Retfærdighed og upartisk vidneudsagn
1Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. 2Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. 3Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.
4Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. 5Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.
6At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. 7Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.
8Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.
9Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.
Sabbatår og sabbatsdag
10Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, 11men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.
12Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.
13Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.
De tre store højtider
14Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.
15I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.
16Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.
Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.
17Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.
18I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.
19Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.
I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.
Løfter og yderligere instrukser
20Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. 21Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. 22Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. 23Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.
24I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. 25I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. 26Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.
27Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. 28Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. 29Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. 30Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. 31Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden23,31 Hebraisk: „floden”. På baggrund af 1.Mos. 15,18; 5.Mos. 1,6-8; 11,24; Jos. 1,4; 1.Kong. 5,1.4 er det klart, at med „floden” menes der „Den Store Flod, Eufratfloden”. Byen Tifsa, der nævnes i 1.Kong. 5,4 som den nordlige grænse for Salomons rige, ligger ved Eufratfloden, godt 300 km nordøst for Damaskus og ca. 130 km sydvest for Karan. mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. 32I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. 33De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”
