Pagten med Israels folk besegles
1Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand, 2og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”
3Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”
4Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer. 5Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren. 6Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. 7Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”
8Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”
Moses og Herrens herlighed på bjergets top
9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget. 10Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. 11Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.
12Herren sagde til Moses: „Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.” 13Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg. 14Forinden havde han sagt til Israels ledere: „Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”
15Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top. 16Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen. 17Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top. 18Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.24,18 På hebraisk 40 dage og 40 nætter, hvilket svarer til 40 dage og 39 nætter eller 39 døgn på dansk.
Conclusion de l’alliance avec Israël
1Dieu dit à Moïse : Monte vers l’Eternel, et prends avec toi Aaron, Nadab, Abihou24.1 Les deux fils aînés d’Aaron qui auraient dû lui succéder dans l’office de grand-prêtre, mais ils ont offert un feu profane sur l’autel et ont été frappés par Dieu (Lv 10.1-2 ; Nb 3.4). et soixante-dix des responsables d’Israël24.1 Il ne s’agit donc pas de tous les responsables du peuple. Le nombre soixante-dix renvoie peut-être au nombre des personnes composant la famille d’Israël lors de sa venue en Egypte (1.5) à moins qu’il ne symbolise la plénitude (sept) multipliée par dix (grand nombre).. Vous vous prosternerez de loin. 2Toi, Moïse, tu t’approcheras seul de moi ; les autres ne s’approcheront pas, et l’ensemble du peuple ne montera pas avec toi.
3Moïse alla rapporter au peuple toutes les paroles de l’Eternel et toutes ses lois. Et tout le peuple s’écria d’une seule voix : Nous ferons tout ce que l’Eternel a dit.
4Moïse mit par écrit toutes les paroles de l’Eternel. Le lendemain, de bonne heure, il bâtit un autel au pied de la montagne et dressa douze stèles pour les douze tribus d’Israël. 5Puis il chargea les jeunes gens d’Israël d’offrir à l’Eternel des holocaustes et des taureaux en sacrifices de communion. 6Il recueillit la moitié du sang versé dans des récipients et répandit l’autre moitié sur l’autel. 7Puis il prit le livre de l’alliance24.7 Le livre qui vient d’être écrit (v. 4). et le lut à haute voix au peuple. Les Israélites déclarèrent : Nous ferons tout ce que l’Eternel a dit, nous obéirons à toutes ses paroles.
8Alors Moïse prit le sang et en aspergea le peuple en disant : C’est le sang de l’alliance que l’Eternel a conclue avec vous, sur la base de toutes ces paroles24.8 Jésus semble avoir fait allusion à ces paroles en instituant la cène (Mt 26.28 ; Mc 14.24 ; Lc 22.20 ; 1 Co 11.25) ; voir Hé 9.19-20 ; 10.29..
9Ensuite Moïse gravit la montagne avec Aaron, Nadab, Abihou et soixante-dix responsables d’Israël. 10Ils virent le Dieu d’Israël. Sous ses pieds s’étendait comme une plateforme de saphirs aussi purs que le fond du ciel24.10 Voir Ap 4.6.. 11L’Eternel n’étendit pas la main sur ces notables des Israélites ; ils contemplèrent Dieu et puis ils mangèrent et burent.
Moïse entre dans la présence de l’Eternel
12L’Eternel dit à Moïse : Monte vers moi sur la montagne et tiens-toi là. Je te donnerai les tables de pierre sur lesquelles j’ai transcrit la Loi et les commandements pour que tu les enseignes au peuple.
13Moïse se mit en route avec Josué, son assistant, et gravit la montagne de Dieu 14après avoir dit aux responsables d’Israël : Attendez-nous ici jusqu’à notre retour. Aaron et Hour resteront avec vous. Si quelqu’un a un problème à régler, qu’il s’adresse à eux.
15Moïse monta sur la montagne et la nuée la recouvrit. 16La gloire de l’Eternel demeura sur le mont Sinaï et la nuée le recouvrit pendant six jours. Le septième jour, l’Eternel appela Moïse du milieu de la nuée. 17La gloire de l’Eternel apparaissait aux Israélites comme un feu au sommet de la montagne. 18Moïse pénétra dans la nuée et monta plus haut sur la montagne. Il y demeura quarante jours et quarante nuits.
