Bibelen på hverdagsdansk

2. Petersbrev 1:1-21

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os.

En voksende forståelse af Jesus og Guds natur

2Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred.

3Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. 4Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær.

5Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt 6og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. 7Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. 8Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. 9Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. 10Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, 11og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.

12Det er derfor, jeg bliver ved med at minde jer om de grundlæggende principper, selvom I allerede kender dem og står fast på sandheden, så langt som I nu har forstået den. 13Det ligger mig meget på hjerte at opflamme jer med den slags påmindelser, så længe jeg endnu lever på denne jord. 14Jeg ved nemlig, at jeg snart skal sige farvel til min krop, den midlertidige bolig, jeg opholder mig i. Vores Herre, Jesus Kristus, fortalte mig jo også, at sådan ville det gå. 15Derfor er jeg meget opsat på, at I vil kunne huske de her principper, også efter at jeg er gået bort.

16Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen1,16 Ordret: „om Jesu Kristi kraft og komme.” Ordet „komme” på græsk betyder enten ankomst eller tilstedeværelse. Det kan også være en henvisning til dengang Peter, Jakob og Johannes fik lov at se Jesu herlighed på toppen af et bjerg (Matt. 17). med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. 17-18Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den mægtige Guds røst, der lød fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.”1,17-18 Matt. 17,5.

Om sand profeti og falsk lære

19Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys1,19 Teksten taler om „morgenstjernen”, den stjerne, som indvarsler en ny dag. oplyser jeres hjerter. 20I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. 21Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

New Serbian Translation

2. Петрова 1:1-21

1Симон Петар, слуга и апостол Исуса Христа, поздравља оне који су праведношћу нашега Бога и Спаситеља Исуса Христа, примили исту драгоцену веру као и ми.

2Милост вам и мир у изобиљу познањем Бога и Исуса, Господа нашега.

Живот достојан Божијег позива

3Његова божанска сила дала нам је све што је потребно за живот у побожности, кроз познање онога који нас је позвао својом славом и добротом. 4Тиме нам је даровао драгоцена и велика обећања да помоћу њих умакнемо поквареним жељама које владају у свету, те постанемо учесници у божанској природи.

5Зато уложите сав труд да своју веру удружите са добротом, доброту са знањем, 6знање са уздржљивошћу, уздржљивост са постојаношћу, постојаност са побожношћу, 7са побожношћу братољубље, а са братољубљем љубав. 8Јер ако поседујете ове врлине и развијате их, нећете бити беспослени и неплодни у познању Господа нашег Исуса Христа. 9А ко тих врлина нема, тај је слеп и кратковид, јер је заборавио да је био очишћен од својих пређашњих греха.

10Зато, браћо, уложите труда да својим животом потврдите да вас је Бог позвао и изабрао; ако тако чините, никада нећете посрнути. 11Тако ће вам се, наиме, великодушно обезбедити сигуран улазак у вечно Царство Господа нашега и Спаситеља Исуса Христа.

12Зато ћу настојати да вас увек подсећам на све то, иако ви то већ знате и утврђени сте у истини коју сте примили. 13Сматрам исправним да вас, док сам још у овом телу, будим својим подсећањем. 14Знам, наиме, да ћу убрзо одложити овај мој шатор, као што ми је то обзнанио наш Господ Исус Христос. 15Зато ћу се нештедимице трудити да се ви и после мог одласка сећате ових ствари.

Поузданост апостолског сведочанства

16Јер, ми вам нисмо обзнанили силу и долазак Господа нашег Исуса Христа служећи се мудро смишљеним причама, него на основу тога што смо били сведоци његовог величанства. 17Јер када је примио част и славу од Бога Оца, зачуо се глас Бога који је величанствен у својој слави: „Ово је Син мој вољени, који ми је по вољи!“ 18Ми смо чули да је тај глас дошао с неба кад смо били с њим на Светој гори.

19По томе знамо да је порука пророка поуздана. Добро је што се те поруке пажљиво држите, као светиљке која светли у мраку, док не сване дан и звезда Даница не засветли у вашим срцима. 20А пре свега знајте да се ниједно пророштво Писма не може тумачити самовољно. 21Наиме, ниједно пророштво није потекло од људске воље, него су Духом Светим покренути људи говорили од Бога.