Indledende hilsen
1Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os.
En voksende forståelse af Jesus og Guds natur
2Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred.
3Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. 4Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær.
5Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt 6og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. 7Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. 8Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. 9Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. 10Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, 11og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.
12Det er derfor, jeg bliver ved med at minde jer om de grundlæggende principper, selvom I allerede kender dem og står fast på sandheden, så langt som I nu har forstået den. 13Det ligger mig meget på hjerte at opflamme jer med den slags påmindelser, så længe jeg endnu lever på denne jord. 14Jeg ved nemlig, at jeg snart skal sige farvel til min krop, den midlertidige bolig, jeg opholder mig i. Vores Herre, Jesus Kristus, fortalte mig jo også, at sådan ville det gå. 15Derfor er jeg meget opsat på, at I vil kunne huske de her principper, også efter at jeg er gået bort.
16Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen1,16 Ordret: „om Jesu Kristi kraft og komme.” Ordet „komme” på græsk betyder enten ankomst eller tilstedeværelse. Det kan også være en henvisning til dengang Peter, Jakob og Johannes fik lov at se Jesu herlighed på toppen af et bjerg (Matt. 17). med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. 17-18Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den mægtige Guds røst, der lød fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.”1,17-18 Matt. 17,5.
Om sand profeti og falsk lære
19Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys1,19 Teksten taler om „morgenstjernen”, den stjerne, som indvarsler en ny dag. oplyser jeres hjerter. 20I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. 21Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.
1Simoni Peteru, ìránṣẹ́ àti aposteli Jesu Kristi,
Sí àwọn tí ó gba irú iyebíye ìgbàgbọ́ kan náà pẹ̀lú wá nínú òdodo Ọlọ́run wa àti ti Jesu Kristi Olùgbàlà.
2Kí oore-ọ̀fẹ́ àti àlàáfíà máa bí sí i fún yín nínú ìmọ̀ Ọlọ́run àti ti Jesu Olúwa wa.
Mímú kí ìpè àti yíyàn ẹni dájú
3Bí agbára rẹ̀ bí Ọlọ́run ti fún wa ní ohun gbogbo tí a nílò fún ṣe ti ìyè àti ti ìwà-bí-Ọlọ́run, nípa ìmọ̀ ẹni tí ó pè wá nípa Ògo àti ìṣeun rẹ̀. 4Nípa èyí tí ó fi àwọn ìlérí rẹ̀ tí ó tóbi púpọ̀ tí ó ṣe iyebíye fún wa: pé nípa ìwọ̀nyí ni kí ẹ̀yin lè di alábápín nínú àbùdá ti Ọlọ́run, nígbà tí ẹ̀yin bá ti yọ kúrò nínú ìbàjẹ́ tí ó ń bẹ nínú ayé nípa ìfẹ́kúfẹ̀ẹ́.
5Àti nítorí ìdí èyí, ẹ máa ṣe àìsimi gbogbo, ẹ fi ìwà rere kún ìgbàgbọ́, àti ìmọ̀ kún ìwà rere; 6àti àìrékọjá kún ìmọ̀; àti sùúrù kún àìrékọjá; àti ìwà-bí-Ọlọ́run kún sùúrù. 7Àti ìfẹ́ ọmọnìkejì kún ìwà-bí-Ọlọ́run; àti ìfẹ́ni kún ìfẹ́ ọmọnìkejì. 8Nítorí bí ẹ̀yin bá ní nǹkan wọ̀nyí tí wọ́n bá sì pọ̀, wọn kì yóò jẹ́ kí ẹ ṣe ọ̀lẹ tàbí aláìléso nínú ìmọ̀ Olúwa wa Jesu Kristi. 9Ṣùgbọ́n ẹni tí ó bá ṣe aláìní nǹkan wọ̀nyí, kò lè ríran ní òkèèrè, ó fọjú, ó sì ti gbàgbé pé a ti wẹ òun nù kúrò nínú ẹ̀ṣẹ̀ rẹ̀ àtijọ́.
