vendte David sig til en af sine mænd og sagde: „Dræb ham!”

17-18David digtede nu en sørgesang om Saul og Jonatan, og han befalede at sangen, som blev kaldt „Buesangen”, skulle synges over hele Israel. Den citeres her fra „De Retskafnes Bog”:1,17-18 Eller: Yashars Bog, en i øvrigt ukendt bog. Der henvises også til den i Jos. 10,13.

19Israels helte ligger slagne på bjergene,

vore bedste krigere faldt i kampen.

20Råb det ikke ud på gaden i Gat,

tal ikke om det på Ashkalons torve.

Filistrenes døtre vil danse af glæde,

det uomskårne folk vil fryde sig.

21Måtte Gilboahøjen blive ramt af tørke,

måtte intet mere gro derpå.

Heltenes skjolde havnede i sølet,

Sauls skjold ligger ledigt hen.

22Mange forblødte for Jonatans bue,

Sauls sværd slog utallige ned.

23Saul og Jonatan, elskede var I,

selv i døden skiltes I ikke.

I var hurtige som ørne på jagt,

stærke som stolte løver.

24Israels kvinder, sørg over Saul,

som klædte jer i purpur og smykker af guld.

25Vore helte faldt i kampens hede.

Jonatans lig ligger henslængt på højen.

26Jonatan, mit hjerte er knust,

jeg elskede dig, som var du min bror!

Dit venskab var noget helt specielt,

mere end kærlighed fra en kvinde.

27Alle vore helte er faldet,

deres våben ligger ubrugte hen.

Akuapem Twi Contemporary Bible

2 Samuel 1:1-27

Dawid Te Saulo Wu

1Saulo wu akyi no, Dawid san fii nkonim a odii Amalekfo so no mu bɛtenaa Siklag nnaanu. 2Ne nnansa so no, ɔbarima bi fi Saulo nsraban mu a watetew ne ntade mu, atu mfutuma agu ne ti mu, de rekyerɛ sɛ ɔretwa adwo bae. Oduu Dawid nkyɛn no, ɔdan ne ho hwee fam nidi mu.

3Dawid bisaa no se, “Ɛhe na wufi?”

Obuae se, “Maguan afi Israel nsraban mu.”

4Dawid bisaa no se, “Na ɛyɛɛ dɛn? Ɔko no kosii dɛn?”

Ɔkae se, “Mmarima no guan fii akono. Bebree totɔe. Na Saulo ne ne babarima Yonatan nso atotɔ.”

5Enti Dawid bisaa aberante a ɔbɛbɔɔ no saa amanneɛ no se, “Ɛyɛɛ dɛn na wuhuu sɛ Saulo ne ne babarima Yonatan awuwu?”

6Aberante no buae se, “Mikofii Gilboa bepɔw so, na mekɔtoo sɛ Saulo sɛn ne peaw so a atamfo no nteaseɛnam ne nʼapɔnkɔsotefo mmɛn no ara. 7Ɔdan ne ho a ohuu me no, ɔteɛɛ mu frɛɛ me se memmra. Mibisaa no se, ‘Menyɛ dɛn?’

8“Obisaa me se, ‘Wo ne hena?’

“Mibuaa no se, ‘Meyɛ Amalekni.’

9“Na ɔsrɛɛ me se, ‘Begyina me so na kum me, na me ho yeraw me yiye, na mepɛ sɛ me wu.’

10“Enti migyinaa ne so kum no, efisɛ na minim sɛ tebea a ɔwɔ mu no, ɔrennya nkwa. Na mituu nʼahenkyɛw a ɛhyɛ no no ne nʼabasa so atweaban no sɛ mede rebrɛ wo, me wura.”

11Dawid ne ne mmarima no tee asɛm no, wɔde awerɛhow sunsuan wɔn ntade mu. 12Wotwaa ho agyaadwo, sui, bua daa da mu no nyinaa wɔ Saulo ne ne babarima Yonatan wu ne Awurade asraafo ne Israelman sɛ wɔn mu pii wuwuu saa da no.

13Na Dawid bisaa aberante a ɔbɛbɔɔ wɔn saa amanneɛ no se, “Wufi he?”

Na obuae se, “Meyɛ ɔhɔho Amalekni a mete mo asase so.”

14Dawid bisaa no se, “Na wunsuro sɛ wukum obi a Awurade asra no no?”

15Dawid ka kyerɛɛ ne mmarima no mu baako se, “Kum no!” Enti ɔbarima no twee nʼafoa de wɔɔ Amalekni no, kum no. 16Na Dawid kae se, “Wʼano ayi mmusu ama wo ama woawu, efisɛ wo ara na wokae se woakum obi a Awurade asra no no.”

Dawid Dwom A Ɔhyehyɛ Maa Saulo Ne Yonatan

17Na Dawid too kwadwom maa Saulo ne Yonatan. 18Na ɔhyɛɛ sɛ wɔnkyerɛ nnipa a wɔwɔ Yuda nyinaa to. Wɔtoo no din sɛ agyan dwom a wɔakyerɛw wɔ Yasar Nhoma mu.

19“Wʼanuonyam ne wʼahosɛpɛw, Israel, awu da mmepɔw so!

Akofo akɛse atotɔ!

20“Monnka asɛm yi wɔ Gat,1.20 Gat ne Askelon yɛ Filisti nkurow.

na Filistifo abɔ ose!

Monnka wɔ Askelon mmɔnten so,

na abosonsomfo anserew ahosɛpɛw mu.

21“Gilboa mmepɔw,

mma obosu anaa osu ntɔ ngu wo so

anaa wo nsian so.

Efisɛ ɛhɔ na woguu ɔkofo kɛse no akokyɛm ho fi;

wɔremfa ngo nsra Saulo nkatabo ho bio.

22“Saulo ne Yonatan kunkum wɔn atamfo ahoɔdenfo!

Wɔamfi akono amma no nsapan.

23Ɔdɔ ne ahoɔfɛ bɛn

na na Saulo ne Yonatan nni,

wɔn mu antetew da, nkwa ne owu mu.

Na wɔn ho yɛ hare kyɛn akɔre;

na wɔn ho yɛ den kyɛn gyata.

24“Israel mmabea,

munsu Saulo,

efisɛ ofuraa mo ntama pa,

hyehyɛɛ mo sikakɔkɔɔ agude.

25“Akofo akɛse atotɔ akono.

Yonatan awu da mmepɔw no so.

26Misu wo, me nua Yonatan!

Na wosom me bo yiye.

Na wo dɔ a wowɔ ma me no yɛ nwonwa;

emu dɔ sen ɔbea dɔ!

27“Hwɛ sɛnea akofo akɛse atotɔ!

Ɔko mu akode ayerayera!”