Hebræiske slaver
1Giv Israels folk følgende forordninger:
2Hvis du køber dig en hebræisk slave, må du kun beholde ham i seks år. I det syvende år skal han frigives uden betaling. 3Hvis han kom til dig som ugift, men i mellemtiden har giftet sig, er det kun ham selv, der skal frigives. Men hvis han i forvejen var gift, skal hans kone frigives sammen med ham. 4Hvis du har givet ham en kone i hans slavetid, og han og konen har fået børn, tilhører konen og børnene dig, men han selv skal frigives. 5Men hvis slaven erklærer: ‚Jeg elsker min herre, min kone og mine børn, så jeg ønsker ikke at blive frigivet,’ 6så skal du overgive ham til Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen og gennembore hans øre med en syl, hvorefter han skal være din slave på livstid.
7Hvis en mand derimod sælger sin datter som slave, skal hun ikke frigives efter de seks år sådan som en mandlig slave. 8Men hvis hendes herre gifter sig med hende og senere ikke er tilfreds med hende, skal han give hende mulighed for at blive købt fri af sin far. Han har ikke lov til at sælge hende videre til andre. 9Hvis han lader sin søn gifte sig med hende, skal han respektere hende som sin egen datter. 10Hvis han selv senere tager sig en kone nummer to, må han ikke nægte sin slavekone mad, tøj og ægteskabelige rettigheder. 11Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.
Personlig overlast
12Enhver, der begår drab, skal selv lide døden. 13Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn. 14Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.
15Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.
16Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.
17Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.
18Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen, 19og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.
20Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave så hårdt med en kæp, at vedkommende dør, skal han straffes. 21Men hvis slaven kommer sig efter en dag eller to, skal slavens herre ikke straffes, for den tabte arbejdsfortjeneste er straf i sig selv.
22Hvis to mænd under et slagsmål kommer til at støde til en gravid kvinde, så barnet bliver født, men der ellers ikke sker noget, skal den skyldige betale erstatning, efter hvad kvindens mand forlanger, og domstolene kan godkende.
23Hvis en person gør en anden fortræd, skal han straffes i forhold til den skade, han har forvoldt: liv for liv, 24øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, 25brandsår for brandsår, læsion for læsion, skramme for skramme.
26Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave i øjet, så øjet bliver ødelagt, skal han frigive slaven som erstatning for øjet. 27Hvis en mand slår en tand ud på sin mandlige eller kvindelige slave, skal han frigive slaven som erstatning for tanden.
28Hvis en tyr stanger en mand eller kvinde ihjel, skal den stenes, og dens kød må ikke spises, men tyrens ejer skal ikke straffes for ulykken. 29Men hvis den samme tyr tidligere har stanget nogen, og ejeren er blevet advaret, men ikke har taget nogen forholdsregler, og den så stanger nogen ihjel, skal den stenes og ejeren skal lide døden. 30Dog kan han beholde livet, hvis den dødes slægtninge vil gå med til at acceptere en løsesum som erstatning.
31Samme lov gælder, hvis tyren stanger en dreng eller en pige, 32men hvis den stanger en mandlig eller kvindelig slave, skal slavens herre have en erstatning på 30 sølvstykker, og tyren skal stenes.
33Hvis en mand tager dækslet af en cisterne eller graver en brønd og ikke dækker hullet til, og en ko eller et æsel falder i brønden, 34skal han betale fuld erstatning for det døde dyr, men så tilhører det også ham.
35Hvis en mands tyr stanger en anden mands tyr ihjel, skal de to ejere sælge den levende tyr og dele pengene imellem sig, og de skal også deles om den døde tyr. 36Men hvis det er kendt, at tyren før har villet stange, og ejeren ikke har taget nogen forholdsregler, skal han betale fuld erstatning for den døde tyr, som så bliver hans ejendom.
如何對待奴僕
1「你要向百姓頒佈下列法令。 2你若買一個希伯來人當奴僕，他必須服侍你六年，到第七年便可以獲得自由，不用支付任何贖金。 3倘若買他的時候，他是單身，那麼期滿的時候，他可以單身離開。如果他跟妻子一同被買，就可以帶妻子一起離開。 4倘若主人給他娶了妻，妻子生了兒女，那麼期滿的時候，他只能單獨離開，他的妻兒要歸主人。 5倘若奴僕說，『我愛我的主人和我的妻子兒女，我不願意離開他們做自由人。』 6主人就要帶他到審判官面前，讓他靠著門或門框，用錐子為他穿耳洞。這樣，他就要永遠服侍主人。 7倘若有人把女兒賣為奴婢，她不可像男僕那樣離開。 8倘若買她的主人本想把她留在身邊，後來卻不喜歡她，就應當讓她贖身。主人無權把她轉賣給外族人，因為是主人對她不守信用。 9倘若是買來給自己的兒子，就要把她當作自己的女兒一般看待。 10倘若有人娶了奴婢為妻，後來又另娶，他還是要照常供給她飯食和衣服，並履行同房的義務。 11倘若主人不履行以上的三個條件，奴婢就可以隨時離開，不用繳付任何贖金。
如何處理人身傷害
12「打人致死的，必須被處死。 13倘若不是故意殺人，而是上帝許可那人死在他手裡，他就可以逃往我指定的地方。 14倘若是蓄意殺人，就算他逃到我的祭壇那裡，也要把他拉出來處死。 15毆打父母的，必須被處死。 16綁架他人販賣或自用的，必須被處死。 17咒罵父母的，必須被處死。 18倘若鬥毆時一方用拳頭或石塊致另一方受傷、躺臥在床，但不至於死， 19日後能起床扶著拐杖走路，傷人者便不算有罪，但要賠償受傷者停工期間的損失，並要負責醫好他。
20「倘若有人用棍子打他的僕婢，導致他們當場死亡，他必須受懲罰。 21倘若傷者過了一兩天才死去，主人就可免刑，因為死者是他的財產。 22倘若有人彼此鬥毆，傷了孕婦，導致早產，但未造成其他傷害，傷人者要按她丈夫所要求的金額，經審判官判定以後，如數賠償。 23倘若孕婦身體其他部位也受了傷，傷人者就要以命償命， 24以眼還眼，以牙還牙，以手還手，以腳還腳， 25以燒傷還燒傷，以創傷還創傷，以毆打還毆打。
26「主人若打壞僕婢的一隻眼睛，就要因僕婢眼睛受傷而使僕婢得自由。 27同樣，倘若他打掉了僕婢的一顆牙齒，也要因此而釋放他。
28「倘若有牛牴死了人，要用石頭打死那頭牛，並且不可吃牠的肉，牛的主人可算無罪。 29但倘若牛常常用角傷人，並且已經有人向牛的主人投訴，他卻不拴好牛，以致牛牴死了人，就要用石塊打死牛，並處死主人。 30若判他以罰款抵命，不論金額多少，他都得照付。 31牛若牴死了別人的兒女，也要照以上的條例辦理。 32牛若牴死了別人的僕婢，牛的主人要賠三百三十克銀子21·32 三百三十克銀子約是當時一個奴僕的身價。給那僕婢的主人，並要用石頭打死牛。 33倘若有人打開井蓋或挖了井後不把井口蓋好，以致有牛或驢掉進井裡， 34井的主人就要賠償牲畜的主人，死牲畜則歸井的主人。 35倘若某人的牛牴死了別人的牛，兩家的主人就要賣掉活牛，平分所得，同時也要平分那頭死掉的牛。 36倘若素知牛好牴，主人卻沒有拴好牠，他就要以牛還牛，死牛則歸他。
