Femte katastrofe: Kvægpest
1„Gå tilbage til Farao,” befalede Herren, „og sig til ham: Herren, hebræernes Gud, siger: ‚Lad mit folk rejse for at tilbede mig.’ 2Hvis du stadig plager dem og nægter at lade dem rejse, 3vil Herren sende en pest, som vil slå jeres køer, heste, æsler, kameler, får og geder ihjel. 4Men Herren vil igen gøre forskel mellem israelitterne og egypterne. Ikke et eneste af israelitternes husdyr skal dø.”
5Herren satte en frist og sagde: „I morgen skal det ske!” 6Den næste dag skete det, som Herren havde sagt: Alle9,6 Det er almindeligt i Bibelens sprogbrug, at ordet „alle” ikke skal forstås absolut, men relativt. Det betyder ofte en meget stor mængde eller næsten alle. De få dyr, som overlevede pesten, risikerede at blive ramt af haglene i v. 19-25. egypternes husdyr døde, men ikke et eneste af israelitternes dyr døde. 7Da sendte Farao folk ud for at se efter, og de bekræftede, at ingen af israelitternes husdyr var døde. Men hans hjerte var forhærdet, og han lod stadig ikke israelitterne rejse.
Sjette katastrofe: Bylder
8Derpå sagde Herren til Moses og Aron: „Tag nogle håndfulde sod fra smelteovnen og lad Moses kaste soden op i luften, mens Farao ser på det. 9Så vil der komme en støvsky over Egypten, som vil få betændelse og bylder til at bryde ud på både mennesker og dyr over hele landet.”
10Så tog de sod fra ovnen og gik til Farao, og mens Farao så på det, kastede Moses soden op i luften, og både mennesker og dyr blev fulde af betændte bylder. 11Troldmændene kunne ikke klare sig imod Moses eller beskytte sig imod bylderne. Betændelsen angreb dem såvel som alle andre egyptere. 12Men Herren gjorde Farao endnu mere stædig, så han stadig ikke ville lade folket rejse—nøjagtig som Herren havde sagt til Moses.
Syvende katastrofe: Hagl
13Så sagde Herren til Moses: „I morgen tidlig skal du gå til Farao og sige: Herren, hebræernes Gud, siger: Lad mit folk tage af sted for at tilbede mig. 14Denne gang vil jeg sende en katastrofe, der for alvor vil gå ud over dig og dine hoffolk og hele dit folk. Da skal du indse, at der ikke findes en Gud som mig i hele verden. 15Jeg kunne for længst have gjort det af med dig og dit folk, så I blev udryddet fra jordens overflade, 16men jeg har gjort dig til konge, fordi jeg vil demonstrere min magt på dig, og for at mit navn kan blive kendt over hele jorden. 17Du tyranniserer stadig mit folk og vil ikke lade dem rejse. 18Så i morgen ved denne tid vil jeg sende et haglvejr værre end nogensinde i Egyptens historie. 19Sørg for, at alle husdyr og alle markarbejdere kommer indenfor i sikkerhed, for hvert eneste menneske og dyr, der ikke er under tag, vil dø i haglvejret.”
20De af Faraos tjenere, som troede på, hvad Herren havde sagt, skyndte sig at få deres husdyr og slaver indendørs, 21men de, som ignorerede Herrens ord, lod deres slaver og dyr blive ude på marken.
22Så sagde Herren til Moses: „Løft din hånd mod himlen, så vil der falde hagl på mennesker og dyr og alle markens afgrøder over hele Egypten.” 23-24Da Moses løftede sin stav mod himlen, sendte Herren et frygteligt tordenvejr. Lynene glimtede uafladeligt, og haglene faldt tungt over hele Egypten. Det var så voldsomt, at man aldrig havde oplevet noget lignende i hele Egyptens historie. 25Landet lå i ruiner. Mennesker og dyr på markerne blev dræbt, træer blev splintret, markens afgrøder blev slået ned. 26Kun i Goshens land, hvor israelitterne boede, faldt der ingen hagl.
27Da sendte Farao i al hast bud efter Moses og Aron. „Nu indser jeg min fejl,” sagde han. „Herren har ret, og jeg og mit folk har uret. 28Bed dog Herren om at standse tordenen og haglvejret. Jeres folk kan rejse med det samme.”
29„Godt,” svarede Moses, „så snart jeg er ude af byen, vil jeg udrække mine hænder i bøn til Herren, og både hagl og torden vil holde op. Det skal være dig et tegn på, at Herren har al magt på jorden. 30Alligevel ved jeg, at du og dine hoffolk endnu ikke er villige til at bøje jer for Gud.”
