2. Mosebog 22 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

2. Mosebog 22:1-30

Tyveri, ansvar og skadeserstatninger

1-3Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får.22,1-3 Det første vers svarer til 21,37 i den hebraiske tekst. Indholdet i de tre første vers er omstillet for sammenhængens skyld. Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes. 4Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.

5Hvis en mand brænder stubbe og halm af på sin høstede mark uden at passe på, så ilden breder sig via tjørnekrattet i hegnet og brænder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, så skal den, der antændte ilden, betale erstatning for den ødelagte afgrøde.

6Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. 7Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik værdierne overdraget, træde frem for Gud22,7 Eller: „dommerne”. Det hebraiske ord for Gud kan også betyde dommere. og aflægge ed, så det kan afgøres, om det er ham, der har forgrebet sig på sin vens ejendom.

8I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud22,8 Eller: „dommerne”. Se det foregående vers. og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog.

9Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine husdyr, og dyret dør, forsvinder eller kommer til skade, uden at der er vidner på det, 10skal vennen ind for Herren sværge på, at han er uskyldig. Så skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. 11Men hvis det viser sig, at han har stjålet det fra sin ven, skal han betale ejeren fuld erstatning. 12Hvis dyret derimod er blevet dræbt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herpå, og da skal han ikke afkræves erstatning.

13Hvis en mand låner et dyr af en ven, og dyret dør eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der lånte dyret, betale fuld erstatning. 14Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilfælde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for låneren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.

Socialt ansvar

15Hvis en mand forfører en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han går i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. 16Hvis pigens far nægter at give sit samtykke til ægteskabet, skal manden alligevel betale et beløb, der svarer til brudeprisen for en jomfru.

17En kvinde, der øver trolddom, skal lide døden.

18Enhver, der har sex med et dyr, skal dø.

19Døm til døden enhver, der ofrer til andre guder end Herren.

20I må ikke undertrykke eller forulempe en udlænding. Husk på, at I selv boede som udlændinge i Egypten.

21Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. 22Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. 23Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse.

24Hvis I låner penge til en fattig nabo, må I ikke kræve renter, som andre pengeudlånere gør. 25Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, 26for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.

27Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere.

28Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.

Hold ikke løsesummen for din førstefødte søn tilbage. 29Giv mig også de førstefødte af dine får og dit kvæg. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig på ugedagen efter fødslen.

30I skal være et helligt folk. Derfor må I ikke spise kød fra husdyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Éxodo 22:1-31

Protección de la propiedad

1»Si alguien roba un toro o una oveja, y los mata o los vende, deberá devolver cinco cabezas de ganado por el toro, y cuatro ovejas por la oveja.

2»Si a alguien se le sorprende robando, y se le mata, su muerte no se considerará homicidio.

3»Si se mata al ladrón a plena luz del día, su muerte se considerará homicidio.

»El ladrón está obligado a restituir lo robado. Si no tiene con qué hacerlo, será vendido para restituir lo robado.

4»Si el animal robado se halla en su poder y todavía con vida, deberá restituirlo doble, ya sea que se trate de un toro, un asno o una oveja.

5»Si alguien apacienta su ganado en un campo o en una viña, y por dejar a sus animales sueltos ellos pastan en campo ajeno, el dueño del animal deberá reparar el daño con lo mejor de su cosecha.

6»Si se prende fuego en pasto seco, y el fuego se propaga y quema algún trigal, o el trigo ya apilado, o algún campo sembrado, el que haya comenzado el fuego deberá reparar el daño.

7»Si alguien deja dinero o bienes en la casa de un amigo, y esos bienes le son robados, el ladrón deberá devolver el doble, en caso de que lo atrapen.

8»Si no se atrapa al ladrón, el dueño de la casa deberá comparecer ante los jueces22:8 ante los jueces. Alt. ante Dios; también en v. 9. para que se determine si él se apropió de los bienes del otro.

9»En todos los casos de posesión ilegal, las dos partes deberán llevar el asunto ante los jueces. El que sea declarado culpable deberá restituir el doble a su prójimo, ya sea que se trate de un toro, o de un asno, o de una oveja, o de ropa, o de cualquier otra cosa perdida que alguien reclame como de su propiedad.

10»Si alguien deja al cuidado de algún amigo suyo un asno, un toro, una oveja, o cualquier otro animal, y el animal muere, o sufre algún daño, o es robado sin que nadie lo vea, 11el amigo del dueño jurará ante el Señor no haberse adueñado de la propiedad de su amigo. El dueño deberá aceptar ese juramento, y el amigo no deberá restituirle nada.

12»Si el animal le fue robado al amigo, este deberá indemnizar al dueño.

13»Si el animal fue despedazado por una fiera, el amigo no tendrá que indemnizar al dueño si presenta como evidencia los restos del animal.

14»Si alguien pide prestado un animal de algún amigo suyo, y el animal sufre algún daño, o muere, no estando presente su dueño, el que lo pidió prestado deberá restituirlo.

15»Si el dueño del animal estaba presente, el que pidió prestado el animal no tendrá que pagar nada.

»Si el animal fue alquilado, el precio del alquiler cubrirá la pérdida.

Responsabilidades sociales

16»Si alguien seduce a una mujer virgen que no esté comprometida para casarse, y se acuesta con ella, deberá pagarle su precio al padre y tomarla por esposa. 17Aun si el padre se niega a entregársela, el seductor deberá pagar el precio establecido para las vírgenes.

18»No dejes con vida a ninguna hechicera.

19»Todo el que tenga relaciones sexuales con un animal será condenado a muerte.

20»Todo el que ofrezca sacrificios a otros dioses, en vez de ofrecérselos al Señor, será condenado a muerte.

21»No maltrates ni oprimas a los extranjeros, pues también tú y tu pueblo fuisteis extranjeros en Egipto.

22»No explotes a las viudas ni a los huérfanos, 23porque, si tú y tu pueblo lo hacéis, y ellos me piden ayuda, yo te aseguro que atenderé a su clamor: 24arderá mi furor y os mataré a vosotros a filo de espada. ¡Y vuestras mujeres se quedarán viudas, y vuestros hijos se quedarán huérfanos!

25»Si uno de vosotros presta dinero a algún necesitado de mi pueblo, no deberá tratarlo como los prestamistas ni le cobrará intereses.

26»Si alguien toma en prenda el manto de su prójimo, deberá devolvérselo al caer la noche. 27Ese manto es lo único que tiene para abrigarse; no tiene otra cosa sobre la cual dormir. Si se queja ante mí, yo atenderé su clamor, pues soy un Dios compasivo.

28»No blasfemes nunca contra Dios,22:28 No blasfemes nunca contra Dios. Alt. Nunca desprecies a los jueces. ni maldigas al jefe de tu pueblo.

29»No te demores en presentarme las ofrendas de tus graneros y de tus lagares.22:29 las ofrendas … lagares. Frase de difícil traducción.

»El primogénito de tus hijos será para mí.

30»También serán para mí los primogénitos de tus toros y de tus ovejas. Los dejarás con sus madres siete días, pero al octavo día me los entregarás.

31»Vosotros seréis mi pueblo santo.

»No comeréis la carne de ningún animal que haya sido despedazado por las fieras. Esa carne se la echaréis a los perros.