10Nítorí náà, ará ẹ túbọ̀ máa ṣe àìsimi láti sọ ìpè àti yíyàn yín di dájúdájú: nítorí bí ẹ̀yin bá ń ṣe nǹkan wọ̀nyí, ẹ̀yin kì yóò ṣubú. 11Nítorí báyìí ni a ó pèsè fún yín lọ́pọ̀lọpọ̀ láti wọ ìjọba àìnípẹ̀kun ti Olúwa àti Olùgbàlà wa Jesu Kristi.
Àsọtẹ́lẹ̀ ti ọrọ̀ Ọlọ́run
12Nítorí náà, èmi ó máa rán yin létí àwọn nǹkan wọ̀nyí nígbà gbogbo, bí ó tilẹ̀ jẹ́ pé ẹ̀yin ti mọ̀ wọ́n, tí ẹsẹ̀ yín sì múlẹ̀ nínú òtítọ́ tí ẹ ní báyìí. 13Èmi sì rò pé ó tọ́ láti máa mú wọn wá sí ìrántí yín, níwọ̀n ìgbà tí èmí ba ń bẹ nínú àgọ́ ara yìí. 14Bí èmi ti mọ̀ pé, bíbọ́ àgọ́ ara mi yìí sílẹ̀ kù sí dẹ̀dẹ̀, àní, bí Olúwa wa Jesu Kristi ti fihàn mí. 15Èmi ó sì máa ṣaápọn pẹ̀lú, kí ẹ̀yin lè máa rántí nǹkan wọ̀nyí nígbà gbogbo lẹ́yìn ikú mi.
16Nítorí kì í ṣe bí ẹni tí ó ń tọ ìtàn asán lẹ́yìn tí a fi ọgbọ́nkọ́gbọ́n là sílẹ̀, nígbà tí àwa sọ fún yín ní ti agbára àti wíwá Jesu Kristi Olúwa, ṣùgbọ́n ẹlẹ́rìí ọláńlá rẹ̀ ni àwa jẹ́. 171.17-18: Mt 17.1-8; Mk 9.2-8; Lk 9.28-36.Nítorí tí Ó gba ọlá àti ògo láti ọ̀dọ̀ Ọlọ́run Baba, nígbà tí irú ohùn yìí fọ̀ sí i láti inú ògo ńlá náà wá pé, “Èyí ni àyànfẹ́ ọmọ mi, ẹni tí inú mi dùn sí gidigidi.” 18Àwa pẹ̀lú sì gbọ́ ohun yìí tí ó ti ọ̀run wá nígbà tí àwa wà pẹ̀lú rẹ̀ ní orí òkè mímọ́ náà.
19Àwa sì ní ìfẹsẹ̀múlẹ̀ ọ̀rọ̀ àwọn wòlíì dunjúdunjú sí i, èyí tí ó yẹ kí ẹ kíyèsi gẹ́gẹ́ bí fìtílà tó ń mọ́lẹ̀ níbi tí òkùnkùn gbé wà, títí ilẹ̀ yóò fi mọ́, tí ìràwọ̀ òwúrọ̀ yóò sì yọ lọ́kàn yín. 20Ju gbogbo rẹ̀ lọ, kí ẹ ní òye yìí pé kò sí àsọtẹ́lẹ̀ ìwé mímọ́ kankan tí ó wáyé nípa ìtumọ̀ wòlíì fún rara rẹ̀. 21Nítorí àsọtẹ́lẹ̀ kan kò ti ipá ìfẹ́ ènìyàn wá rí; ṣùgbọ́n àwọn ènìyàn ń sọ̀rọ̀ láti ọ̀dọ̀ Ọlọ́run bí a ti ń darí wọn láti ọwọ́ Ẹ̀mí Mímọ́ wá.