31Den dag blev al hør og byg ødelagt, for katastrofen kom på en årstid, hvor byggen stod med aks og hørren i blomst. 32Hvede og spelt blev ikke beskadiget, for de kommer senere.
33Så forlod Moses Farao. Da han kom ud af byen, rakte han hænderne ud i bøn til Herren. Straks standsede tordenen og haglvejret, og regnen holdt op. 34-35Men da Farao så, at regnen, tordenen og haglene var holdt op, fortsatte han med sit oprør. Han blev hård igen og nægtede stadig at lade israelitterne rejse—nøjagtig som Herren havde forudsagt.
瘟疫之灾
1耶和华对摩西说：“你再进宫见法老，告诉他，‘希伯来人的上帝耶和华说，让我的子民去事奉我。 2如果你不让他们走，继续扣留他们， 3我就会使你田间所有的牲畜，包括马、驴、骆驼和牛羊，都染上严重的瘟疫。 4但我要把埃及和以色列的牲畜分开，以色列人的牲畜必丝毫无损。’” 5耶和华定了日期，说：“明天耶和华必在此地行这事。” 6第二天，耶和华就这样行了，埃及的牲畜都死了，但以色列人的牲畜一头也没死。 7法老派人去探查，发现以色列人的牲畜真的安然无恙。可是，他仍然顽固，不肯让以色列人离开。
脓疮之灾
8耶和华对摩西和亚伦说：“你们去取几把窑里的灰，摩西要在法老面前把灰抛向空中。 9这灰要变成尘土，散布在埃及每一个角落，落在人或牲畜身上，就会起疱长疮。” 10摩西和亚伦便取了一些窑里的灰，站在法老面前，摩西把灰抛向空中，埃及人和牲畜身上就开始起疱长疮。 11埃及的巫师无法与摩西对抗，因为他们及所有埃及人身上都长了脓疮。 12耶和华使法老的心刚硬，他就不听他们的话，正如耶和华对摩西说的。
冰雹之灾
13耶和华对摩西说：“明天一早你再去见法老，对他说，‘希伯来人的上帝耶和华这样说，你要让我的子民出去事奉我。 14这一次，我要降下大灾祸在你及你的臣仆和百姓身上，好叫你知道普天之下我独一无二。 15我若用瘟疫攻击你和你的百姓，你们早就灭亡了。 16我让你活到现在，是为了向你彰显我的权能，使我的名传遍天下。 17但你竟然在我的子民面前狂傲自大，不让他们离开。 18明天这个时候，我要使天上降下大冰雹，是你们埃及立国以来从没有见过的。 19现在，你要叫人赶快到田间把牲畜和属于你的一切都带到安全的地方。凡留在田间的人或牲畜都会被冰雹打死。’” 20有些法老的臣仆听了耶和华的话就很害怕，赶忙把在田间的仆人和牲畜都召回屋里。 21但那些不把耶和华的话放在心上的，仍把他们的奴仆和牲畜留在田间。 22耶和华对摩西说：“你向天伸杖，天就会降下冰雹，落在埃及的一切人畜身上，摧毁田间的一切农作物。” 23摩西向天伸出手杖，耶和华就发出雷电和冰雹，火光飞向大地。耶和华在埃及降下冰雹。 24那时冰雹夹杂着火降下来，极为严重，在埃及史无前例。 25冰雹摧毁了埃及境内田间的一切，包括人和牲畜，摧毁了田里的一切作物，打断了所有的树木， 26只有以色列人所住的歌珊没有冰雹。 27法老派人召来摩西和亚伦，对他们说：“这次我犯罪了，耶和华是对的，我和我的百姓错了。 28请你们向耶和华祷告，好止住雷电和冰雹。我准许以色列人出去，你们不必再留在这里了。” 29摩西回答说：“我一出城，就向耶和华举手祷告，雷电和冰雹必立刻停止，这样你就知道普天下都属于耶和华。 30但我知道你和你的臣仆还是不敬畏上帝耶和华。”
31这场冰雹发生在大麦吐穗和亚麻开花的时候。 32小麦和粗麦较晚成熟，没有被冰雹打坏。 33摩西离开法老，走出城外向耶和华举手祷告，雷和冰雹便停止了，豪雨也不下了。 34法老看见灾祸停止，就又犯罪，他和他的臣仆都心里顽固。 35法老硬着心，不让以色列人离开，正如耶和华借摩西所言。
